I en ny undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet bliver det afsløret, at mange lærere i den danske folkeskole systematisk fravælger kontroversielle emner i undervisningen. Blandt andet nævnes Muhammedkrisen og konflikten mellem Israel og Hamas som eksempler på emner, som mange lærere ikke tager op.
Det er intet mindre end en skandale. For det er et grundlæggende demokratisk problem, når vi i dag ser, at muhammedtegningerne og andre kontroversielle emner nogle steder glider ud af undervisningen. Det er ikke blot et pædagogisk svigt, det er et moralsk svigt. For hvis ikke skolen tør tage fat i de emner, der sætter ytringsfriheden på prøve, hvem skal så gøre det? Vi risikerer at overlade formidlingen af vores demokratiske grundprincipper til TikTok og YouTube.
Lad os være ærlige: Muhammedkrisen i 2005 var ikke blot en tilfældig episode i danmarkshistorien. Den var et frontalt sammenstød mellem danske værdier og totalitære kræfter, der ikke tåler den frie tanke. Det var et slag om vores ytringsfrihed - en frihed, der er selve fundamentet under det danske folkestyre.
Pakket ind i vat
Skolen skal være det sted, hvor børn og unge bliver rustet til at møde virkeligheden. Og virkeligheden er nu engang ikke et trygt ekkokammer, hvor alle er enige, og hvor ingen bliver stødt. Tværtimod. Virkeligheden kræver, at man kan tåle modstridende holdninger og ubehagelige sandheder.
Danmark har brug for unge, der tør stå ved deres holdninger og tage del i den frie debat
Romeo Troelsgaard Hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Folkepartis Ungdom
Som jeg ser det, har vi en uheldig tendens i samfundet, hvor hele generationer af unge bliver pakket ind i vat. De får aldrig mulighed for at træne evnen til at stå ved deres holdninger eller til at møde andre med respekt og argumenter. Resultatet bliver, at vi skaber curlingbørn, der bryder sammen ved mødet med den første modvind.
Hvis lærerne i skolen vælger at undgå de svære emner enten af bekvemmelighed eller af frygt for nogle muslimske elever, efter at have vist en tegnet udgave af deres profet, svigter vi de unge, når de møder virkeligheden uden for klasselokalet. Hvis de aldrig har lært at håndtere uenighed og debat, står de svagere, når de konfronteres med ideologiske konflikter, religiøs intolerance og politisk kamp.
På skemaet nu
Derfor skal Muhammed-tegningerne og andre kontroversielle emner, og dermed ytringsfrihedens grænser og udfordringerne i et multikulturelt samfund, være en fast del af undervisningen i folkeskolen. Ikke som et valgfrit tema, lærerne måske kan vælge at tage op, hvis de tør. Nej, som en obligatorisk del af pensum, som alle elever skal stifte bekendtskab med.
Læs også
Derudover må vi insistere på, at danske lærere får opbakning fra skoleledelser, forvaltninger og politikere til at tage disse vigtige emner op. Ingen lærer skal stå alene med risiko for trusler eller hetz, fordi de vælger at undervise i dansk historie og demokratiske værdier.
Vi skal ikke opdrage en generation, der bliver krænket af virkeligheden. Vi skal opdrage en generation, der kan håndtere virkeligheden med viden og demokratisk sindelag. Danmark har ikke brug for flere curlingbørn, der bliver krænket af den mindste uenighed. Danmark har brug for unge, der tør stå ved deres holdninger og tage del i den frie debat.
Det starter i folkeskolen. Så få nu Muhammed-tegningerne og de øvrige kontroversielle emner på skemaet. Ikke i morgen. Ikke om et år. Nu.
Det er en skandale, når lærerne ikke underviser i Muhammedkrisen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.