Statsrevisorerne i skarp kritik: Elever får ikke den undervisning, de har krav på

”Når Undervisningsministeriet følger op på den planlagte undervisning i stedet for den faktiske undervisning, får de et forkert billede af virkeligheden i klasselokalerne. Det går ud over elevernes læring. Statsrevisorerne kom med en lignende kritik i 2018, uden at det tilsyneladende har ført til ændringer. Det er meget utilfredsstillende.”

Så skarp lyder kritikken fra statsrevisorerne med Mette Abildgaard (K) i spidsen.

Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan Undervisningsministeriet følger op på, om eleverne får det undervisningstimetal, de har krav på henhold til folkeskoleloven, og på om undervisningen i dansk og matematik varetages af lærere med undervisningskompetence i fagene.

Og undersøgelsen viser, at på cirka hver anden skole får eleverne ikke det lovpligtige antal timer i dansk og matematik.

For nogle skoler var det i skoleåret 2022/23 mere end 10 procent af det lovpligtige timetal, der ikke er gennemført. Og - som statsrevisorerne påpeger - det kunne Undervisningsministeriet have reageret på, hvis de havde ført et tilsyn på baggrund af oplysninger om skolernes gennemførte timer.

På 94 skoler får eleverne under 95 procent af de lovpligtige timer i dansk, mens det samme gør sig gældende for matematik på 141 skoler.

Går glip af omtrent et skoleår

”Alt i alt vil en elev, der afslutter folkeskolen på en af disse skoler, have mistet ca. 33 ugers undervisning i fagene i løbet af sin skoletid, hvilket svarer tii næsten et helt skoleår,” påpeger statsrevisorerne.

Undervisningsministeriet har heller ikke fulgt tilstrækkeligt op på, hvor mange af dansk- og matematiktimerne, der varetages af lærere med undervisningskompetence i de to fag - i stedet har ministeriet kun kigget på, hvilke lærere skolerne havde planlagt skulle stå for undervisningen.

Nu har Rigsrevisionen altså gennemført analyser af den undervisning, eleverne faktisk fik. Og hvor henholdsvis 87 procent og 75 procent af skolerne i skoleåret 2022/23 indberettede, at de levede op til målet for kompetencedækningen i de to fag, var det reelt kun 41 prcent af skolerne, der levede op til kravet i dansk og 34 procent af skolerne i matematik.

”Selv om skolerne har haft mulighed for at fravige kravet i undersøgelsesperioden, viser det svagheden i ministeriets
opfølgning,” skriver statsrevisorerne i deres kommentarer til Rigsrevisionens beretning.

KL: Må ikke føre til bureaukratisk monster

”Det er jo kommunernes ansvar at sørge for, at eleverne får det timetal, de skal have. Det er vi selvfølgelig nødt til at tage til os og sammen med skolerne få fundet nogle løsninger, så vi bedre kan få tingene til at passe sammen,” erkender næstformand i KL's børne- og undervisningsudvalg Jesper Frost Rasmussen (V) over for mediet Danske Kommuner og er klar til dialog med den nye minister og regeringen om, hvordan man sikrer, at eleverne får de timer, de skal have.

Men han advarer samtidig imod et ”nyt bureaukratisk monster”.

”Det er desværre det, der sommetider sker, når der er en udfordring et sted. Så er det lettere at foreslå en ny regel eller en ny måde at registrere på.”

Opfordrer til at fastholde tilsyn og kompetencekrav

Som led i besparelserne på det statslige bureaukrati har Undervisningsministeriet ikke engang pligt til at føre tilsyn med minimumstimetallene længere.

Og kravet om kompetencedækning - altså at læreren skal være linjefagsuddannet eller have tilsvarende kompetencer i det fag, han eller hun underviser i - har politikerne også besluttet at sløjfe til og med 3 .klasse.

Men i lyset af, at 10 procent af afgangseleverne ikke består de to fag, anbefaler både Rigsrevisionen og de politisk valgte statsrevisorer, at ministeriet fremover følger med i, om eleverne får de timer, de skal have, og at man tager de nødvendige skridt til at for at sikre, at man kan vurdere, hvor stor en andel af undervisningen der i praksis er varetaget af lærere med undervisningskompetence.