Den sidst ankomne til paneldebatten, var også den, som langt de fleste fremmødte gerne ville høre fra. For nyudnævnte undervisningsminister Magnus Heunicke (S) var nemlig klar til at åbne låget for, hvad hans visioner og ambitioner for folkeskolen er. Og ulighed er noget, der står højt på hans dagsorden, sagde han.
3 procent af eleverne består ikke folkeskolen i Allerød, mens det er hele 30 procent på Lolland. Under overskriften ‘Det store postnummerlotteri’ havde Danmarks Lærerforening indbudt til paneldebat på Folkemødet.
Udover den nye undervisningsminister var blandt andre psykolog og forfatter Glenn Bech, formand for DLF, Gordon Ørskov Madsen, underdirektør for forskning og uddannelse i DI, Mikkel Haarder, og chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Troels Lund Jensen, med i panelet.
”Folkeskolen er en maskine til at knække uligheden. Det er tanken,” sagde Magnus Heunicke og måtte med ærgrelse i den lidt brugte stemme erklære, at der lige nu er noget galt med den maskine.
”Det er lige før, det forstærker uligheden. Og så er der noget grundlæggende galt. Derfor er det rigtigt, at der i vores regeringsgrundlag og i valgkampen er kommet meget økonomisk ambitiøse udspil.”
Ministeren pegede på, at der i regeringsgrundlaget er lagt op til et generelt løft af fagligheden i folkeskolen og et særligt løft af de 100 skoler i landet, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik.
”Nogle kan tænke, er det lige lovligt snuptagsagtigt nok? Men det er ikke enten eller – det er et generelt løft af fagligheden og et særligt fokus på de 100 skoler. Der skal sættes ind med flere lærere og flere ressourcer til de her 100 skoler,” lød det fra Magnus Heunicke.
Regeringen har dog endnu ikke udpeget de 100 specifikke skoler, måtte man forstå på ministeren.
”Vi sidder og kigger på hvilke modeller, vi skal vælge, men ingen af os bliver overraskede over hvilke skoler, og hvor de ligger henne,” sagde han.
”Målet er at få den maskine til at fungere igen. Den maskine, der, uanset hvor man bor i Danmark, skal give eleverne den faglighed, som er helt nødvendig for deres videre færd i uddannelse og i samfundet.”
Regeringen har lagt op til at bruge fem milliarder til opgaven med at løfte folkeskolen. I paneldebatten var moderator Andreas Rasch-Christensen fra professionshøjskolen Via, særligt nysgerrig på, hvordan de penge skulle ud at arbejde.
”Vi skal lytte til dem, der ved, hvor skoen trykker. Der er mange, der har erfaringer, og som også har set gode ting forsvinde, fordi der kommer besparelser. Det klogeste ville være at gøre det sammen med både kommunerne, men også helt tæt på folk, der er i skolerne, ledere i skolerne, undervisere og eksperter,” svarede Magnus Heunicke og uddybede:
”Vi kommer ikke uden om, at det er driftsmidler det her. Det er primært lønkroner. Vi har også sat nogle midler af til anlæg – altså investeringer i fysiske rammer. Men der her er et årligt løft, som primært skal bruges til at få flere voksne mennesker i skolerne. Mit mål er, at vi skal gøre det her sammen.”
Sæt individuelle behov til side
Hvis regeringen skal lykkes med opgaven, kræver det også, at der bliver stillet krav til forældrene, understregede ministeren.
”Jeg er vokset op i et skolelærerhjem. Der lå altid Folkeskolen, bladet, fremme – og nu er jeg i et ministerium, hvor Folkeskolen også ligger fremme.
Som ny minister tager jeg den og læser i den,” sagde han og fortalte, at han især havde fundet temaet om særaftaler i skolerne interessant.
Han pegede på, at det ikke går, at lærere skal have gule lapper og post it-notes alle steder for at huske, hvilke elever, der skal sidde forrest eller bagerst i klassen, hvem, der skal have lov til at tisse midt i timen, og hvem, der ikke skal.
”Det er jo ikke, fordi man vil ødelægge det for de andre som forældre, men vi nødt til at se sige, at individuelle behov skal sættes til side, fordi det her er en klasse,” sagde han og pegede på, at det er klassefællesskabet og klasseledelsen, som er det vigtige.
”I den generation, der sender deres børn i skole nu, har vi ikke formået at være tydelige nok. Vi skal ikke være bange for at være ekstremt tydelige,” understregede han.
”Man skal kunne se, hvad det er for nogle krav, der er. Først og fremmest, at vi er her for at lære noget i et klassefællesskab med respekt for andre.”
Borgmestre hader ikke folkeskolen
Lærer på Blågård Skole Rikke Johansen ville gerne vide, hvordan den nye minister vil sikre, at de penge, som skal bruges på folkeskolen, rent faktisk bliver investeret i lærere og ikke forsvinder andre steder hen i kommunerne.
Her slog Magnus Heunicke fast, at der kommer en ny måde at tildele penge til skolen på.
”Vi har sagt helt åbent, at der kommer til at være en ny måde, som pengene kommer på. Det er jo ikke sådan, at borgmestre, udvalgsformand og rådmænd hader folkeskolen og vil malke den for penge, men de sidder med meget vanskelige budgetter og områder, som sundhedsområder og ældreområder, som også skal prioriteres.”
Den nye minister var klar til at tage et alvorsord med Kommunernes Landsforening (KL) for at sikre, at pengene går de rette steder hen. Men han har dog også forståelse for problemerne med kommunernes budgetlægning, lød det.
”De kigger på alle udgifterne og ser efter, om der er noget, de kan skære ned på. Det er en proces, der tager enorme kræfter. Man kæmper bare for at bevare næsten det, man har – og ikke sætte noget nyt i gang. Det går ikke længere. Vi bliver nødt til at have en robust samtale med KL om en ny måde at sikre, at de midler, der kommer, skal bruges der,” sagde han.
Han tror dog ikke, at KL er interesseret i at skære på andre velfærdsområder.
”Hvis det betyder, at vi skal skære på de ældre eller handicapområdet, så vil de ikke acceptere det. Det, vi skal gøre med de ekstra midler, vi sætter af både til de 100 skoler og til det generelle løft, er, at de ikke skal gennem en forvaltning, der kan bruge pengene på noget andet.”
”Det er jo en tragedie”
Et budskab stod klart: Fremadrettet skal lærerne kunne stole på de investeringer, der kommer.
”Vi er nødt til at kunne planlægge med længere sigte. Når man sætter noget i gang, så skal det virke, når eleverne går i 4. eller 5. klasse. Det er vigtigt for at kunne bevare de lærere, som kommer ud og drømmer om at bruge deres faglighed for eleverne.”
I det hele taget ønsker ministeren, at flere lærere bliver længere i skolen.
”Det er jo en tragedie, at mange lærere forlader den drøm og den kerneopgave, som er. Det løfte, der er fra mig, er, at vi skal gøre det nemmere og bedre at være folkeskolelærer i Danmark. For folk der har den drøm at lære fra sig og løfte, det er den smukkeste drøm, der findes. Og det er en tragedie, at de ikke får mulighed for at løfte den”.
Ministeren løfter sløret for sine ambitioner for folkeskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.