Hvordan beskriver man kernestof i et fag, der går på tværs af alle fag og alle klassetrin – på 12 sider?
Den udfordring har fagudvalget for dansk som andetsprog (DSA) bøvlet med det seneste år.
De har overvejet, om de ville nøjes med én plan i stedet for de nuværende to sæt Fælles Mål for henholdsvis DSA Basis og DSA Supplerende. De er landet på at fortsætte med en til hver.
Men det er nok også det eneste, der ligner de gamle planer.
”Vi var fire fagnørder, der gik ind i et rum med ret brede rammer. Vi var enige om fra starten, at vi meget gerne ville væk fra, at dansk som andetsprog er danskfagets lillebror. Det skal i meget højere grad være et fag, der taler ind i alle fag i skolen og et, som både DSA-lærere og faglærerne kan se sig selv i,” fortæller lektor Uffe Ladegaard.
Han underviser i DSA på læreruddannelsen på UC Lillebælt og er forperson for fagudvalget for DSA, som desuden består af DSA-lærer på Bolderslev Skole Vicky Brommann, konsulent i Københavns Kommune Salka Nykjær Jørgensen og læringskonsulenten Sofia Esmann.
Ser gerne at faget igen bliver et sprog- og kulturfag
Når de nye planer er så anderledes, handler det både om, at rammesætningen fra politikere og ekspertgruppe for alle planerne er ny. Der skal være fokus på undervisning i stedet for læringsmål og på fællesskabet i stedet for den enkelte elev.
Men det handler også om, at gruppen har forholdt sig til, hvad moderne forskning viser på området.
”Det betyder, at vi tager udgangspunkt i elevernes resurser som flersprogede. Samtidig har vi et ønske om, at dansk som andetsprog skal skrives frem som sprog- og kulturfag, som det var i fagets første beskrivelse fra 1995. Om vi ender med at lande lige der, hvor vi gerne vil, ved vi ikke. Lige nu samler vi feedback sammen,” siger Uffe Ladegaard.
Tosprogede er væk
Men lad os se på, hvad der er ændret.
Det første, der springer i øjnene er, at det forældede udtryk ’tosprogede’, er erstattet med ’nyankomne elever’ i planen for basis og med ’elever, der vokser op med flere sprog end dansk’ i planen for supplerende DSA.
”Vi ville gerne skrive flersprogede. Men det kan vi ikke, fordi der stadig står ’tosprogede’ i bekendtgørelsen. Derfor har vi helt undgået ordet og omskrevet det,” forklarer Vicky Brommann.
Fagets formål er fortsat, at eleverne skal lære dansk og få tillid til at udvikle sig på dansk. Men i den nye version bliver det tydeligt, at det skal ske med udgangspunkt i elevernes sproglige og kulturelle ressourcer.
Det er i dag en helt absurd tanke ikke at indtænke elevernes sproglige resurser. Det svarer jo til, at man i fremmedsprogsundervisningen ikke lod danske elever bruge den viden, de har fra dansk
Uffe Ladegaard Forperson for faggruppen for DSA
Og samtidig skal faget give dem tillid til, at de ” bidrager til den kulturelle mangfoldighed og det demokratiske fællesskab i skolen og i samfundet som helhed”.
Her er de nye kompetenceområder
Det går videre over i, at de fire kompetenceområder, som før hed: ’Læsning, skrivning, lytning og tale’, nu er erstattet af fire indholdsområder:
- Mangfoldige fællesskaber
- Måder at lære sprog på
- Tekstskabelse
- Tekstoplevelse
”Der har været et kæmpe pres fra lærere og andre, der arbejder med DSA om at få resursesynet ind. Det er i dag en helt absurd tanke ikke at indtænke elevernes sproglige resurser. Det svarer jo til, at man i fremmedsprogsundervisningen ikke lod danske elever bruge den viden, de har fra dansk om bogstaver, ord og grammatik, når de lærer engelsk eller tysk”, forklarer Uffe Ladegaard.
Faglærerne skal også læse den
De nuværende Fælles Mål lægger sig tæt op ad danskfaget. Skrivegruppen har ønsket at pege på, at det her fag handler om elever, som har anderledes resurser end de elever, der kun kommer med ét sprog, og derfor skal de have en undervisning, der er særligt tilrettelagt for dem.
Indholdsområdet 'mangfoldige fællesskaber' er baseret på den nyeste forskning i translanguaging, som også er en tilgang til eleverne, som de fleste lærerstuderende i dag kommer igennem på uddannelsen.
”Det er fagligt, teoretisk og empirisk begrundet, og så har vi forsøgt at skrive det i et sprog, som er letforståeligt og billedskabende. Men det er ikke nogen hemmelighed, at vi synes, det er en udfordrende opgave at beskrive fagets kernestof, som opgaven lyder på,” siger Uffe Ladegaard.
For hvordan beskriver man kernestof i et fag, der går på tværs af alle fag og årgange? Samtidig med, at supplerende DSA skal være skrevet, så den er henvendt til alle faglærere.
”Vi vil virkelig gerne have feedback fra lærerne, for vi vil gerne, at det skal være en fælles tekst. Frygten er jo, at faglærerne tænker, at det her har ikke noget med mig at gøre. Men fagplanen er også til dem, for almenundervisningen skal jo også afspejle, at der sidder elever i klassen, som kommer med andre resurser”, siger Vicky Brommann.
Råudkastene til fagplaner bliver i dette efterår diskuteret på 140 skoler, ligesom faggrupperne opfordrer alle lærere og fagpersoner til at give feedback til dem på planerne.
På baggrund af feedbacken videreudvikler fagudvalgene planerne og kommer med et nyt udkast til foråret, som bliver afprøvet i undervisningen. De endelige planer vil træde i kraft i skoleåret 2027/2028.
Nye fagplaner: DSA skal ikke længere være danskfagets lillebror
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.