Lærerne tager hul på OK26: ”Vi skal have krav, der adresserer et alt for presset psykisk arbejdsmiljø”

”Vi skal have stillet nogle krav, der adresserer et alt for presset arbejdsmiljø. Om det skal være i form af forbedringer af arbejdstidsaftalen eller konkrete arbejdsmiljøkrav eller en kombination, ved jeg ikke".

"Men at alt for mange forlader faget, og at den danske folkeskole ikke er i stand til at holde på sine lærere, det er ikke alene et problem for DLF. Det er et samfundsproblem. Og derfor er det så vigtigt for at tage op – både ved overenskomstforhandlingerne og i andre sammenhænge”.

At sikre lærerne et arbejdsmiljø, de kan holde til, står allerøverst på Danmarks Lærerforenings prioriteringsliste i denne tid.

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen er ikke et øjeblik i tvivl om, at det skal med, når han til foråret skal mødes med kommunernes topforhandler Michael Ziegler for at forhandle ny læreroverenskomst.

Balance mellem ambitioner og muligheder

Det er bare ikke det samme som, at når de er færdige med forhandlingerne, så er problemet løst.

”Vi har som tillidsvalgte en opgave, der går på at balancere vores meget høje ambitioner om at finde løsninger på, at medlemmerne er pressede, og så det faktum, at arbejdsgiverne godt kan finde på at sige, at det ikke er noget, vi skal løse ved et overenskomstbord. Det skal håndteres ude i kommunerne”, siger lærernes formand.

Der er næsten et år, til de kommunale overenskomster udløber. Men med en konference for for- og næstformænd i de lokale lærerkredse i denne uge har Lærerforeningen for alvor taget hul på forarbejdet.

De kommende fem uger kan alle medlemmer byde ind. Lærerkredse og tillidsrepræsentanter landet over inviterer til debatmøder. Det er forskelligt, hvordan man griber det an lokalt, men senest den 16. maj skal lærerkredsene samle ideer til mulige overenskomstkrav sammen og aflevere dem videre ind til Lærerforeningen.

Inputtene fra medlemmerne indgår så i diskussionerne i hovedstyrelsen, som fremsætter sine forslag til OK-krav på Lærerforeningens kongres i Nyborg i september.

Oversættelsesarbejde

Folkeskolen har spurgt lærerformanden til, hvordan man som medlem kan forvente, at forslagene fra de lokale debatmøder spiller ind, når han for alvor skal lægge arm med arbejdsgiverne.

”Jeg håber, at tillidsrepræsentanterne ude lokalt – ligesom jeg har gjort det i de små korte videoer, vi har sendt ud til brug på møderne – prøver på at ramme en balance, hvor man ikke foregiver, at vi kan løse alting, men omvendt sørger for at have høje ambitioner”, siger Gordon Ørskov.

”Jeg kan også høre mig selv sige nogle ting, som jeg synes, vi skal have arbejdsgiverne med på at løse. Men jeg ved godt, at det ikke er sikkert, det lykkes”, siger han og nævner som eksempel ønsket om en landsdækkende lærerstartordning, der kan sikre nyuddannede lærere en god start i jobbet i hele landet. Det ville KL ikke være med til ved forhandlingerne i 2024.

Når først sekretariatet så sidder med excelark med kolonner af kravforslag fra hele Danmark, tager de ikke bare de ti, der er foreslået flest gange, og bringer op på kongressen.

”For eksempel står der nok ’forbedret arbejdsmiljø’. Det kan man måske opnå ved at ændre på arbejdstidsaftalen. Eller ved at stille deciderede arbejdsmiljøkrav. Eller ved at arbejde med professionel kapital. Der skal vi bruge vores viden og erfaring til at omsætte det til nogle konkrete krav og vores viden om, hvordan vi bedst får arbejdsgiverne med”, siger Gordon Ørskov Madsen, der har været tæt involveret i lærernes overenskomstforhandlinger, siden han blev formand for overenskomstudvalget i 2010.

”Og også efter forhandlingerne er der et oversættelsesarbejde. For det kan være, at resultatet ser anderledes ud, end vi i første omgang havde troet. For eksempel fik vi sidste gang en aftale om en mulighed for at opspare frihed. Og det er jo et godt tiltag, men det var ikke noget, vores medlemmer konkret havde peget på”.

Tre forhandlinger

Der er stadig lang vej i mål, efter at DLF har valgt, hvad man vil gå efter.

”Vi har grundlæggende tre forhandlinger. Først med os selv frem mod og på kongressen. Derefter skal vi forhandle med alle de andre organisationer i Lærernes Centralorganisation og Forhandlingsfællesskaberne. Dér handler det især om de generelle krav, først og fremmest løndannelse, men vi kommer helt sikkert også til at tale om fritvalgsordninger, og der vil vi være nødt til at indgå nogle kompromiser. Og så med arbejdsgiverne”.

Og ’fritvalgsordninger’ er noget, der er slået gevaldigt igennem på det private arbejdsmarked, hvor mange nu ligefrem har en form for fritvalgslønkonto, hvorfra de individuelt kan vælge at ’hæve’ penge eller forskellige former for fritid og fleksibilitet for eksempel til at tage sig af familien.

Sådan nogle modeller kunne Gordon Ørskov Madsen også godt forestille sig, at der vil komme ønsker om fra andre offentligt ansatte grupper, men måske også fra medlemmer af Danmarks Lærerforening og måske arbejdsgiverne.

Og så kommer opgaven med at finde modeller, der passer til de forskellige arbejdspladser. I lærerjobbet er arbejdet jo som bekendt fordelt på færre dage om året end i de fleste andre fag.

”Det er jo blandt andet derfor, vi har en arbejdstidsaftale, som netop handler om at balancere forpligtelser og fleksibilitet”, siger han og håber, at han og resten af Lærerforeningen kan få arbejdsgiverne med på at finde løsninger i overenskomsten på et ofte alt for presset arbejdsmiljø.