”Man kan ikke undgå at blive rørt som underviser.”
Selma Kemi Sanni fortæller om afslutningen her tidligere på måneden med det første hold elever på fleksibel social- og sundhedshjælperuddannelsen på Sosu H i Blågårdsgade i København.
Her kunne hun og kollegaen Camilla Green Paulsen se stoltheden og glæden hos de 11 elever, der færdiggjorde vejen fra ufaglært til faglært social- og sundhedshjælper. Og nu kunne fejre resultatet med familier eller kolleger.
”Der er altid mange elever, der er stolte af at blive uddannet social- og sundhedshjælper, men stoltheden var meget markant på det her hold,” fortæller Camilla Green Paulsen.
De 11 elever var nemlig de første på Sosu H, der havde færdiggjort det nye uddannelsestilbud, hvor ufaglærte medarbejdere kan tage social- og sundhedshjælperuddannelsen i mindre bidder samtidig med, at de fortsætter deres arbejde i plejesektoren.
En uddannelse, der svarer 1-til-1 til den ordinære uddannelse til social- og sundhedshjælper, men som er skruet sammen som fem arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) på samlet 15 ugers varighed, og som afsluttes med to uger på den normale EUD.
En helt andet opgave
For de to sosu-undervisere har det været både spændende, lærerigt og sjovt at være med til at udvikle den nye uddannelse på Sosu H – og formidle det samme stof som på den ordinære uddannelse, men i stedet tilrettelagt som selvstændige AMU-moduler.
”Rent taksonomisk har det været en helt anden opgave for mig som underviser. for her varierer målene fra modul til modul, og på sidste modul er målene på avanceret niveau,” fortæller Camilla Green Paulsen.
”På den fleksible uddannelse arbejder vi med en meget stejl læringskurve, og efter hvert modul har eleverne en prøve, men det har været spændende, at eleverne på den måde bliver hørt så direkte i det stof, de lige har lært,” supplerer Selma Kemi Sanni.
For underviserne har en af de helt store forskelle fra deres normale job som underviser på den ordinære uddannelse til social- og sundhedshjælper været de markant længere dage.
På den ordinære uddannelse er eleverne - i deres skoleperioder - på skolebænken fra klokken 8.30 til 13.35, og én dag om ugen slutter dagen allerede kl. 11.30. På den nye fleksible uddannelse går eleverne i skole fra klokken 8.30 til 15.54.
”De lange dage kræver stor planlægning og en meget varieret skoledag med både læsetid, stilletid, oplæg, opsamling på fagbegreber og en masse praksisnær undervisning, der ligner den hverdag, de har, når de er på job,” fortæller Selma Kemi Sanni.
Da et AMU-kursus er med tilstedeværelse som et fuldtidsjob, foregår modulerne også uden lektier.
Underviserne har dog indimellem arbejdet med asynkron læring, hvor eleverne kunne gå hjem og arbejde med en opgave fra klokken 15, og de elever, der havde brug for støtte, kunne blive og få hjælp til opgaven.
”På den måde har vi kunnet give ekstra faglig sparring til dem, der har allersværest ved opgaverne,” fortæller Camilla Green Paulsen.
En tættere relation
Antallet af elever er en anden markant forskel. På et ordinært hold er der typisk 60 til 90 elever – med én underviser pr. 24 elever. Her har underviserne haft 11 elever.
”Med så få elever opbygger vi en helt anden både faglig og social relation til den enkelte, og det er nemmere at give den enkelte elev et lille skub, fordi vi kender deres historier og ved, hvad de har arbejdet med. Man kan nemmere lave individuel differentiering, fordi man hurtigt kan spotte præcist, hvor den enkelte har brug for hjælp,” siger Selma Kemi Sanni.
Aldersspændet er meget som på de ordinære hold – med den yngste elev på 25 år og den ældste omkring 60 år.
Til gengæld kommer alle elever med enten få eller dårlige skoleerfaringer i bagagen.
”Det gør det ekstra vigtigt for deres trivsel, at vi har en god relation, hvor vi tager udgangspunkt i deres hverdag ude i praksis. De kommer med en hel masse praksiserfaringer, og de kan rigtig meget, og det skal vi anerkende og have en forståelse for,” pointerer Camilla Green Paulsen.
”Samtidig skal vi sikre os, at vi får skabt et positivt rum for læring, og det gør vi ved tæt relationsarbejde og ved at vise, at læring har mange former. Det er også læring at gå i praksislab,” supplerer Selma Kemi Sanni.
Tydelig struktur
Da de fleste af eleverne på den fleksible uddannelse ikke er vant til at gå i skole, kræver det en stærk klasseledelse med tydelig struktur.
”Det har overrasket mig, hvor meget struktur, der er nødvendigt, men alt det vi normalt tager for givet i forhold til at have en identitet som elev, har de ikke,” fortæller Selma Kemi Sanni.
De normalt høje frafaldsprocenter på den ordinære uddannelse har der til gengæld ikke været. Alle, der har opfyldt de formelle krav om at have to års relevant erhvervserfaring, inden de går op til den endelige eksamen til social- og sundhedshjælper, har gennemført uddannelsen.
”De her elever er ovre den barriere, der hedder praksischok, så de er blevet opkvalificeret i det, de allerede går og gør på deres arbejdsplads. Som ufaglært indgår du i en norm, så der er ikke så meget tid til at lære, hvad det for eksempel vil sige at arbejde med rehabilitering,” siger hun.
”Med uddannelsen får de aflært noget, de måske har fejllært. De får et sprog og nogle fagbegreber på de arbejdsopgaver, de laver, og de får et mærkat på deres faglighed,” siger Camilla Green Paulsen.
Stor begejstring
På Sosu H er AMU-modulerne lagt i hele uger af henholdsvis en, tre eller fem uger, så eleverne på den måde har mulighed for fordybelse. Til sammenligning svinger skoleperioderne på den ordinære uddannelse fra to til 11 ugers varighed.
På andre sosu-skoler er modulerne i den fleksible uddannelse lagt over længere perioder, men så kun med to eller tre ugentlige skoledage.
Der har længe været et politisk fokus på de mange ikke uddannede i social- og sundhedssektoren, så den fleksible uddannelse er lavet for netop at flytte flere fra ufaglært til faglært social- og sundhedsmedarbejder.
Både Camilla Green Paulsen og Selma Kemi Sanni underviser i de uddannelsesspecifikke fag som ’Mødet med borgerne’, ’Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering’ og ’Social- og sundhedshjælperens rolle’, og de er begge meget begejstrede for den nye fleksible uddannelse, som de ser som en god vej til at få uddannet nogle flere ufaglærte.
Begejstringen deles af Marie Nissen, uddannelsesleder på Sosu H i København.
”Den fleksible social- og sundhedshjælperuddannelse er en virkelig attraktiv mulighed for at blive faglært social- og sundhedshjælper – for både medarbejder og arbejdsplads. Særligt for dem, der ikke kan se sig selv på den ordinære uddannelse, og vores første hold på skolerne i både Blågårdsgade og i Helsingør har været en stor succes,” fortæller hun.
Næste hold er planlagt til at starte den 7. september på skolerne i Blågårdsgade og i Hillerød.
”Holdene starter op, hvis vi har 16 deltagere på holdene, og vi kommer til at udbyde uddannelsen på flere matrikler, hvis vi kan se en efterspørgsel,” siger Marie Nissen.
Ny fleksibel sosu-uddannelse: ”Stoltheden var meget markant på det her hold”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.