Kærestevæggen pynter i samlingsrummet. Efter weekendens elevfest bliver nogle ansigter flyttet frem og tilbage. I spisesalen kaster eleverne sig over frokostbuffeten med grillpølser og kartoffelsalat. Og først efter lærerne har stoppet musikken og er kommet med en opsang for tredje gang, synger eleverne for alvor med på Kim Larsens “Joanna” i den fælles sangtime.
Alt ser ud til at være, som det plejer på Nordfyns Efterskole. Men sådan er det ikke helt. For de elever, der i dag flytter ind på efterskolens værelser, er anderledes, end de var for bare ti år siden.
20 ud af 27 fynske almene efterskoler oplever, at der kommer flere elever, der mistrives, end for ti år siden, og at det påvirker hverdagen på efterskolerne.
Det er især hverdagens rutiner, som udfordrer elever, der mistrives. At komme op om morgenen, deltage i fællesmåltider, møde ind til undervisning. Det at skulle være en del af fællesskabet hele tiden.
På kompromis med efterskoleværdierne
Og den udvikling har ændret hverdagen. For flere elever forlanger i dag særaftaler. De efterspørger for eksempel eneværelser, fritagelse fra undervisning og pauser fra fællesskabet, lyder det fra efterskolerne. Ifølge nogle skyldes det, at man i folkeskolen netop giver lov til særaftaler. Derfor er det forventningen, at efterskolerne også går på kompromis og følger trop.
“Vi kan mærke, at det øgede behov for særaftaler kommer med fra folkeskolen, hvor de har fået lov til at lave en masse særaftaler,” fortæller Mogens Madsen Zabel, der er forstander på Nordfyns Efterskole.
Men særaftalerne skubber til fællesskabet, fortæller han.
“Vores overordnede rammer for, hvordan vi vil drive efterskole, bliver udfordret af særaftalerne. Det har konsekvenser for fællesskabet.”
Det billede genkender flere fynske efterskoler. I undersøgelsen svarer 18 ud af 27 efterskoler, at elevers mistrivsel kan have konsekvenser for efterskolens fællesskab og de øvrige elever.
Også på Ollerup Efterskole på Sydfyn.
“Vi prøver at insistere på, at hvis man går på efterskole, skal man også kunne spise sine måltider med de andre i spisesalen, og man skal bo på værelse med andre, men vi må ofte gå på kompromis,” fortæller forstander Mette Sanggaard.
For det er vigtigt at kunne indgå i fællesskabet, når man går på efterskole, mener hun.
“Hvis der er mange, der hele tiden har særaftaler, underminerer det nogle fællesskabsværdier, hvor præmissen langt hen ad vejen er, at vi sætter fællesskabet lidt højere end os selv, fordi vi i sidste ende også selv får noget.”
“Det er en balance, hvor langt vi kan gå”
Ingen kan svare på, hvor mange flere unge der flytter ind med mistrivsel i bagagen. Men den øgede mistrivsel kræver nye løsninger. Flere lærertimer til elevsamtaler og forældresamarbejde og efteruddannelse af personalet. Tit er det ressourcer, der går fra de andre elever.
Og på et tidspunkt kan linen ikke strækkes længere, fortæller Mogens Madsen Zabel.
”Det er en balance, hvor langt vi kan gå med særaftaler. De andre elever kan synes, at det går for langt ud ad en tangent, og at vedkommende bare kan tillade sig alt, og så begynder det at smitte af på de andre.”
Derfor er det vigtigt for ham, at tilpasninger ikke går udover størstedelens efterskoleophold.
”Vi skal være en mangfoldig skole, men vi skal også passe på, at mængden af udfordrede elever ikke kommer til at overskygge, for det kan komme til at gå ud over de andre, som så heller ikke får et godt ophold.”
Særaftalerne fra folkeskolen presser efterskolernes grundsten - fællesskabet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.