”Læreren skal tilbage som den, der bestemmer i klasseværelset,” lægger statsministeren ud.
Hun har inviteret Folkeskolen ind på sit kontor. Ikke for at ruske op i lærerne. Men for at forklare, at hun har i sinde at bruge talen til Folketingets åbning senere i dag på at styrke befolkningens tillid til lærerne.
For to år siden var det lanceringen af et kommende skoleudspil, der var statsministerens afsæt for at tale om folkeskolen og lærernes autonomi ved åbningen af Folketinget.
Men denne gang har hun ikke ny politik med. I år er der, ifølge statsminister Mette Frederiksen (S), brug for et kulturskifte i samfundet.
Mit udgangspunkt er ikke, hvad jeg gerne vil have lærerne til. Mit udgangspunkt er mere, at resten af samfundet skal bakke lærerne op i at kunne være lærer
Mette Frederiksen Statsminister (S)
”Det, lærerne oplever, er et spejl på, hvordan det er i resten af samfundet. Der er sket et skred i vores samfund, og det oplever man altid stærkt i skolen. Når der bliver talt grimt på de sociale medier, bliver der også talt grimt i skolen. Og vi er ved at skabe en kultur, hvor vi ikke socialiserer vores børn til at være lige så dygtige til at kunne indgå i fællesskaber med andre, som vi engang gjorde,” siger hun og tilføjer:
“Vi kan gøre noget politisk, og det mener jeg, vi er i fuld gang med, men det meste af det her handler om kultur.”
Dit barn er ikke omdrejningspunkt i klassen
Lyttede man med på Socialdemokratiets årsmøde for nogle uger siden, har man hørt nogle af statsministerens pointer. Her sluttede hun sig til det nyeste politiske begreb fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der med en mundret forkortelse ‘PDO’ er blevet beskrivelsen af de børn, der ifølge ministeren er ‘pissedårligt opdraget’.
“Det er ret vildt, når jeg ser på, hvor mange lærere der har skrevet til mig, siden jeg selv gik ind i den her debat,” siger hun med henvisning til sin bugnende indbakke.
Er du enig i, at der er mange børn, der lider af PDO?
”Helt sikkert,” lyder det fra Mette Frederiksen.
Men det har der faktisk altid været, tilføjer hun.
Jeg har det grundlæggende sådan, at disciplin ikke er dårligt
Mette Fredriksen Statsminister (S)
“Den store forskel er, at der generelt er kommet et alt for stort fokus på det enkelte barns behov i stedet for på klassefællesskabet,” påpeger hun.
Udviklingen skyldes ifølge statsministeren, at børn i dag er blevet omdrejningspunkt for familiens liv.
”Så tror de også, at de er omdrejningspunkt i klassen. Men det er man ikke i en klasse. I klasseværelset er det faktisk modsat”.
Hvor meget kan og skal løses i skolen?
”Noget, men slet ikke det hele,” siger hun og kommer med et eksempel på, hvorfor hun mener, at udfordringerne strækker sig langt udover skolen.
”Det er ikke så tit, jeg spiser på en restaurant i privat sammenhæng, men når jeg gør, ser jeg rigtigt mange børn med høretelefoner, der kigger ned i deres telefoner. Så tænker jeg hver gang, hvordan skal de lære at høre efter, når de møder ind om morgenen, hvis de ikke en gang kan det en fredag aften”.
Vil ikke fortælle lærerne, hvad de skal gøre
Faktisk er statsministeren ikke meget for at sige, hvad hun gerne vil have lærerne til at gøre anderledes end i dag.
”Mit udgangspunkt er ikke, hvad jeg gerne vil have lærerne til. Mit udgangspunkt er mere, at resten af samfundet skal bakke lærerne op i at kunne være lærer”, siger hun og kommer alligevel med sit eget syn på sagen.
“Jeg har det grundlæggende sådan, at disciplin ikke er dårligt. Det tror jeg ikke, at alle danskere er enige med mig i,” siger hun.
Hun oplever, at det også er et område, der deler lærerne:
“Jeg tror, der har været en forestilling i samfundet om, at jo løsere alting er, jo bedre trives børnene. Personligt tror jeg faktisk næsten, at det forholder sig omvendt. Jeg tror, at børn har brug for rammer, strukturer og gentagelser.”
Undervisningsministeren har tidligere sagt, at pædagogikken i skolen nogle gange have været for slap og konsekvensløs. Er du enig?
”Ja, men det handler ikke så meget om det, der sker i den enkelte undervisningssituation. Man kan tydeligt mærke, at der har været et autoritetstab i vores samfund, når man har den alder, jeg har. Det er det samme, jeg hører, når jeg taler med andre, som jeg vil kalde for naturlige autoriteter som for eksempel politiet. Unge taler grimmere til politiet nu, end de gjorde for 20-30 år siden. Og det er jo en del af den samme udvikling, man oplever i skolen.”
Jeg forstår ikke, at vi nogensinde har afskaffet den mulighed. Det er jo med til at undergrave hele autoriteten fra start af
Mette Frederiksen om fysisk guidning Statsminister (S)
Eksperter og politiske modstandere har kritiseret undervisningsministeren for at forsøge at lede debatten væk fra, at folkeskolen har for få ressourcer. Og forældre til børn med reelle diagnoser har kritiseret ham for at underkende deres børns udfordringer.
”Jeg er ikke enig i kritikken. For diskussionen er ikke ensbetydende med, at vi ikke også skal diskutere det andet. Men dér må man som minimum forholde sig til følgende paradoks: nemlig at vi aldrig har brugt flere penge på folkeskolen, end vi gør nu. For så burde folkeskolen jo være bedre end nogensinde før. Men i mine øjne er det her ikke et ressourcespørgsmål alene”.
Vil have volds-debatten nuanceret
Fagbladet Folkeskolen har igennem en årrække sat fokus på vold og grænseoverskridende adfærd fra elever mod lærere.
Sidste sommer kunne Folkeskolen blandt andet afsløre, at Arbejdstilsynet i mange tilfælde finder sundhedsskadelig vold, og at volden flere steder bliver betragtet som en almindelig del af folkeskolens hverdag.
Statsministeren understreger flere gange undervejs i interviewet , at hun har hun brug for at nuancere debatten om vold i skolen.
For hun opfordrer skolerne til at indføre nulvoldstolerance.
Men her er det ifølge statsministeren afgørende at skelne mellem den type vold, der sker i skolen.
For selvom statistikkerne viser, at det især er i indskolingen, at lærerne bliver ramt af slag og spark, så er det ikke den type vold, hun taler om, når hun taler om behovet for et kulturskifte og mere disciplin.
”Det er ikke et barn på otte år, der er udadreagerende, fordi mor og far bliver skilt, eller fordi mor har fået en kræftdiagnose, så barnet bliver nødt til at få det ud, når det kommer i skole. Det er en pædagogisk opgave, og det er vores lærere og pædagoger klædt på til at kunne håndtere. Det er, hvad jeg vil kalde for at være udadreagerende på den sunde måde.”
”Jeg taler om, at vi har at gøre med salg af stoffer i skolegården, 14-årige drenge, der kalder deres skolelærer for luder eller ikke vil modtage undervisning af en lærer, fordi hun er kvinde. Det er store børn, som bruger deres fysik til at dominere klasserummet.”
Statsministeren fremhæver også, at regeringen gerne vil give lærerne lov til fysisk guidning, så de med lovhjemmel i ryggen kan guide en uroskabende elev ud af klassen.
”Jeg forstår ikke, at vi nogensinde har afskaffet den mulighed. Det er jo med til at undergrave hele autoriteten fra start af,” siger Mette Frederiksen.
Men den kommende regelændring vil langt fra gøre det alene ifølge statsministeren.
Har du flere politiske greb, hvis det viser sig, at udfordringerne fortsætter de kommende år?
“Det må vi se på. Men jeg kan i hvert fald mærke, at der er utrolig mange lærere, der kan se sig selv i, at vi taler om behovet for en kulturændring”.
Mette Frederiksen: Jeg forstår ikke, at vi nogensinde har afskaffet muligheden for fysisk guidning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.