Ny forskning omsat til praksis rykker elevers sprog og læsning markant

"Dette er den nyeste internationale forskning inden for sprogforståelse og læsning".

Sådan har post.doc Anne-Mette Veber Nielsen og hendes kollega Hanne Trebbien Daugaard igen og igen kunnet sige, når de har undervist læsevejledere. Men når danskvejlederne efterspurgte undervisningsmaterialer til lærerne, så lærerne kunne udnytte den nye viden ude i klasserne, måtte de to forskere melde pas.

Det lagde kimen til et forskningsprojekt med efteruddannelse af lærere og et undervisningsforløb for eleverne, som de to sammen med lektor Holger Juul nu kan præsentere med imponerende resultater for 4. klasser i Høje Taastrup Kommune. Projektet hedder Tag Ordet med Dig.

"Vi har testet eleverne før og efter forløbet, og vi kan se, at eleverne har rykket sig markant i forhold til sprogforståelse og ordtilegnelse. Og også når vi ser på overføring - altså om eleverne kan bruge strategierne til at forstå nye ord, når de læser alene, kan vi se små, men signifikante effekter", fortæller Anne-Mette Veber Nielsen.

Lærere: Med ny metode kan eleverne selv forstå nye ord

Og der er behov for at arbejde med sprogforståelse og ordtilegnelse. Der er har været stort fokus på at lære børn at læse og stave, siden de internationale undersøgelser Pisa og Pirls viste, at danske børn læste dårligt.

Det har man fået rykket ved. Men undersøgelser viser, at der stadig er det såkaldte 'fourth grade drop', når eleverne når op på et niveau, hvor de skal til at læse fagtekster og ikke længere kan støtte sig op ad billeder.

Her kan de strategier, som de tre forskere giver eleverne til at læse fx sammensatte ord og finde meningen via morfemer eller kontekst virkelig gøre en forskel.

Lærernes feedback har gjort stor forskel

Projektet har kørt over to år, hvor forskerne lagde ud med at give en pilotgruppe af lærere og læsevejledere et firedages kursus i måden at arbejde med kombinationen af undervisning i nøgleord, morfologi og kontekst.

Her blev de også præsenteret for et undervisningsmateriale. Lærerne evaluerede kurset og materialet. Forskerne gik hjem og tilpassede efter lærernes feedback. Derefter prøvede lærerne forløbet af i nøje planlage 24 lektioner med 11 klasser på 3. og 4. klassetrin.

Ny evaluering og tilretning, og derefter et nyt fuldt projekt med efteruddannelse af lærere og afprøvning i femten 4. klasser, som blev testet før og efter og sammenlignet med en kontrolgruppe.

"Det har virkelig været godt for os at arbejde så tæt sammen med lærerne om materialerne og kurserne. Det gør, at når vi nu breder det ud til lærere andre steder i landet, så er det tilpasset deres virkelighed og realistisk i forhold til, hvad man kan nå, og hvordan eleverne bliver aktive i undervisningen. Når man sætter 500 elever og mange lærere i gang med et så stort projekt, skal man altså også være sikker på, at det kan fungere i praksis, og at det har en effekt", siger Anne-Mette Veber Nielsen.

Lærerne skal få det til at lave i længden

At projektet lægger ud med efteruddannelse af lærerne skyldes, at forskerne mener, at den virkelige effekt kommer på længere sigt. Man kan godt få noget ud af at arbejde med undervisningsmaterialet i sig selv, men hvis det skal have langsigtede effekter, så er det lærerne, der skal rykkes på, så de bruger strategierne af sig selv og har dem så langt inde under huden, at de kan jonglere med dem og bruge dem, når det passer i undervisningen.

"Dansklærere har jo typisk været præsenteret for morfologi og kontekst på læreruddannelsen, men ikke så eksplicit, ikke på det niveau, ikke i kombination og ikke med en så klar strategi til, hvordan man kom omsætte forskningen i praktisk undervisning", siger Anne-Mette Veber Nielsen.

Kommende dansklærere skal holde sig vågne 24 timer i træk

Læsevejlederen har også været med på kurserne. De vil typisk være mere opdateret på den nyeste læseforskning, men det har været vigtigt for forskerne, at vejlederne har haft tid til at deltage i undervisningen og fungere som sparringspartnere for lærerne.

"Det ved vi godt ikke altid kan lade sig gøre andre steder. Men det er vores anbefaling".

Lærerne blev ved præsentationen af materialerne spurgt, hvordan de gerne vil have lærervejledningen. De svarede: Giv os det hele skrevet ned. Det blev til noget, der lignede et manuskript, og efter at have prøvet det, kom lærerne tilbage med meldingen, at det blev for kunstigt - undervisningen blev fremmedgørende, og eleverne kunne ikke kende deres lærer.

Læsning skal være drevet af lyst

Så en ny vejledning er væsentligt enklere og fungerer i ikoner, så lærerne selv sætter ord på.

"Til gengæld var en af lærerne meldinger, da vi spurgte dem, hvad de ville give videre til andre lærere 'Læs lærervejledning og brug den stringent', hvilket vi jo er meget glade for. For vi ved, at den del ofte bliver sprunget over af lærere, og den kan jo virkelig flytte noget på måden at undervise", siger Anne-Mette Veber Nielsen.