Dansk går fra 140 til 12 sider: Giver en høj grad af autoritet tilbage til læreren

Det er virkelig kun første råudkast. En del af punkterne er ikke skrevet helt færdige, illustrationerne er skitser, og meget kan nå at ændre sig, inden den endelige fagplan for danskfaget kommer.

Men ikke desto mindre ligger der nu et 12-siders bud på en ny plan for skolens største fag, som dansklærerne kan forholde sig til.

Det kan synes som en lang proces, før de endelige planer er klar til skoleåret 2026/2027, men de to forpersoner for faggruppen, professor Nikolaj Elf og lektor Louise Rønberg, understreger, at de bestemt ikke mangler noget at diskutere i skrivegruppen.

Skrivegruppen er i første omgang blevet bedt om kun at skrive ét af indholdsområderne igennem. De har valgt 'Skrivning og tekstskabelse'. De øvrige fem områder er for nu kun i overskriftsform.

Men væk er den udskældte målmatrix, som i den nuværende læseplan fylder 18 sider. Faget har fået nyt formål med fokus på oplevelse, nysgerrighed og identitetsudvikling.

Og de fire kompetenceområder læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation er erstattet af seks indholdsområder:

• Identitet, kultur og livsverden
• Sprog og tekst i kontekst
• Fiktion og forestillingsevne
• Læsning og tekstforståelse
• Lytning, tale og samtale
• Skrivning og tekstskabelse

”Vi har taget udgangspunkt i, hvad gruppen mente var vigtigt for faget. Der har været kritik af, at mundtligheden har haft trange kår, og at skrivning ikke har været højt nok prioriteret. Samtidig har en del lærere givet udtryk for, at det skabende og udtryksfulde gerne måtte skrives mere frem, så man kan se, at det også skal prioriteres,” fortæller lektor Louise Rønberg.

Nikolaj Elf understreger, at det har været guld værd at have to lærere med i skrivegruppen.

Arbejdet har også handlet om at ajourføre planen med den nyeste viden inden for danskfaget både fra forskning og praksis, og endelig har der været kritik af, at fagets formål, karakter og evaluering ikke hang sammen.

”Det har vi forsøgt at rette op på nu, så fagformålet er guidende for hele faget. Og så må vi se, hvad det arbejde, der er i gang i forhold til prøverne, kommer til at resultere i,” siger Nikolaj Elf.

Giver læreren autoriteten tilbage

Ekspertgruppen, som har udstukket retningslinjerne for de nye fagplaner, har bedt faggrupperne tænke i indholdsområder, før de tænkte på fagets formål.

Det betyder, at planen i langt højere grad end tidligere er skrevet med afsæt i fagets indhold.

”Vi er blevet bedt om at tænke væk fra læringsmål, så målene er ikke længere mål for læring, men forsøg på mål for undervisningens indhold og elevernes engagement. Der er stadig ret specifikke mål for, hvad der skal foregå i undervisningen inden for de enkelte indholdsområder, men vi giver bedre plads til, at undervisning kan se ud på forskellige måder, og at elever har forskellige veje,” siger Louise Rønberg, som også var med til at revidere læseplanen i 2019.

Og Nikolaj Elf understreger:

”Det er en fagplan, der forudsætter, at læreren er kompetent og har faglig dømmekraft til at arbejde med faget. Man giver en høj grad af autoritet tilbage til læreren. I den tidligere plan kunne man godt have en mistanke om, at man ikke helt havde tænkt, at alle lærere var i stand til at planlægge en danskundervisning, der kom hele vejen rundt, så det var bedst at sikre det med meget udførlige læringsmål.”

Dansk

Få Folkeskolens nyhedsbrev om dansk. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 2 gange om ugen)

E-mail

Name

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Ved at give autoriteten tilbage til læreren og gå væk fra den lineære progressionstækning i faget, bliver der også høj grad af fleksibilitet i forhold til, at eleverne kan udvikle sig på forskellige måder og i forskellige tempi.

Sanser og følelser er kommet med

De seks indholdsområder falder i to grupper. De tre første tager udgangspunkt i stof - fx tekster. De sidste tre handler om kommunikative kundskaber og handlemåde, i kort form læsning, lytning og skrivning.

Tanken er ikke, at de skal behandles ét ad gangen, men sideløbende og sammenhængende.

Blandt stofområderne er det nyt, at litteratur er erstattet af fiktion, at forestillingsevne har fået en fremtrædende plads, og at teknologiforståelse er kommet ind.

Og så har identitet fået en fremtrædende plads.

”Vi har vovet at sætte helt ind i formålet, at der skal være positiv opmærksomhed på den sproglige og kulturelle baggrund, børnene har med sig. Det læner sig ind i en tendens og opfordring fra europæisk side,” fortæller Louise Rønberg.

De andre nordiske sprog, færøsk og grønlandsk træder også tydeligere frem.

For som Nikolaj Elf påpeger er planen jo også en afspejling af den tid og det politiske klima, den bliver skrevet i.

Nyt er også, at planen understreger det fællesskabende og lærende ved overalt at tale om ’eleverne’ og ikke som tidligere ’eleven’. Og så er der kommet krop, sanser og følelser med, når eleverne skal undersøge, forstå, fortolke og skabe tekster.

Plads til alle elever i faget

”Det er et vigtigt punkt for os, at vi forsøger at åbne for et bredere erkendeapparat. En markering af, at der er kundskabsformer, der bygger på følelser og sanser, hvor vi udfordrer den stramt kognitive opfattelse af viden. Dermed er det også en åbning for mange typer af elever – fx også dem, der lige nu vælger juniormesterlære,” siger Nikolaj Elf.

Han håber, at det også vil skubbe til arbejdet med nye prøveformer. For hvordan giver man respons på elevens følelse af noget i naturen eller i en roman? Det kræver udvikling af ikke bare prøve-, men også evalueringsformer, påpeger Nikolaj Elf.

Louise Rønberg mener, det er vigtigt, at det ikke bliver et enten-eller i forhold til prøverne. For de kommunikative handlemåder i faget – især skrivning og læsning - kan fint evalueres på måder, som vi kender det, mens udbyttet af de stofområder, hvor det sansemæssige får mere plads, måske kan kalde på nye evalueringsformer, mener hun.

Tilbage til 90'erne

Planen skal kunne bruges af såvel helt nyuddannede som garvede dansklærere. Men de to forpersoner er helt med på, at den vil blive læst forskelligt.

”Vi hører fra lærere, som har kendt faget i 90’erne, at de ser træk fra dengang, fordi man nu igen opfordrer til, at eleverne bruger deres forestillingsevne og hverdagserfaringer. Lærere, der er uddannet efter 2013, vil måske opleve den som en udfordring, fordi de har været vant til, at det var pindet tydeligt ud, hvad man skulle,” siger Nikolaj Elf.

Herfra skal råudkastet ud og afprøves på 143 skoler, som så skal give feedback til fagudvalgene. Udvalgene vil videreudvikle fagplanerne og udarbejde andet udkast, som skoler så skal give feedback på i foråret 2026.

Lærerne på landets øvrige skoler vil også kunne give deres input, hvis de har tid og mod på at afprøve udkastene.

Derefter udarbejder fagudvalgene endelig udkast til fagplanerne, som træder i kraft i skoleåret 2027/2028.

De to forpersoner håber, at lærerne vil være nysgerrige og åbne over for udkastet, og huske på, at det netop er et udkast. Og at mange vil komme med feedback i forhold til, hvad der giver mening, og hvad der måske ikke er forståeligt.

”Mit største håb er, at det kommer til at føre til praksisforandringer. Historien viser jo, at nye planer mange steder ikke fører til noget, og det er ret ærgerligt. Så vi håber meget på en god kobling mellem planerne og udvikling i praksis,” siger Nikolaj Elf.