Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Karakterer

Her er regeringens nye karakterskala

En ny skala skal tilføje ét ekstra karaktertrin, droppe den udskældte minuskarakter og tilføje muligheden for at få en stjerne, foreslår regeringen.

Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
5 kommentarer
6. november 2025, kl. 12:15
5 kommentarer

Nu ser det ud til, at 7-trinsskalaen bliver udskiftet. Der er i årevis blevet diskuteret ønsket om en ny karakterskala, men først nu ser det ud til at ske.

Regeringen vil øge antallet af trin fra syv til otte. Konkret lyder udspillet, at karaktererne fremover skal være 00, 01, 02, 4, 6, 8, 10 og 12.

Tanken er, at 7-tallet skrottes for til gengæld at indføre 6 og 8. Regeringen vil også tage livet af -3, der er en karakter, som har været stærkt kritisereret.

Selvom -3 udgår, vil regeringen bibeholde, at der er to dumpe-karakterer. Fremover skal 00 og 01 være ikke-bestået.    

I udspillet skriver regeringen, at årsagen er, at det giver mulighed for at skelne mellem, om der er "afleveret blankt", eller om eleven faktisk har forsøgt at besvare opgaven.

I den anden ende af skalaen vil regeringen indføre muligheden for at give et 12-tal med en stjerne for den ekstraordinære præstation.

Stjernemarkeringen skal ikke have betydning for elevens karaktergennemsnit, ”men den vil give mulighed for at udtrykke en særlig anerkendelse”, lyder det i udspillet.

Vil væk fra fokus på fejl

Den nye skala skal også gøre op med 7-trinsskalaens fokus på mangler i elevernes præstationer.

I dag lyder beskrivelsen af 7-tallet fx, at den gives for ”den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, men med en del mangler”.

Det skal ændres til, at de enkelte karaktertrin skal have ”et positivt fokus på, hvad eleverne gør godt, og hvad den enkelte har lært,” lyder det i udspillet.  

Regeringen har et enkelt konkret eksempel på, hvordan en karakterbeskrivelse kan se ud fremover.

Den nye midterkarakter 8-tallet vil fx kunne beskrives som ”den solide middelpræstation, der demonstrerer ret god sikkerhed og god forståelse, færdighed og opfyldelse af fagets mål,” lyder det i udspillet.

Læs også

Karakterskala

Ny skala på vej: “Det her har vi ventet længe på”

Det er regeringens plan, at den nye skala først implementeres på alle ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelser fra august 2030, og at den først indføres i folkeskolen og de videregående uddannelser fra sommeren 2031.

Den nuværende 7-trinsskala har eksisteret i gymnasiet siden 2006. Her blev den også først taget i brug året efter i folkeskolen.

Regeringens forslag

Læs hele udspillet her

5 kommentarer

Læs også

  • Én ændring af karakterskalaen kommer til at kræve mest af os lærere
    Debat

    Én ændring af karakterskalaen kommer til at kræve mest af os lærere

    Anders Thorsen Debatvært og lærer
1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Her er regeringens nye karakterskala

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS