Klokken er 10:25 mandag formiddag, og 9.b indfinder sig drypvist i fysik/kemi-lokalet på Østermarkskolen i Aars og sætter sig på hver sin stol.
Her får de dog ikke lov at sidde længe, før Troels Kofoed Schnetler kalder dem sammen i en halvcirkel foran tavlen.
”Nu skal I se en kort video, jeg har optaget”, lyder det fra læreren. ”Og så snakker I med sidemanden om, hvad I lægger mærke til i den”.
Videoen varer 28 sekunder og viser en gejser i udbrud. Elevernes observationer lyder, at der er meget damp, og at videoen nok er optaget i Island.
Herefter bliver der trukket lod om dagens arbejdsgrupper, der fordeler sig ud i lokalet med hver sin ikke-permanente tusch.
To grupper arbejder ved tavlen, tre får lov at skrive på plexiglaslågerne til skabene i lokalet, og den sidste på stinkskabet.
”Først skriver I ’Hvad tror vi?’ øverst på tavlen. Og så skriver i alt det ned, I tror om gejsere”, instruerer Troels Kofoed Schnetler. ”Sig til, når I har gjort det”.
Snakken går lystigt, og whiteboards og ruder fyldes gradvist med forskellige bud på, hvad der får en gejser til at gå i udbrud.
De lyder blandt andet, at vandet bliver varmt på grund af underjordisk tryk, at det skyldes tektonisk aktivitet, og at der sker en kemisk reaktion. En gruppe skriver, at de tror, gejsere er en turistattraktion.
Udbredt i matematik
De seneste år har arbejdsmetoden det tænkende klasserum vundet indpas særligt i matematikundervisningen.
Det var også der, Troels Kofoed Schnetler først tog den i anvendelse for fire år siden. De seneste to år har han også brugt metoden i sin naturfagsundervisning. Og i september udkom bogen ’Byg det tænkende klasserum i naturfagene’, som han er medforfatter til.
”Det har været trial and error. Og jeg tror, mine elever har fundet sig i, at jeg har fejlet rigtig mange gange. Eller rettere: At vi sammen har fejlet og lært af det”, siger han.
De grundlæggende principper for det tænkende klasserum er de samme i matematik og naturfag – eller alle andre fag for den sags skyld.
Men når det kommer til opgaverne, kræver det lidt mere forberedelse, påpeger læreren.
”Det er lidt mere simpelt i matematik. Der er der grundlæggende tre opgavetyper, man kan stille. I naturfag er der seks-syv stykker. Paletten er bredere, og det er der nogle fordele i, men det gør også, det kan være lidt mere uoverskueligt at finde til rette i. I matematik er der desuden efterhånden en del opgaver, der er lavet til det tænkende klasserum. Det er der ikke i samme grad i naturfag”, siger Troels Kofoed Schnetler.
Der er altid en opgave mere
Alle grupperne i fysik/kemi-lokalerne har så småt fyldt tavlen ud med bud på, hvad der sker, når en gejser går i udbrud.
Troels Kofoed Schnetler omdeler et ark papir med en kort forklaring. Ved siden af deres første bud, skal eleverne nu skrive overskriften: ’Hvad ved vi?’
Grupperne nedfælder nu i forskelligt tempo og med forskellige formuleringer den viden, de netop har læst sig til på arket.
Når det er sket, skal de sammenligne den ene halvdel af tavlen med den anden – altså hvad de i starten af lektionen troede og hvad de nu ved.
Klokken 10:46 er første gruppe i mål og kalder på læreren. Troels Kofoed Schnetler går med målrettede skridt hen til dem og skriver ’Tegning’ på tavlen.
”Hvad tror I, I skal nu?”, spørger han. Tre minutter senere er tegningen færdig. Så lyder opgaven at skrive, hvad den viser.
”Eleverne har efterhånden lært, at de ikke skal sige, de er færdige. For det er vi alle sammen på samme tid, når jeg siger, vi er det. I stedet skal de spørge: ’Hvad skal vi nu?”, siger Troels Kofoed Schnetler.
Klokken 10:59 får alle eleverne dagens sidste tavleopgave. Overskriften, de skal fylde indhold under, lyder denne gang: ’Hvad skal vi huske?’
Ti minutter senere er dagen grupper opløst, og eleverne får til opgave hver især på et stykke papir at nedfælde de vigtigste læringer fra dagens tur i det tænkende klasserum.
Til de hurtige har Troels Kofoed Schnetler skrevet ”mestringsopgaver” på tavlen i tre niveauer: Mild, medium og spicy.
Klokken 11:15 viskes alle tavler rene, stolene sættes op, og der bliver sagt tak for i dag.
Årets find selv ud af det
På Troels Kofoed Schnetlers forberedelsesplads hænger der en medalje af lamineret gul karton og rød snor: ’Årets find selv ud af det’. Den fik han overdraget, da sidste års afgangselever holdt award show på sidste skoledag.
Et centralt princip i det tænkende klasserum er, at læreren så vidt muligt holder sig fra at komme med svar på elevernes spørgsmål, men guider dem med åbne spørgsmål.
Og det er ikke ikke kun i dagens anledning, Troels Kofoed Schnetlers undervisning tog udgangspunkt i det tænkende klasserum. Det gør stort set alle hans naturfagstimer efterhånden.
Også hans kollega Lars Lund har taget metoden til sig. Han har brugt den i cirka halvandet år, men ikke i alle timer.
Og netop det at vænne sig til ikke at give eleverne svar er stadig en udfordring, fortæller han.
”Det er jo en helt anden lærerrolle. Det ligger så indprentet i vores skolekultur, at lærerne er den med svarene. Jeg synes virkelig, det er svært. Men jeg er blevet bedre”, siger han.
Troels Kofoed Schnetler nikker. ”Selv efter fire år plumper jeg i gang på gang”, siger han og tilføjer:
”Som jeg plejer at sige, når jeg har praktikanter: Vi laver fejl, og det behøver vi ikke skjule for eleverne. Vi skal bare lære af dem. Det er en kæmpe omvæltning og det kræver meget tilvænning”.
Mere fordybelse og aktiv deltagelse
Fordelene ved undervisningsmetoden er de til gengæld ikke i tvivl om. Eleverne er mere aktivt deltagende i undervisningen, er mere i flow og bliver bedre til at fordybe sig.
Særligt de elever, der ikke så tit har svar på rede hånd, når læreren stiller lukkede spørgsmål, får skuldrene ned, oplever lærerne.
”Modstanden kommer faktisk primært fra dem, der er vant til at blive belønnet for at arbejde hurtigt, fordi de enten får ros eller undgår lektier. Dem plejer jeg at tage en snak med om, at nu handler det om at komme i dybden og at have alle i gruppen med”, fortæller Lars Lund.
Selv om tavlerne nede i fysik/kemi-lokalet er visket rene igen, er elevernes arbejde ikke gået tabt. Troels Kofoed Schnetler har taget billeder af dem alle sammen på sin telefon.
Hvis han kigger på dem, kan han konstatere, at ikke to af gruppernes besvarelser er ens. Ser lærerne ikke en risiko for, at det kan være meget forskelligt, hvad eleverne lærer?
Troels Kofoed Schnetler påpeger, at selv om alle ikke når lige langt, så er han overbevist om, at alle får det grundlæggende med.
”Så er der nogen, der får bygget rigtig meget oven på det, og andre der får knap så meget ekstra med. Pyt med det. Hvis jeg havde kørt en mere traditionel undervisning, havde resultatet nok været det samme”, siger han og tilføjer:
”Til gengæld arbejder hver gruppe i lige præcis det tempo, der passer til dem. Nogle elever bliver mindre urolige og forstyrrende. Andre lærer at fordybe sig i stedet for at fokusere på at blive færdig hurtigst muligt”.
Lars Lund understreger, at der er meget at nå på kort tid, hvis alle elever skal nå alle mål med undervisningen.
”Men på et tidspunkt bliver vi nødt til at have en samtale om, hvorvidt formålet med undervisningen er at gøre eleverne klar til at score så gode karakterer som muligt til en afgangsprøve”, siger han.
Kræver mod og tålmodighed
De to lærere er rørende enige om, hvad det bedste råd er til kollegaer, der selv vil i gang med at arbejde med det tænkende klasserum i naturfag er: Det kræver mod til at tænke nyt – og ikke mindst tålmodighed.
For det er en svær opgave at vænne sig til at guide elevernes tænkning i stedet for at give eller afkræve specifikke svar. Og ikke mindst at være klar til at træde ind med den helt rette mængde støtte, hvis eleverne går i stå, når der er mange grupper i gang på én gang.
”Og netop som man tror, man har styr på det, får man en ny klasse, og så opdager man, at det, der virker i én klasse, ikke virker i en anden. Der skal man igen bygge et tænkende klasserum op sammen med eleverne”, siger Troels Kofoed Schnetler og tilføjer:
”Har man det mod og den tålmodighed får man til gengæld store gevinster, når det kommer til klassefællesskab og deltagelse i undervisningen”.
Troels' tænkende klasserum: "Mine elever har fundet sig i, at jeg har fejlet rigtig mange gange"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.