De færreste lærere forventer, at folkeskolen er et bedre sted om fem år.
Det viser en rundspørge blandt et repræsentant udsnit af medlemmerne af Danmarks Lærerforening (DLF), som DLF har foretaget for Folkeskolen.
Her fremgår det, at det kun er fem procent af lærerne, der er uforbeholdent optimistiske overfor udsigterne til skolen anno 2030.
De mest udtalte grunde til lærernes skepsis overfor fremskridt i skolen er først og fremmest bekymringer om- og oplevelsen af økonomiske besparelser på skoleområdet. Dernæst kommer udfordringer med inklusion og et højt arbejdspres på lærerne.
Det fremgår det, at de fritekstbesvarelser, som knap halvdelen af de 1.605 deltagende lærere er kommet med.
Vi har bedt undervisningsministeren om en kommentar til resultaterne, men på grund af travlhed henviser han til Socialdemokratiets skoleordfører Sara Emil Baaring.
Inden hun blev valgt til Folketinget i 2022, var hun lærer på en fynsk folkeskole.
I hvor høj grad er du enig i udsagnet: ”Om fem år kommer den danske folkeskole samlet set til at være bedre, end den er i dag.”
Jeg er grundlæggende optimist. Jeg tror, at folkeskolen om fem år vil stå et bedre sted, end den gør i dag - men det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi holder fast i at investere i skolen og styrker lærernes muligheder for at lave god undervisning. Regeringen har allerede sat gang i store investeringer: Vi har afsat penge til flere lærere, til lavere klasseloft i de yngste klasser, til nye faglokaler og bøger, og vi har styrket PPR. Alt sammen noget, der kan mærkes ude i skolerne.
Mit håb og min ambition er, at de investeringer vil løfte folkeskolen, så lærere og elever oplever, at hverdagen bliver bedre.
Alle børn skal have mulighed for at være en del af fællesskabet. Men det kræver, at vi gør det på en måde, hvor lærere ikke står alene med opgaven.
Sara Emil Baaring Skoleordfører for Socialdemokratiet
Hvilket indtryk gør det på dig, at så mange ansatte i folkeskolen ikke forventer, at skolen er bedre i fremtiden?
Det gør et stort indtryk, og jeg tager det meget alvorligt. Jeg har selv været lærer i ti år og kender presset i hverdagen. Når lærerne ikke kan se lyset for enden af tunnelen, er det et signal til os politikere om, at vi skal tage ansvar. Men jeg vil også sige, at jeg forstår, hvor pessimismen kommer fra – lærerne har oplevet år med store forandringer, besparelser og øgede krav. Derfor er det vigtigt, at vi viser, at vi vil folkeskolen. At vi investerer i den og giver lærerne nogle bedre rammer. Jeg mener, at vi med de nye investeringer faktisk har grund til at tro på en lysere fremtid for folkeskolen.
Mener du, at der bør afsættes flere statslige midler til folkeskolen?
Ja, det gør jeg. Vi bruger i dag knap 51 milliarder kroner årligt på folkeskolen, og på trods af at elevtallet er faldet, bliver der brugt flere kroner pr. elev. Men det er ikke nok i sig selv. Vi har derfor besluttet at fortsætte investeringerne. De penge går blandt andet til flere lærere, lavere klasseloft i indskolingen, flere hænder i PPR, nye faglokaler og bedre undervisningsmaterialer. Det er konkrete forbedringer, der kan mærkes i klasselokalet. For mig er det afgørende, at vi ikke bare taler om folkeskolen som en hjørnesten i vores samfund, men også prioriterer den økonomisk, så lærere og elever får de bedst mulige rammer.
Jeg forstår, hvor pessimismen kommer fra – lærerne har oplevet år med store forandringer, besparelser og øgede krav
Sara Emil Baaring Skoleordfører for Socialdemokratiet
Hvad mener du, når du siger, at I "har besluttet at fortsætte investeringerne"?
Oven i de midler, der er afsat i kvalitetsprogrammet, er der både en række allerede besluttede investeringer i folkeskolen og nye tiltag i de aktuelle økonomiaftaler. Sidste år lavede vi den største økonomiaftale i mere end 15 år, og i år har vi igen lavet en god aftale, hvor folkeskolen er nævnt helt specifikt. Samtidig har vi afsat store midler til anlæg, så kommunerne kan investere i bedre faglokaler og læringsmiljøer. Det er dét, jeg mener, når jeg siger, at vi fortsætter investeringerne - det er ikke bare en hensigtserklæring, men helt konkrete prioriteringer i økonomien, som bygger ovenpå hinanden.
Læs også
Anerkender du, at øget inklusion er med til at gøre skolen værre for både lærere og elever?
Jeg anerkender fuldt ud, at inklusion i dag ikke fungerer godt nok. Jeg ved fra min egen tid som lærer, at det kan presse både lærere og elever, når der ikke følger nok ressourcer med. Intentionen med inklusion var rigtig – alle børn skal have mulighed for at være en del af fællesskabet. Men det kræver, at vi gør det på en måde, hvor lærere ikke står alene med opgaven. Derfor skal vi have langt flere ressourcer tæt på eleverne, og vi skal styrke samarbejdet med PPR og andre fagligheder. Vi bruger også anbefalingerne fra Anne Vangs ekspertgruppe som pejlemærke for, hvordan inklusionen kan blive mere bæredygtig.
Målet er ikke at afskaffe inklusion, men at gøre den bedre – så den styrker folkeskolen i stedet for at svække den.
Hvordan vil du undgå dette, når både kommuner og regeringen varsler færre elever i specialtilbud?
Det er helt afgørende, at vi sikrer, at ressourcerne følger med ud i klasserne. Når der er færre elever i specialtilbud, skal vi sørge for, at skolerne får de nødvendige penge og kompetencer til at løfte opgaven. Det betyder flere voksne omkring børnene, bedre adgang til specialpædagogisk viden og et stærkere samarbejde mellem lærere, PPR og ledelse. Jeg mener ikke, at løsningen er at sende alle børn ind i almenklasser uden støtte – tværtimod. Inklusion skal være noget, der fungerer i praksis, og hvor både barnet, klassen og læreren oplever, at det giver mening. Derfor vil vi fortsætte med at investere i de ressourcer, der gør det muligt.
"Når lærerne ikke kan se lyset for enden af tunnelen, er det et signal til os politikere om, at vi skal tage ansvar"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.