Masser af lærere får efteruddannelse i historie og samfundsfag

Historie og samfundfag er blandt de fag, der oplever den største stigning i antallet af lærere, som efteruddannes til at have linjefagskompetence i faget.

Nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 286 lærere i 2017/18 blev efteruddannet til at have formel undervisningskompetence i historie, mens tallet for samfundsfag lyder på 81.

Det skal ses i lyset af, at tallet i 2015/16 lød på bare 39 for historie og 23 for samfundsfag.

Det er A.P. Møller-milliarden gået til: Kun hver tredje bevilling har løftet folkeskolens fag

Kun i dansk, natur/teknik, tysk og kategorien lærernes grundfaglighed efteruddannes der ifølge de nyeste tal flere lærere end i historie.

Formanden for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos), Dennis Hornhave Jacobsen glæder sig over tendensen men påpeger, at fagene længe har ligget lavt i statistikken over linjefagdækning.

"Så stigningen starter fra et ringe udgangspunkt. Tidligere opgørelser har placeret fagene i den tungeste fjerdedel, når det kommer til linjefagsdækning", siger han.

"Særligt i indskolingen har man typisk set, at undervisningen i historie er blevet varetaget af en dansklærer, fordi man har skulle fylde et skema".

Efterlysning: Samtænkning af fagfaglig og anden efteruddannelse

De nye tal viser et fald i det samlede antal af lærere, der er efteruddannet både i linjefag samt i øvrigt faglig uddannelse ved en læreruddannelse.

I sidstnævnte kategori er der kun sket en stigning inden for kurser, der har med øget anvendelse af it i folkeskolen at gøre.

Dennis Hornhave Jacobsen savner en højere grad af samtænkning af de to kategorier.

"Der er de tværgående temaer, og så er der de fagfaglige. Jeg ville ønske, at man begyndte at tænke fagene integreret i de tværgående temaer", siger han.

"Ellers er det lærerne der står med hele arbejdet med at oversætte, hvordan man arbejder med for eksempel inklusion eller tosprogstillæring i lige præcis historie og samfundsfag".

Det er første gang, siden folkeskoleforligspartierne i 2014 afsatte en milliard kroner til efteruddannelse af det pædagogiske personale, at der sker et fald i antallet af lærere, der sætter sig på skolebænken for at få papir på deres undervisningskompetence.

Nu falder antallet af lærere, der tager linjefag

26 pct. færre lærere tog kortere eller længere uddannelse i et fag på en af professionshøjskolerne i 2017/18 sammenlignet med året før, viser den nye opgørelse.