Tror du, at folkeskolen samlet set vil være bedre om fem år, end den er i dag?
Hvis svaret er ja, så tilhører du den relativt lille gruppe af lærerne, der tror på en lysere fremtid for folkeskolen.
I en medlemsundersøgelse, som Danmarks Lærerforening har foretaget for Folkeskolen inden sommerferien, erklærer 22 procent af 1.605 adspurgte lærere sig enige i udsagnet.
Men dykker man ned i tallene, er optimismen faktisk endnu mere begrænset. Størstedelen af optimisterne (17 procent) er nemlig kun ”i nogen grad” enige i udsagnet, imens kun 4 procent ”i høj grad” er enige, og sølle 1 procent er enig i ”meget høj grad”.
18 procent er slet ikke enig i det positive udsagn, mens en tredjedel svarer "ved ikke".
Lærer: Vi laver mindre ”røv-til-sæde"
Betina Mouridsen underviser i udskolingen på Vodskov Skole i Aalborg og er en af de lærere, der ”i meget høj grad” forventer, at folkeskolen vil være bedre om fem år.
”Folkeskolen er blevet bedre til at agere i elevers forskelligheder,” lyder hendes begrundelse.
Betina Mouridsen har været lærer i tyve år og oplever, at flere lærere efterhånden har skruet ned for den klassiske ”røv-til-sæde-undervisning” til fordel for en mere undersøgelsesbaseret undervisning, der giver flere forskellige elever mulighed for at deltage i undervisningen, fortæller hun.
”Det er en stor opgave at skulle inkludere flere elever i skolen. Men jeg tror, at det hjælper meget på elevernes faglighed og trivsel, hvis vi laver mere undersøgelsesbaseret undervisning,” siger læreren, der forventer, at den positive udvikling fortsætter.
Jeg er bange for, at inklusionsopgaven og besparelser kommer til at dræne folkeskolen for kompetente lærere og ressourcestærke forældre og børn
Lærer i undersøgelsen
Men skal folkeskolen være bedre i fremtiden, skal der også ske forandringer, mener hun.
”Et udviklingspunkt vil være det faglige niveau, som jeg synes er blevet markant højere. Flere stofområder, som jeg underviste i på 9. årgang for 10-20 år siden, er nu en del af årsplanen i slutningen af 7. og starten af 8.klasse,” mener læreren, der blandt andet peger på kravene i afgangsprøverne som en del af forklaringen.
Sløj økonomi og inklusion skaber sortsyn
Sidste år kom regeringen med et storstilet skoleudspil. Men hvorfor tror langt størstedelen af lærerne så alligevel ikke på, at folkeskolen er et bedre sted i 2030?
Først og fremmest på grund af økonomien, fremgår det af undersøgelsen.
En gennemgang af besvarelserne viser nemlig, at oplevelser med gentagende besparelser er dét, der går hårdest ud over lærernes fremtidstro. På anden og tredjepladsen kommer erfaringer og bekymringer om inklusion i folkeskolen og om dårligt arbejdsmiljø og for højt arbejdspres for lærerne.
”Jeg er bange for, at inklusionsopgaven og besparelser kommer til at dræne folkeskolen for kompetente lærere og ressourcestærke forældre og børn,” lyder det fra en bekymret lærer i undersøgelsen.
Jeg elsker at være lærer i folkeskolen, men som hverdagen ser ud nu, kan jeg på ingen måde holde til det et helt arbejdsliv
Lærer i undersøgelsen
”Jeg ser en forværring i arbejdsmiljøet omkring lærere. Vi skal løbe hurtigere, håndtere flere opgaver, der ikke hører til vores opgave som lærere. Lærere går ned med stress på stribe!”, skriver en anden.
En lysere fremtid kræver tid, frihed og flere hænder
Når lærerne skal begrunde deres syn på fremtiden, fokuserer de enten på grunde til at være optimistiske, grunde til at være pessimistiske eller på betingelser, der skal være opfyldt, før de tør tro på fremskridt.
Øverst på listen over ønskede forbedringer er flere to-lærertimer, mere tid til kerneopgaven, mere frihed til skolerne og lærerne, mere respekt for lærerne og skolen - og generelt flere ressourcer, som den absolutte topscorer.
En af de lærere, der ”i nogen grad” er enig i, at folkeskolen er bedre om fem år, skriver for eksempel:
”Jeg håber inderligt, at folkeskolen bliver et bedre sted at være med tryghed, ro og fordybelse til børn og voksne, færre undervisningstimer og mere tid til at forberede fede forløb.”
Det er rigtig godt, at man har valgt at gøre skemaet kortere i indskolingen og prioriterer timerne til tolærerordninger. Det er et skridt i den rigtige retning
Lærer i undersøgelsen
Respondenten ønsker sig flere timer med to voksne i klassen, ”hvor man kan nå at se og møde alle børn på en positiv måde”, og drømmer om bedre opbakning fra sin ledelse til at håndtere ”i stigende grad sværere forældre.”
”Jeg elsker at være lærer i folkeskolen, men som hverdagen ser ud nu, kan jeg på ingen måde holde til det et helt arbejdsliv," afslutter respondenten.
Flere lærere og kortere dage vækker håb
Der er dog også grunde til håb og optimisme, når man ser på lærernes prognoser for fremtiden.
Med regeringens kvalitetsprogram for folkeskolen fra sidste år lader skoledagene nemlig til at blive kortere, og det er noget, som giver forhåbninger om lidt mere luft i hverdagen for en del af lærerne.
Altså hvis jeg som mangeårig lærer ikke har et håb om bedring, så skulle jeg nok ikke være lærer
Lærer i undersøgelsen
”Det er rigtig godt, at man har valgt at gøre skemaet kortere i indskolingen og prioriterer timerne til tolærerordninger. Det er et skridt i den rigtige retning. Der skal være fokus på, at eleverne også får tid til at lege og udvikle sociale kompetencer,” skriver en respondent og tilføjer,
”Men jeg synes også man burde skære nogle flere timer væk fra mellemtrinnet. Eventuelt slette kristendom som fag”.
Frihed er også et tema, der går igen hos optimisterne. Flere respondenter forventer, at arbejdet med de nye fagplaner giver lærerne mere frihed i hverdagen, og nogle mener også, at de politiske strømninger varsler om mere frihed til skolerne generelt.
”Der er nogle gode takter centralt fra undervisningsministeriet, og mine forhåbninger er, at det smitter af på vores undervisning og rammerne for undervisningen, så vi kan blive frie nok til at lege, undersøge og eksperimentere meget mere, end vi har kunne i mange år. Lave god undervisning med et spændende og motiverende indhold fremfor indhold, der opfylder konkrete målsætninger og rammer”, skriver en lærer.
For nogle er håb en strategi
En del af optimisterne lader til at have udsigt til flere to-læretimer, og nogle ganske glæder sig over, at der blevet sat penge af til skoleområdet i netop deres kommune.
Men den mest hyppige forklaring på lærernes optimisme skal dog ikke findes i de ydre omstændigheder, men inde i lærerne selv. For mange optimisters vedkomne lader tro og håb nemlig til at være den foretrukne strategi til at udholde bekymringerne og holdet modet oppe.
”Altså hvis jeg som mangeårig lærer ikke har et håb om bedring, så skulle jeg nok ikke være lærer. Der er altid plads til forbedringer. Det er bare svært at se, at der kommer en god løsning eller bedre retning for de børn, der har det svært og ikke får den hjælp, de har behov for,” skriver en lærer.
”Jeg er optimist og tænker, at det i hvert fald ikke må blive hårdere at være lærere i den danske folkeskole, for så er der mange, der forlader den,” skriver en anden af de få respondenter, der har svaret, at de i høj grad er enige i, at skolen samlet set er bedre om fem år.
Vi har spurgt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), om hans syn på undersøgelsens resultater. På grund af travlhed henviser han til socialdemokratiets skoleordfører Sara Emil Baaring.
Du kan læse hendes svar her:
Særligt én ting slukker lærernes tro på fremtiden, viser ny undersøgelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.