Politikere er kendt for ofte at reagere hurtigt og udtale sig, før de har sat sig ordentligt ind i sagerne. Men når der bliver udskrevet valg, bliver det tydeligt, at der faktisk kan være langt fra tale til handling.
For nu hvor politikerne går på stemmejagt i gader og stræder, bortfalder alle forslag og aftaler, der ikke er helt færdigbehandlet i folketingssalen.
Mette Frederiksen ventede med at trykke på valgknappen, til regeringens fødevarecheck var tredje- og dermed færdigbehandlet. Men det samme gør sig ikke gældende for en række aftaler på skoleområdet.
Med valgudskrivelsen satte statsministeren fx en stopper for sit eget opgør med mobiler i skolen. Det er ellers en politisk aftale, som partierne underskrev helt tilbage i september.
Alligevel nåede det kun lige at blive fremsat som et egentlig lovforslag, få timer inden det igen bortfaldt på grund af valget.
Læs også
Så langt kom aftalen fra januar om at skrotte 9-timersreglen ikke. Dermed er der også tvivl om, hvorvidt der alligevel fortsat vil være et krav om et støttebehov på mindst ni timer om ugen, før en elev kan tildeles specialundervisning.
Læs også
Er der håb for 10. klasse?
Hele ungdomsuddannelsesområdet er også kastet ud i usikkerhed. For regeringens store aftale om at skabe en tredje gymnasievej - et erhvervs- og professionsrettet gymnasium, som skal hedde epx og blandt andet erstatte hf - er også i en usikker position.
Det er nemlig kun en lillebitte del af den store epx-reform, der er endeligt vedtaget i folketingssalen, påpeger Altinget. Derfor er det blandt andet stadig usikkert, om de kommunale 10.-klasserog hf rent faktisk skal nedlægges. De Radikales leder har allerede meldt ud, at hvis partiet ender med de afgørende mandater efter et valg, er de ikke klar til at lukke de to tilbud.
Der er heller ikke endelig afklaring på, om Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) skal lukke. Det besluttede regeringen ellers sammen med de Konservative i forbindelse med den seneste finanslovsaftale. Men heller ikke den beslutning, nåede hele vejen igennem de tre behandlinger i den formelle lovbehandlingsproces.
Årelangt arbejde blev kun til et udkast
Med gårsdagens valgudskrivelse er der nu også lange udsigter til nye regler for, hvordan lærerne må gribe fysisk ind overfor udadreagerende og forstyrrende elever. Nye og klarere regler har ellers i årevis været et stort ønske for Danmarks Lærerforening.
For et år siden meldte Mattias Tesfaye ud, at han ville ønsket. Det kom så langt, at han nåede at offentliggøre et udkast til et lovforslag. Men han nåede ikke at blive enig med partierne i forligskredsen, hvor især De Radikale er store modstandere.
Det blev heller ikke i denne regeringsperiode, at Folketinget blev enig om en ny karakterskala, selvom det har været på tale i flere regeringsperioder. I november præsenterede regeringen ellers et bud, hvor 7-tallet skulle udskiftes med 6 og 8, den udskældte minuskarakter -3 skulle sløjes, og at der skal tilføjes en muligheden for at få et 12-tal med en stjernne for den ekstraordinære præstation.
Læs også
Tesfaye ville gerne have strammet yderligere
Mattias Tesfaye har heller ikke fået sit ønske opfyldt om en yderligere skærpelse af mulighederne for at udskrive voldelige elever af skolen, som han kom med få dage efter forslaget om en ny karakterskala.
Den nu afgående undervisningsminister ville gøre det muligt i en begrænset periode helt at udskrive udskolingselever fra folkeskolen. Mattias Tesfaye ville også gerne forhøje antallet af dage, en elev kan være hjemsendt i løbet af et skoleår fra 10 til 15 skoledage.
Blandt andre udeståender er en ekspertgruppe, der siden december 2024 arbejdet på at lave anbefalinger til forbedringer af de nuværende afgangsprøver, og om prøvetrykket skal lettes på lidt længere sigt. Anbefalingerne skal de aflevere til sommer til en minister, de p.t. ikke kender navnet på.
Det vil også vise sig, om Mattias Tesfayes forsøg målrettet konfliktfyldte klasser, bliver til noget. Det er kun lidt over en uge siden, at han lancerede forsøget med plads til op til 120 klasser, der har til formål at gøre skolerne blive bedre til at forebygge uro og vold. Ifølge den nuværende plan kan landets skoler tilmelde sig indtil dagen før valget.
Men det vil være op til den kommende minister at bestemme, om forsøget faktisk skal gennemføres.
Lov, der skulle styrke læreres retssikkerhed - og meget andet - blev ikke klar før valget
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.