Skolevægring, ensomhed, angst - ingen kan være i tvivl om, at der er mistrivsel blandt elever i folkeskolen. Men nu er problemerne også flyttet ind på landets efterskoler, viser fagbladet Folkeskolens rundspørge.
20 ud af 27 fynske almene efterskoler oplever at modtage flere elever, der mistrives, end for ti år siden, og at det påvirker hverdagen på efterskolerne.
Mange steder kræver udfordrede elever særaftaler. For eksempel eneværelser, fritagelse fra undervisning og pauser fra fællesskabet.
Men om få år kommer der til at blive lagt endnu mere pres på. For når de kommunale 10.-klasser lukker i 2030, vil endnu flere unge, der mistrives, flytte ind på efterskolerne. Og samtidig har Trivselskommissionen anbefalet, at flere forældre sender deres børn på en efterskole som en del af kommissionens bud på en løsning på trivselskrisen.
Allerede i dag tager mere end hver tredje et år i 10. klasse på en af landets efterskoler, når folkeskolen slutter.
“Det er os, sammen med FGU (forberedende grunduddannelse, red.), der skal samle de unge op, som fagligt ikke er lykkedes,” lyder det fra Efterskoleforeningens formand, Torben Vind Rasmussen.
“Jeg er i tvivl om, hvorvidt vi kan rumme flere elever,” siger forstander på Nordfyns Efterskole, Mogens Madsen Zabel, til Folkeskolen.
Han er med på, at efterskolerne har et ansvar for samfundsopgaven.
“Vi skal være en mangfoldig skole, men vi skal passe på, at mængden af elever med udfordringer ikke kommer til at overskygge, for det kan komme til at gå udover dem, som er velfungerende, som så ikke får et godt ophold,” siger Mogens Madsen Zabel.
Men han understreger, at hvis skolen skal tage imod flere elever, der kræver ændringer i dagligdagen, skal der kigges på, om skolerne har brug for flere ressourcer.
“Man bliver nødt til at sikre sig, at efterskolerne, som de er i dag, også er kompetente nok til det,” siger han.
I dag kræver den øgede mistrivsel allerede en hel del ressourcer til for eksempel flere elevsamtaler, mere forældresamarbejde og efteruddannelse af personalet. Alligevel bøvler skolerne stadig med at få alle elever til at lykkes.
I Folkeskolens rundspørge svarer 22 ud af 27 fynske almene efterskoler, at de ofte eller somme tider oplever, at elever, der mistrives, gennemfører skoleåret, men ikke opnår efterskolens grundlæggende dannelse i form af at kunne være en del af et fællesskab og få robusthed til den videre vej i samfundet.
I Efterskoleforeningen anerkender man, at der lige nu er en udfordring med mistrivsel på landets efterskoler. Formand Torben Vind Rasmussen er enig i, at de almene efterskoler på nuværende tidspunkt ikke kan rumme alle unge.
Han understreger dog, at det ikke betyder, at efterskolen slet ikke skal hjælpe unge, der mistrives.
“Som skoleform skal vi arbejde for, at vi samlet set kan rumme alle. Jeg synes, at hver enkelt skole er forpligtet til at tage et udvidet ansvar for den ungdomskultur, vi har. Vi er forpligtet på at drive efterskole for de unge, der er i Danmark. Og når de unge ændrer sig, ændrer den forpligtelse sig også.”
Lukning af 10. klasse kan betyde endnu mere mistrivsel på efterskolerne: “Jeg er i tvivl om, hvorvidt vi kan rumme flere”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.