Medforfatter til ny fagplan i tysk: ”Lærerne skal slippe kontrollen lidt”

Den nye fagplan i tysk er som de øvrige fagplaner i fagfornyelsen en overskuelig sag. 12 ikke særligt tætskrevne sider. Men der er alligevel masser af ting, som er anderledes og spændende i forhold til det nuværende faghæfte på godt 80 sider, bedyrer Kim Østerskov Andersen. 

Han sidder i fagudvalget for fagfornyelsen i tysk og er derfor med til at skrive den nye fagplan. I det daglige er han både tysklærer for en 7.-klasse og pædagogisk konsulent på CFU Absalon, og så er han forfatter til flere lærebøger. 

”Det er vigtigt for mig at sige, at jeg taler om fagplanen ud fra mine egne betragtninger og holdninger. Ikke på vegne af hele fagudvalget,” understreger han indledningsvis.

Da han bliver spurgt, hvad han mener er er de to-tre vigtigste ændringer, man som tysklærer bør indføre i sin undervisning for at leve op til den nye fagplan, nævner han mindst syv ting. Men det skyldes, at det hele hænger sammen, bedyrer han og nævner fagplanens fire indholdsområder, som er fagets kernestof: sprog og sproglæring; lytte, læse, opleve; tale, skrive, skabe og kultur og interkulturel forståelse.

”Det at lytte, læse og opleve, tale, skrive og skabe er jo et samlet hele. De trækkes ind i hinanden. Det vil for eksempel sige, at når du arbejder med skriftlighed, arbejder du også med mundtlighed,” siger han og tilføjer: 

”Så noget af det, man skal tænke på som tysklærer, er, hvordan man får alle de her elementer ind i sin undervisning. Hvordan skaber man didaktiske rammer for forskellige sproglæringsstrategier?”

Aktiv deltagelse i fokus

En af de konkrete ændringer, som Kim Østerskov Andersen nævner, er kravet om, at eleverne skal ’deltage aktivt’. Det nævner det nuværende faghæfte ikke noget om.

I den nye fagplan fremgår det især af målbeskrivelserne for indholdsområderne.

”Et af målene i 6.-7. klasse er for eksempel, at eleverne skal deltage aktivt i korte samtaler på tysk, og de skal kunne stille spørgsmål og reagere på andres udsagn,” siger Kim Østerskov Andersen og tilføjer, at de skal gøre det ved hjælp af ord, chunks, modeltekster og kreative produkter. Særligt de kreative produkter synes han, det er vigtigt, at der bliver skruet op for. 

”Det ved jeg, at mange lærere synes, er rigtig spændende. Og nu kan man jo søge støtte til efteruddannelse, så man kan få nogle idéer til, hvad man kan gøre.”

Noget andet, Kim Østerskov Andersen peger på, at der lægges op til, er det anvendelsesorienterede perspektiv, som er nævnt flere steder i den nye fagplan. 

Og måske er det i virkeligheden den største og vigtigste forskel fra i dag, mener han. For det handler blandt andet om, at grammatikundervisningen ikke skal være isoleret, men integreres i den øvrige undervisning. Det, der også kaldes funktionel grammatik.

”Det er noget af det vigtigste, vi har arbejdet med. Det handler blandt andet om, at eleverne skal lære det tyske sprog i reelle, meningsfulde situationer. For eksempel skal en samtale ikke nødvendigvis være reproduktiv. Eleverne skal have mulighed for og værktøjer til selv at kunne udvikle deres sproglige kompetencer. Så vi skal nogle gange slippe kontrollen lidt.” 

Sprogmod nævnes flere gange

Kim Østerskov Andersen er også meget glad for, at fagplanen flere steder nævner ordet sprogmod.

”Det med sprogmod er en af vores kæpheste. Det handler om at skabe nogle rammer og nogle læringsmiljøer, hvor eleverne føler sig trygge, så de får mod på at tale sproget.”

Her er vi inde ved kernen i lærernes didaktik og hvilke materialer de bruger, forklarer Kim Østerskov Andersen. 

”Fagplanen må gerne ’skubbe lidt’ til lærernes didaktik og måske gøre dem lidt mere kritiske over for læremidler. Man kan jo spørge sig selv, ’hvad er det for nogle materialer, jeg vælger? Bruger jeg engangshæfter, som også så sådan ud for 10 år siden? Hvad vil jeg gerne have, mine elever skal kunne? Hvor har jeg selv fået min motivation for at lære et sprog? osv.”

Han understreger samtidig, at fagplanen også lægger vægt på, at skriftligheden fastholdes.

”Mange tror, at når der ikke er skriftlige prøver mere, så behøver eleverne heller ikke skrive. Men de skal skrive, fordi skrivningen er en del af de kommunikative kompetencer. Og skriftligheden skal understøtte mundtligheden i elevernes sprogproduktion,” siger han og peger på, at det også hænger sammen med sprogmod, fordi eleverne gennem netop skriveøvelser kan udvikle ordforråd, struktur og tryghed, før de kaster sig ud i den frie samtale. 

Et aktivt kulturmøde

I forhold til indholdsområdet om interkulturel forståelse og kulturmøder siger han: 

”Det er noget, der bliver centralt, og som adskiller sig fra faghæftets fokus på kultur- og samfundsforhold. Hvis man skal forklare forskellen, så tror jeg, det er, at i faghæftet handler det meget om kendskab til fakta. Vægten ligger på grundlæggende viden om tysktalende lande – geografi, historie og samfundsforhold, og kultur betragtes måske mere som noget, ’der er derude’, som eleverne skal observere. I fagplanen vil vi gerne have et større perspektiv og se tyskfaget som et aktivt kulturmøde, hvor fokus rettes mere mod interaktion og dialog mellem mennesker, og sproget bruges som et bindeled. Det tror jeg er noget nyt.”

Det betyder også, at undervisningen skal være mindre ’identitets-navlepillende’, som han siger og mere perspektiverende og med et globalt udsyn. 

”Der skal være mindre ’hvem er jeg? hvem er du? Du har en kat, jeg har en hund’,” uddyber han og nævner et læremiddel på Mit CFU som eksempel på, hvilken retning man ønsker i stedet:

”Det hedder Hoffnung in der Krise og handler om, at der er et håb i en krise. Det kommer omkring temaer som børnefattigdom, uretfærdighed og det at flygte fra noget. Så det handler også om identitet, men det er med en mere global indgangsvinkel, og det er noget af det, vi gerne vil. At åbne mere op for, at man kan diskutere store, samfundsrelevante temaer i tysk.”

Nødvendigt at forandre faget

Kim Østerskov Andersen nævner også, at kunstig intelligens er blevet skrevet ind i fagplanen som noget, man skal arbejde kritisk med. Og så lægges der som noget nyt også vægt på, at tysk er et nabosprog, og at mange tyske ord er beslægtede med dansk.

Selv er Kim Østerskov Andersen optimistisk i forhold til, hvordan fagplanen bliver modtaget. 

”Jeg tror, der er rigtig mange, der gerne vil undervise på den måde, som fagplanen lægger op til. Som gerne vil forandre nogle ting, og gerne vil vide noget om, hvordan man bibeholder motivationen og begejstringen for faget i en verden, hvor det at fordybe sig og have tålmodighed til at lære et fremmedsprog måske ikke er, som da jeg gik i skole. Men vi bliver også nødt til at give faget noget energi og skabe noget forandring, hvis vi skal være med til at bibeholde det,” siger han.