Rundspørge: Folkeskolens mistrivsel er flyttet ind på efterskolerne

Når folkeskolen slutter, vælger rigtig mange unge at flytte ind på en af landets efterskoler. Faktisk tager mere end hver tredje et år i 10. klasse her. Men udover at have tøfler og joggingtøj med i kufferten, tager de unge også noget andet med.

Mistrivslen fra folkeskolen er flyttet ind på efterskolerne. Det viser en rundspørge til de fynske efterskoler, som er gennemført for Folkeskolen.

Her svarer 20 ud af 27 fynske almene efterskoler, at de oplever at modtage flere elever, der mistrives, end for ti år siden, og at det påvirker hverdagen på efterskolerne.

Ingen overraskelse

Tallene kommer ikke bag på Ulla Højmark Jensen, som er ungdoms- og uddannelsesforsker ved Aalborg Universitet. Hun har forsket i efterskoler i mange år.

“Det overrasker mig ikke, at den mistrivsel, vi har set i folkeskolen, nu også slår igennem på efterskoleniveau.”

Men tallene giver hende også grund til bekymring.

“Hvis ikke der bliver taget hånd om de elever, der ikke trives, føler de sig ekskluderet fra et fællesskab, og det kan give dem problemer i samfundet i fremtiden. Det er meget voldsomt for en ung at føle sig ekskluderet fra et fællesskab,” fortæller Ulla Højmark Jensen.

Ingen kan sætte tal på, hvor mange unge der mistrives på efterskolerne, for det kan ændre sig fra dag til dag, forklarer Efterskoleforeningens formand, Torben Vind Rasmussen, som slår fast, at tendensen ses på efterskoler over hele landet.

Men selvom langt de fleste efterskoleelever har det godt, tør efterskoleekspert Ulla Højmark Jensen godt komme med et forsigtigt bud. Med forbehold. På nogle skoler vil flere være i mistrivsel - andre steder færre - og hun er enig i, at det ændrer sig løbende.

 “Vi arbejder tit med 80-20. At 80 procent trives rigtig godt, og at 20 procent ikke trives så godt,” siger hun.

Trivselslæreren har fået mere at lave

På Glamsdalens Idrætsefterskole på Vestfyn mærker trivselslærer Jens Villemoes tydeligt, at der er brug for ham til de over 300 elever. Ventelisten til elevsamtaler, hvor eleverne kan komme og vende, hvad der er svært, er blevet lang de seneste år.

“Jeg kan mærke, at der er flere og flere elever, der har brug for samtaler. Der er mere pres på og meget mere at lave som trivselslærer. Det er bekymrende,” siger han.

Jens Villemoes fortæller om en ventetid på en til to uger, selvom han vurderer, at han i løbet af en almindelig uge har 20-25 samtaler.

En af dem, der har været forbi ham, er 17-årige Laura Steen Mahler. Hun bøvlede med ensomhed i folkeskolen og havde især en svær start på efterskolen.

“Jeg vidste ikke, hvad det indebar psykisk at gå her. Jeg havde kun fået alt det gode at vide, men ikke noget om, at det også kunne være svært,” fortæller hun.

Urealistiske forventninger spiller ind

I årtier har efterskolerne selv været med til at opbygge ryet om, at unge får “det bedste år i deres liv”.

Men det ry skaber store urealistiske forventninger, fortæller ungdoms- og uddannelsesforsker Ulla Højmark Jensen.

“Ryet som 'den fantastiske efterskole' skaber et forventningspres på eleverne og rammer særligt elever, der i forvejen har svært ved at trives. Og det kan være hårdt at være den, der ikke synes, at det har været det bedste år,” fortæller hun.

På efterskolerne er de opmærksomme på de forvrængede forventninger, lyder det fra forstander på Nordfyns Efterskole, Mogens Madsen Zabel.

Både han og flere andre af hans fynske kollegaer fortæller, at de oplever, at mange forældre ser efterskolen som et mirakelmiddel og en frisk start for deres børn, der for eksempel har mistrivedes i folkeskolen.

“Der er alt for mange elever, der møder ind på en efterskole i dag, og tror, at det nok skal lykkes for dem, at de får en frisk start, men samtidig er de ikke tro nok mod at prøve den efterskoleform, der er,” fortæller han