En flydende ferieperiode.
Det ser Regitze Spenner Ishøy, landsformanden for Skole og Forældre, som en mulig løsning på, at ikke alle forældre har mulighed for at holde efterårsferie i uge 42, hvor eleverne ellers har ferie.
Med flydende ferieuger forestiller hun sig, at skolerne kan tilrettelægge sammenhængende temauger i for eksempel uge 41, 42, og 43, altså omkring skoleferien.
Og så skal forældrene frit kunne vælge, hvilken af de tre uger det bedst passer dem at holde ferie med deres børn, har hun forklaret til Folkeskolen.
Forslaget blev klart afvist af næstformand i Skolelederforeningen Kristian Dissing Olesen.
”Dét, vi har brug for i skolerne lige nu, er ikke individualiserede løsninger men fællesskabsløsninger,” sagde han.
Men hvad tænker lærerne? I kommentarsporet på Facebook har en række delt deres holdninger. Her er et udpluk:
Lærer 1
”Hørt i 9. klasse fra en elev: 'Det har du aldrig lært os.' En anden elev: 'Jo, det gennemgik vi, da du var på Mallorca med din far, og da du var på ferie med din mor i 8.'
Fryd i mit stille sind”.
Lærer 2
”Nu stopper det! Jeg ved ikke, hvor mange gange om året jeg skal sende lektier hjem til elever, som holder ferie forskudt. Det er forældrenes ønske at få lektier med. Det er endnu mere ekstraarbejde for lærerne. I forvejen drukner vi i administrative opgaver.”
Lærer 3
”Kære forældre. Hold I bare den uges ferie i uge 9 eller uge 39 (eleverne går måske nok glip af noget i skolen, men får så noget uvurderlig tid med forældrene), men kunne vi begrænse besøg i Legoland, hos frisøren og shoppeture og lignende til eftermiddage og weekender?”
Folkeskolen er ikke et sted, hvor eleverne kun skal lære faglige færdigheder uafhængigt af andre. Den er også et sted, hvor de skal lære at være en del af et fællesskab
Lærer 4
”Det handler om en forbrugermentalitet, hvor ønsket om billigere rejser kommer til at veje tungere end hensynet til fællesskabet. De familier, der er virkelig økonomisk trængte, har allerede mulighed for at søge hjælp til at komme afsted.
Hvis vi begynder at udhule de faste skoleferier, risikerer vi at svække noget helt grundlæggende i folkeskolen: fællesskabet. De faste rammer giver mulighed for at arbejde målrettet med klassekultur, trivsel, projektopgaver og fælles forløb, som styrker elevernes relationer og oplevelse af at høre til. Det er netop den slags fællesskaber, vores samfund har så stort behov for.
Derudover er der de praktiske udfordringer med prøver og eksamener, som i forvejen kræver omfattende logistisk planlægning. Folkeskolen er ikke et sted, hvor eleverne kun skal lære faglige færdigheder uafhængigt af andre. Den er også et sted, hvor de skal lære at være en del af et fællesskab. Det ansvar risikerer vi at svække, hvis individuelle forbrugerhensyn får lov til at veje tungere end hensynet til fællesskabet.”
Lærer 5
”Jeg kan slet ikke se problemet i, at forældre tager deres børn ud af skolen på andre tidspunkter end de fastlagte ferier. Det sker også på alle andre arbejdspladser, så slap nu lidt af.
Ferier koster kassen i de fastsatte ferier, som de færreste efterhånden har råd til, og så slemt er det på ingen måde at undvære et barn i klassen i en uge eller to. Jeg er selv lærer og forælder og forstår simpelthen ikke holdningen om, at børn ikke må tages ud af skolen på andre tidspunkter end ferierne”.
Lærer 6
”Jeg har aldrig helt forstået behovet for ferie uden for den normale skoleferie. Uden for skoleverdenen har man 5-6 ugers ferie. Skoleelever har 12 uger. Det er mere end dobbelt så mange og næsten en fjerdedel af året. Skulle det virkelig ikke være muligt at lægge sin ferie i disse perioder?”
Lærere reagerer på forslag om flydende skoleferieuger: ”Vi risikerer at svække noget grundlæggende”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.