Manglende undervisning om Grønland har konsekvenser for danske elevers demokratiske dannelse

Lektor ved Københavns Professionshøjskole Daniel Panduro har indstillet Nikoline Lærke Pedersen og Anthon Angerla Engell Møller til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt med begrundelsen:

”Projektet undersøger, hvilken rolle Rigsfællesskabet spiller i folkeskolen, og hvordan emnet kan styrke elevernes demokratiske dannelse — et højaktuelt spørgsmål, som de studerende behandler med både faglig tyngde og professionel dømmekraft. De nøjes ikke med aktualiteten. De indsamler egen empiri, hvor et enkelt, men gennemtænkt elevinterview måler samhørighedsfølelsen før og efter ny viden om Grønland, og de lader eleverne selv begrunde den sammenhæng, som eksisterende rapporter kun kunne vise statistisk. Teoretisk spænder projektet fra Klafki og Koch til Jørgensens identitetsniveauer og en foucauldiansk diskursanalyse — og hver teori gør reelt arbejde i analysen. Særligt stærk er diskursanalysen af et endnu upubliceret undervisningsmateriale, hvor de påviser, hvordan grønlændere fremstilles som enten et fortidigt naturfolk eller som moderne i en genkendeligt dansk indramning. Projektet bevæger sig hele vejen fra formålsparagraf til konkrete didaktiske forslag og en velbegrundet anbefaling om at forankre Rigsfællesskabet tydeligere i fagplanerne — uden at overse modargumentet om lærerens metodefrihed. Jeg vil fremhæve deres blik for, at inddragelsen af grønlandske elever som ressourcepersoner rummer en risiko for at gøre den enkelte elev til repræsentant for et helt folk. Et fagligt solidt og praksisnært projekt, der peger på et blind spot i folkeskolen, som fortjener at blive set af flere end en eksamenskommission.”

Projektet peger på, at der er en klar sammenhæng mellem danske elevers vidensniveau og samhørighedsfølelse med Grønland, samt hvilke negative konsekvenser dette har medført. Ifølge projektet resulterer den manglende undervisning i Grønlands historie, kultur og samfundsforhold i, at det imaginære fællesskab og dermed samhørighedsfølelsen svækkes. Dette får ifølge projektet konsekvenser for den demokratiske dannelse, da den manglende evne til at møde sine medborgere kulturrelativistisk er med til at føre til fordomme og etnocentriske perspektiver. Ifølge projektet kan problematikken føres tilbage til folkeskolen, da det er her, danskerne primært får deres viden om Grønland fra. Samtidig peger projektet på, at undervisning om Grønland kan være med til at udvikle elevernes historiske empati, når de oplever undervisning, der indeholder perspektivskifte og opfylder kravene til kategorial dannelse. Derfor vil et undervisningsforløb som ”Grønland og Danmark” af MUNDU bidrage til elevernes demokratiske dannelse, da eleverne udvikler evnen til at møde sine medborgere i hele kongeriget på en reflekteret og forstående måde.

Læs hele projektet her: Rigsfællesskabet i folkeskolen.