Igennem to år har 35 matematiklærere fra ti skoler i Holbæk Kommune fået en noget grundigere indføring i Det Tænkende Klasserum, end det er de fleste forundt.
12 gange har lærerne været frikøbt til heldagsmøder på professionshøjskolen Absalon, hvor de har arbejdet indgående med undervisningstilgangen.
Det er sket som led i projektet TænkMat, der er er støttet af Novo Nordisk Fonden med 5,6 millioner kroner.
”Det rykker på en helt anden måde at have lærerne inde hele dagen. De har ikke lige skulle klare en konflikt eller tage en vikartime, og så er det ellers afsted på efteruddannelse klokken 14 helt baldrede,” siger projektleder og lektor på Absalon Stine Dunkan Gents.
De 12 heldagsmøder er startet med et kort oplæg, hvorefter lærerne selv har skulle arbejde med Det Tænkende Klasserum.
Det har lærerne gjort fælles, men også delt op efter, om de underviser i henholdsvis indskolingen, på mellemtrin eller i udskoling. Skolerne har sendt en lærer fra hvert trin afsted.
"Tanken er, at lærerne hurtigst muligt kommer ud i en aktivitet i Det Tænkende Klasserum, så den fælles oplevelse med aktiviteten bliver omdrejningspunktet for det valgte fagdidaktiske fokus for dagen," siger Stine Dunkan Gents.
Efter hvert heldagsmøde er lærerne gået hjem med en forberedt aktivitet til deres klasse, som de afprøver og drøfter på næste heldagsmøde.
”Det er lidt unikt, at vi ikke fra start har haft en plan for, hvad der skulle ske i løbet af de to år. Vi har udviklet undervejs med udgangspunkt i den enkelte lærers ståsted,” siger Stine Dunkan Gents.
Man skal turde slippe kontrollen
En af deltagerne i TænkMat er Helene Gyldenlund, der er matematiklærer i 2. klasse på Bjergmarkskolen i Holbæk Kommune. Hun er desuden matematikvejleder på 0.-5. årgang.
Hun har oplevet, at vekselvirkningen mellem at undervise i sit sædvanlige klasselokale og være afsted på efteruddannelse hele dage, har været givtig.
”Det gør, at man både kan koncentrere sig om at lære noget nyt og få det afprøvet og tilpasset til sit eget helt konkrete klasserum,” siger hun.
Helene Gyldenlund var bekendt med Det Tænkende Klasserum, inden hun blev en del af projektet, men havde ikke brugt tilgangen i sin undervisning. Det gør hun i dag.
”Omstillingen kan være svær, for man skal turde slippe kontrollen. Men så oplever man også, at eleverne virkelig taler matematik sammen,” siger hun.
Projektet er groet nedefra
Startskuddet til TænkMat-projektet var, at den canadiske professor Peter Liljedahl, der har formuleret de 14 principper for Det Tænkende Klasserum, deltog i Absalons årlige konference Matematik I Marts i 2022.
Her var også en del matematikvejledere fra Holbæk Kommune til stede. De spurgte bagefter til mulighederne for at lave et projekt med tilgangen.
Fordi Holbæk Kommune var en del af frihedsforsøget, var det de enkelte skoleledere, professionshøjskolen skulle lave en aftale med i stedet for forvaltningen.
”Det er efterspurgt af vejlederne og godkendt af den enkelte skoleleder. Det er virkelig groet nedefra,” siger Stine Dunkan Gents.
Det tænkende klasserum er et middel - ikke et mål
Hun understreger, at udgangspunktet for TænkMat ikke har været, at lærerne har skullet lære tilgangen bag Det Tænkende Klasserum.
Læs også
Det har været, hvordan man kan styrke elevernes evne til at ræsonnere, problemløse og kommunikere i matematikundervisningen.
”Det undersøger vi med udgangspunkt i særligt Peter Liljedahls første tre principper: Åbne opgaver, tilfældige grupper og stående arbejde ved lodrette tavler. Men det vigtige er, hvad der fungerer i den enkelte lærers praksis,” siger Stine Dunkan Gents.
Får flere elever på banen
For Helene Gyldenlund er det vigtigt, at kurset ikke har handlet om at lære en tilgang, men at få eleverne til at deltage mere i matematikundervisningen.
”Jeg kan se i min undervisning, at principperne hjælper med at udvide samtalen, så den kommer til at foregår mellem flere end bare læreren og en enkelt elev, som der er en tendens til i matematik”, siger hun og tilføjer:
”Og jeg må indrømme, jeg er lidt forbavset over, hvor koncentrerede eleverne faktisk er. De står ikke og taler om alt muligt andet. Jeg har ikke oplevet nogen, der ikke gider. De tænder virkelig på det”.
Smil og smut
Fordelen ved principperne i Det Tænkende Klasserum er, at de er designet til at få eleverne mere på banen i matematikundervisningen, påpeger Stine Dunkan Gents.
Men det er også en undervisningspraksis, der kræver meget omstilling af lærerne, påpeger lektoren.
”Det er en naturlov, at hvis læreren går forbi, så stiller eleverne spørgsmål. Er det her rigtigt? Hvad skal vi gøre nu? Vi har arbejdet rigtig meget med, hvordan man undviger på en god måde,” siger Stine Dunkan Gents og tilføjer:
”Vi kalder det ’smil og smut’. Stil et modspørgsmål, smil anerkendende – og så er det ellers væk og lade dem arbejde videre selv”.
Rummet skal hele tiden bygges
Helene Gyldenlund har rundet 30 år som lærer. Lærerrollen i Det Tænkende Klasserum er anderledes end noget, hun har prøvet i hele den tid – og også fra da hun selv gik i skole.
”’Smil og smut’ er virkelig noget man skal øve sig på. Det falder nogle lettere end andre, men det udfordrer alle lærere – unge som gamle,” siger hun.
Den svære omstilling gør, at der i projektet har været fokus på noget, der ellers lidt er gået tabt i oversættelsen af Peter Liljedahls principper til dansk, påpeger Stine Dunkan Gents.
”På engelsk hedder det ’Building Thinking Classrooms’. Og det er en vigtig pointe, at det er en udvikling. Man er hele tiden i gang med at bygge et tænkende klasserum. Det er drønsvært, så man begår fejl. Og det gør alle”, siger lektoren og understreger, at opsamling derfor bliver uhyre vigtig:
”Hvordan forbereder vi de gode spørgsmål til opsamlingen, der har fokus på målet med den valgte aktivitet? Og hvordan sikrer vi, at elevernes tænkning fastholdes undervejs i aktiviteten ved at fordre dem med nye spørgsmål? Det har vi arbejdet rigtig meget med".
Undersøger lærernes fagsyn
TænkMat er et treårigt projekt, der fortsætter, selv om de to år med heldagsmøder for de 35 lærere fra Holbæk Kommune nu er afsluttet.
I marts og april er der afholdt en inspirationsdag for alle Holbæk Kommunes 140 matematiklærere og to inspirationsdage for 100 matematiklærere fra hele Region Sjælland.
I den sidste periode af projektet skal der filmes inspirationsvideoer med nogle af de deltagende lærere, der sammen med en hjemmeside skal inspirere andre.
Stine Dunkan Gents understreger, at der er tale om et udviklings- og ikke et forskningsprojekt. Derfor bliver der ikke lavet en effektmåling på selve undervisningen.
”Vi interviewer lærerne før og efter, de har deltaget. Her interesserer vi os mest for, om deres fagsyn har rykket sig. Målet er at styrke elevernes evne til at ræsonnere, problemløse og kommunikere. Vi tror på, at man gennem kompetenceudvikling af lærerne kan rykke eleverne. Og vi tror på, at det, at lærerne oplever, det giver mening i deres praksis, kan sikre forankringen,” siger hun.
Motorisk uro udfordrer
Helene Gyldenlund mener, det er vigtigt, at så mange lærere spredt ud på forskellige skoler og årgange har fået mulighed for at få Det Tænkende Klasserum ind under huden.
”Det gør, at det får lettere ved at leve videre og sprede sig ude på skolerne,” siger hun.
Hun understreger, at hun og lærerkollegaerne også oplever udfordringer ved at bruge metoden.
”I indskolingen har vi for eksempel efterhånden ganske mange elever med motorisk uro. Og de kan virkelig have svært ved at stå op så længe i et åbent rum. De større elever skifter mellem at tale meget og så slet ikke sige noget”, siger hun og tilføjer:
”Der er forskellige problematikker alt efter aldersgruppe. Men det vigtigste er, at de får skrevet noget ned selv og tænkt selv. Og det, kan vi se, at de gør”.
Lærere får 'Det tænkende klasserum' ind under huden: "Det er virkelig groet nedefra"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.