Louise er prisnomineret for sit projekt om ømtålelige emner i historieundervisningen

De ømtålelige emner er en del af historien – af de menneskelige levevilkår over tid, og derfor kan vi ikke komme udenom dem, skriver Louise Rørdam Stensbjerg i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Nørre Nissum ved Via UC.

Emner som disse bør være en selvskrevet del af pensum, fordi skolen har mulighed for at udfolde deres potentiale med det rette bevægelses-, diskussions- og undersøgelsesrum, mener hun. Som kommende historielærer er hun nysgerrig på, hvordan eleverne oplever undervisning i ømtålelige emner, og det skyldes både ”en oprigtig interesse i elevernes perspektiver og ”en intention om at ryste og provokere eleverne”. Hun vil udfordre deres sandheder og visheder med en undervisning, hvor de kan udvikle og afprøve holdninger, følelser og handlemuligheder, som kan forberede dem til et liv som demokratiske medborgere.

I projektet undersøger hun derfor, hvordan historielæreren i udskolingen ”kan skabe rum for potentialet ved ømtålelige emner, med henblik på at styrke elevernes historiske bevidsthed”.

Slavehandel, holocaust og spiralsagen

Efter en forundersøgelse om elevernes forhold til ømtålelige emner, gennemførte hun et undervisningsforløb i det emne, eleverne pegede på. Undervisningen blev observeret af klassens faste lærer. Elever blev interviewet, og hun diskuterede observationerne med læreren.

I forundersøgelsen ønskede Louise Stensberg at skabe rum for elevernes medbestemmelse og samtidig få viden om deres syn på emnerne. Eleverne blev præsenteret for tre femminutters oplæg om Holocaust, spiralsagen i Grønland og slavehandel i og omkring Vestindien. Efter hvert oplæg skulle eleverne udfylde arket ”Kold – lunken – varm”, hvor de skulle beskrive det præsenterede emne, set i et ømtåleligt perspektiv.

Inden forundersøgelsen var Louise Stensbjergs hypotese, at spiralsagen ville være det emne, de fandt mest varmt, altså ømtåleligt, ”qua emnets aktualitet og ungdomsperspektiv”. Men modsat forventningen var det holocaust og slavehandel, der scorede højst, og valget af emne faldt på slavehandel, blandt andet på grund af ”spændende observationer og dynamikker i klasserne under disse præsentationer”.

Louise Stensbjerg brugte også et ”figurtræ” til at undersøge elevernes opfattelse af de tre emner. I træet sidder forskellige figurer, der kropsligt udtrykker for eksempel begejstring, forsigtighed, modstand eller ubehag. Elevernes svar viste, at de både viste interesse, forsigtighed og ubehag i forhold til emnerne.

”Altså jeg valgte den helt i toppen (smilede mand i toppen), for selvom det er kontroversielt, så synes jeg det ville være sjovt at lære om”, udtalte en elev.

En anden supplerede: ”Jeg tror, jeg havde taget denne der (mand der lige hænger i) fordi sådan, det kan godt være lidt ”wow” at sådan høre om, men alligevel også spændende.”

Dødsfald og dobbeltarbejde

Louise Stensbjerg refererer til den tyske sociolog og professor i pædagogik Thomas Ziehe, der med begrebet ”god anderledeshed” argumenterer for, at skolen skal give eleverne mere med hjem, end de kom med.

Ziehe mener, at inddragelsen af det anderledes eller fremmede element er en del af lærerens opgave i forsøget på at ryste og provokere elevernes ”slutninger, selvfølgeligheder og visheder”. Her kan læreren for eksempel ”over-determinere”, hvilket betyder, at emnet forsynes med særlige træk og intensiveres. I undervisningen i slavehandel havde Louise Stensberg integreret aktiviteter, der havde fokus på kropslig erkendelse, og formålet var, at de historiske forhold omkring slaveriet skulle blive tydelige og kropslige for eleverne.   

I undervisningen deltog eleverne i aktiviteter, hvor de blev fordelt i skibe lavet af tov, og de skulle sejle i grupper fordelt som ”slaver”, ”våben” og ”alkohol”, samt ”bomuld” og ”sukker”. På fællesarealet var hængt skilte op i tre hjørner, der repræsenterede Vestindien, Afrika og Danmark, og eleverne skulle flytte sig fysisk fra lokation til lokation. På strækningen mellem Afrika og Vestindien ”døde” 20 procent, og der ventede dobbeltarbejde i form af armbøjninger da de kom frem til destinationen. Den aktivitet, Louise Stensberg oplevede, der skabte størst erkendelse hos eleverne, var ”slaveskibs-aktiviteten”: ”Fem elever blev kaldt op for at ligge i en firkant med målene 1,82 m x 2,05 m, hvilket svarer til fem mands liggeplads på et slaveskib”. Eleverne var tydeligt overraskede og chokerede, da Louise med et målebånd viste, at næste lag af slaver ville ligge kun 80 cm. over dem.

Bevidsthed om historien

Flere af eleverne fortalte, at de kropslige aktiviteter gav dem en anden bevidsthed om de vilkår, slaverne havde. ”Det har givet mig et helt andet syn på, hvordan slaverne levede og deres arbejdsomgivelser”. En anden sagde: ”Jeg synes, jeg lærte meget af, at vi lavede aktiviteter, fordi så tror jeg også, at man husker det bedre.”

Louise Stensberg spurgte også eleverne, hvordan de oplevede undervisningen i slavernes forhold i kolonitiden. En elev udtalte: ”Jeg synes faktisk, det var federe end normalt, jeg kunne bedre lide det her,” og uddybede, at det måske var, fordi det var lidt kontroversielt. En anden elev fremhævede, at det var spændende, at det var et emne, der fik dem til at diskutere. Klassens faste historielærer, som observerede Louise Stensbergs undervisning, gav efterfølgende udtryk for, at hun så, hvordan eleverne trods forskellige baggrunde, erfaringer og forudsætninger mødtes og skabte ”et fælles rum og taler om noget ømtåleligt på en anden måde, end man nogensinde kan derhjemme om middagsbordet. Skolen kan her tilbyde nuancerede perspektiver og et andet rum.”

Om det bliver Louise Rørdam Stensberg, der vinder en pris hos Lærerprofession.dk for sit bachelorprojekt bliver afsløret fredag d. 21. november i Aarhus.

Læs projektet her:

 Ømtålelige emner i historieundervisningen