Ny analyse: Under halvdelen med en læreruddannelse underviser i folkeskolen

Der bliver færre og færre lærere med en læreruddannelse i folkeskolen, og kigger man ud i fremtiden, er der ikke umiddelbart tegn på, at det kommer til at ændre sig. I hvert fald ikke, hvis alt får lov at fortsætte som nu.

Ifølge en ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) arbejdede der i 2023 7.400 færre læreruddannede i folkeskolen, end der gjorde i 2010.

Og kigger på alle danskere med en færdiggjort læreruddannelse, er det kun 48,4 procent af dem, som bruger den på at undervise i folkeskolen. Det tal var i 2010 55,8 procent.

Udviklingen bekymrer formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. Både fordi en del med en læreruddannelse slet ikke vælger at træde ind i faget, men i stedet læser videre. Og fordi mange forlader faget efter en årrække.

”Hvis vi skal lykkes med folkeskolen og de ambitioner, vi har for den – og det skal vi – er det helt afgørende, at vi er i stand til at få flere af de lærere, der har en læreruddannelse til at arbejde i folkeskolen. Vi kan ikke indfri vores tårnhøje ambitioner for folkeskolen som samfundsinstitution, hvis de læreruddannede ikke påtager sig opgaven, fordi de ikke føler, de kan lykkes,” siger han.

Bekymrende, at erfarne falder fra

Det bekymrer særligt lærerformanden, at det i høj grad er de erfarne lærere, som forlader faget.

AE’s opgørelse viser nemlig, at der bliver færre læreruddannede i 30’erne, 40’erne og 50’erne, som arbejder i folkeskolen, hvad enten det drejer sig om undervisning eller ikke-undervisning.

Hvor det i 2010 var 62,8 procent af alle læreruddannede mellem 40 og 49 år, som arbejdede i folkeskolen, var det i 2023 blot 55,1 procent. For læreruddannede mellem 50 og 59 år er andelen faldet fra 58,7 procent til 52,6 procent.

”Det er stærkt bekymrende, at flere af de erfarne lærere stopper i folkeskolen. Opgaven, man står med, er uhyre kompleks. Inklusionsopgaven er i nogle tilfælde uoverkommelig, fordi man står meget alene med den. Man er ikke stand til at give de elever, man har ansvaret for, det, de har brug for. Og ikke i stand til at varetage en undervisning, som man lykkes godt nok med til, at man selv kan stå inde for den. Man kan kalde det en form for moralsk stress,” siger Gordon Ørskov Madsen.

”Det er altså ikke kun nye lærere, der finder ud af, at lærergerningen ikke lige var for dem alligevel, men ambitiøse lærere, som simpelthen brænder ud efter en årrække,” tilføjer lærerformanden.

DLF: Bliver nødt til at kigge på arbejdsmiljø

Derfor peger Gordon Ørskov Madsen også på, at der nødt til at blive taget hånd om lærernes arbejdsmiljø, så de får bedre vilkår til at varetage opgaven.

Problemet er ifølge lærerformanden ikke, at nogle er folkeskolelærere i en årrække og derefter videreuddanner sig eller på anden vis søger nye græsgange.

”Problemet er, at der ikke rigtig er nogen, der kommer tilbage igen. Vi ser heller ikke ret mange, der i en høj alder skifter til lærergerningen efter at have haft en karriere i et andet fag. Når vi er helt nede på, at blot halvdelen af alle dem med en læreruddannelse underviser i folkeskolen, og det tal falder og falder, så har vi altså et problem,” siger han.

Gordon Ørskov Madsen fortæller, at han har haft indledende samtaler med blandt andre KL og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om at komme problemet til livs. Det skal blandt andet ske ved, at lærerpraktikken skal fungere bedre, ligesom der skal gøres en indsats for at etablere gode introduktionsforløb for lærerne.

”Det er godt, at er fokus på de nyuddannede og praktikken, men det er ikke nok. Der skal tages hånd om inklusionsudfordringen, for det er her, man for alvor kan forbedre både lærernes arbejdsmiljø og elevernes undervisningsmiljø og sørge for, at flere lærere bider sig fast i jobbet som folkeskolelærer,” siger han.

Endnu færre lærere i fremtiden

Det bliver der også brug for i fremtiden. For antallet af læreruddannede ser ud til at falde i de kommende år. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har også netop offentliggjort en række fremskrivninger om arbejdsmarkedet for lærere.

Den viser blandt andet, at mens der i 2010 var 86.450 danskere med en færdiggjort læreruddannelse, vil der i 2045 blot være 74.470. Den viser også, at mens der i 2010 var 39.400 læreruddannede, som arbejdede med undervisning i folkeskolen, vil der i 2045 kun være 34.700.

Udviklingen bekymrer også Kristian Dissing Olesen, som er næstformand for Skolelederforeningen. Han mener, at det i høj grad er arbejdsgiverne – altså kommunerne – som må på banen.

”Man kan for eksempel lave nogle ordentligt mentorforløb for nyansatte, så de får en god introduktion til faget. Det koster noget og er en investering, og det mener jeg, arbejdsgiverne må tage på sig,” siger han.

Mere attraktivt at være lærer? Kig på rammerne

Kristian Dissing Olesen peger desuden på, at skal det gøres mere attraktivt at være folkeskolelærer, skal rammerne for at være det forbedres. Han hæfter sig også ved, at det i høj grad er lærere med høj anciennitet, der forlader faget.

”Det tyder på, at nogle føler sig presset selv efter en årrække i faget. Det er fint, at noget af reformen fra 2013 er blevet rullet tilbage. Men en af de ting, der også skete dengang, var, at lærerne blev bedt om at undervise noget mere. Det er ikke rigtigt blevet rullet tilbage. Man kunne godt se på, om et stort antal undervisningstimer presser lærerne,” siger han.

Derudover mener Kristian Dissing Olesen, at man som lærer i dag har væsentlig mere kontakt med forældrene end tidligere.

”Måske er det en idé at kigge bredt på rammerne for at være folkeskolelærer og forholde sig til, om man måske har et program, som er lige stramt nok. Man kan godt blive slidt, hvis man ikke føler, at man har den fornødne tid til sine opgaver og til at tage sig af både undervisningen, eleverne og deres forældre,” siger han.