”Please lad være med at snakke. Når Peter står og underviser ved tavlen, så vær helt stille, for selv hvisken kan forstyrre vores elever.”
Det er onsdag lige efter frokost, og den store idrætssal på Københavns Professionshøjskole er blevet omdannet til et undervisningseksperimentarium. I midten er opstillet 12 hvide campingborde med to sorte plaststole ved hver. Stolene vender front mod en kæmpestor tavle delt ind i sektioner. Lige nu er de 12 borde tomme – om lidt kommer en 8.-klasse.
I en halvcirkel udenom – næsten som et amfiteater – er 150 stole stillet sirligt op i rækker. Her sidder lærerstuderende og læreruddannere opmærksomt med notesblokke og tændte computere på skødet og lytter til beskeden. De venter på, at fællesstudiet skal gå i gang.
Fællesstudiet på Københavns Professionshøjskole foregår i idrætssalen, så der er plads til de mange lærerstuderende og den besøgende folkeskoleklasse.
Camilla Hellsten Østergaard er en af tovholderne bag fællesstudiet og til daglig ansvarlig for den matematikdidaktiske forsknings- og udviklingssatsning på Professionshøjskolen København. Ved siden af hende står læreruddanner og cand.pæd. i matematikdidaktik Peter Stege Havsager og småtripper med en tusch i hånden. De lærerstuderende er primært fra 1. semester og er netop begyndt på læreruddannelsen.
”Peter kender ikke de her børn, men man kan godt danne relationer, selv om de kommer udefra,” siger Camilla Hellsten Østergaard og giver ordet til Peter Stege Havsager. Over for tilhørerne i salen gennemgår han, hvordan progressionen i lektionen er tænkt. Hvordan eleverne skal udlede den første kvadratsætning ved hjælp af målepinde og papirer, som de skal klippe kvadrater af.
”Det er en enormt spændende lektion. Her er vi kun i matematikkens verden. Det er afprøvende, og vi håber, at eleverne begår nogle fejl, som de kan lære af,” siger Peter Stege Havsager og viser, hvordan han vil arbejde sig frem i lektionen, på tavlen.
”Det er tavlearbejde, som gerne skal illustrere den proces, der foregår i lektionen. Jeg gør det på den måde, for det giver mig selv et større overblik over, hvor jeg gerne vil hen. Og så kan jeg efterfølgende tage et billede af tavlen og se, hvad jeg vil ændre til næste gang, og på den måde reflektere over lektionen selv,” siger Peter Stege Havsager.
Eleverne ved kun, at de skal ind til en matematiktime, og at der vil være mange, som kigger på dem.
”I må gerne gå ind mellem bordene, så I kan komme så tæt på børnene som muligt. I må gerne kigge helt ned på, hvad de laver, men I må ikke hjælpe dem eller stille spørgsmål. I må udelukkende observere,” forklarer Camilla Hellsten Østergaard de lærerstuderende, inden hun kommer med en sidste instruks:
”Vi skal klappe dem ind, for de er kæmpe vigtige for, at vi får kvalitet i at studere børns læring.”
Studerende med forventninger
Annie Hviid er startet på læreruddannelsen en uge før fællesstudiet. Hun har fulgt opmærksomt med i oplægget til undervisningen, hun om lidt skal se. Hendes hjerne søger mod, hvad hun ved om kvadratsætningerne.
”Rent matematisk skal jeg lige være med på kvadratsætningen. Det er jo mere sådan lavpraktisk, at jeg lige skal tænke over, hvordan det nu er, det hænger sammen.”
På forreste række sidder Valdemar Morgan Smidt. Han er lærerstuderende på tredje år og har flere gange før været med i fællesstudier. Han glæder sig over at få lov til at overvære undervisning endnu en gang.
”Det er ret fedt at få lov til at nørde matematikken. At se, hvad eleverne skriver. Hvad de tegner. Så kan vi bagefter nørde os ned i det,” siger han, og så bliver han stille.
I den ene ende af salen går døren op. Ind kommer 8. klasse fra Kildegård Privatskole. De første piger kommer lidt tøvende ind. De træder med et nervøst fnis et skridt tilbage, da de bliver mødt med taktfast klappen fra den fyldte idrætssal. Deres lærer skubber dem frem. Langsomt smider de vinterjakkerne ved håndboldmålet.
”Det var superfedt.” Rebecca fra 8. klasse er helt høj efter oplevelsen. ”Man kunne sige sine meninger og række hånden op, for der var god positivitet fra underviseren og fra alle i rummet.”
”Sæt jer der, hvor jeres navn er,” siger Peter Stege Havsager. Alle elever er ikke mødt op, så han flytter lynhurtigt rundt på navneskiltene, så alle eleverne sidder så tæt på tavlen som muligt. Eleverne smugkigger ud mod de studerende.
”Tak, fordi I ville komme. Jeg har glædet mig. Det, vi skal arbejde med i dag, er: Hvad er arealet?” lægger Peter Stege Havsager ud.
Undersøgende undervisning
”Vi starter med at finde ud af, hvad arealet af et kvadrat er. Hvor mange ved det?” siger han og holder hånden i vejret for at markere, at eleverne skal gøre det samme, hvis de kender svaret.
”Ikke alle. Prøv at snakke med sidemanden, og skriv det ned.”
Langsomt bygger han undervisningen op. Giver eleverne papir, så de kan klippe kvadrater ud, og målepinde, så de kan måle, hvor lange siderne skal være på de kvadrater, de skal lave. Indimellem hiver han to elever op til tavlen. Ofte giver han eleverne mulighed for at tale sammen, klippe og notere på papirerne.
Når han gør det, sker der et opbrud i salen. Mange af de lærerstuderende og læreruddannerne rejser sig og går ind mellem eleverne. Nogle tager billeder af elevernes notater. I begyndelsen bemærker eleverne det, men hurtigt lader det til, at de glemmer tilhørernes tilstedeværelse.
En lærerstuderende rynker brynene, mens hun skiftevis noterer på sin blok og kigger ned på eleverne ved bordet foran hende.
Da undervisningen er færdig, har i hvert fald en del af eleverne via deres figurer fundet frem til, hvad kvadratsætningen er.
”Det er rigtig godt. Det her er den første kvadratsætning. Det er normalt noget, man lærer i gymnasiet. Det synes jeg er godt klaret. Tak, fordi I ville være med,” siger Peter Stege Havsager.
Refleksionen
Da eleverne er ude af idrætssalen, er det tid til at reflektere over undervisningen. En lærerstuderende spørger: ”Du startede med at sige, at i dag skal vi finde ud af, hvad arealet er. Kunne man også have taget algebra med? Der var en usikkerhed i starten, fordi de ikke vidste, at de skulle arbejde med algebra.”
Valdemar Smidt peger også på de usikkerheder, han observerede.
”Materialerne kan også forstyrre, hvis de ikke lærer at bruge dem,” siger han og fortsætter, mens han rejser sig op og peger hen mod et af de nu tomme borde:
”Jeg ved ikke, om der var andre, der lagde mærke til det, men de to elever ved det her bord blev meget forvirrede over måden, man skulle bruge materialerne på, og kom ikke efter det ved de andre opgaver.”
Han gestikulerer og taler højt og klart til sine medstuderende. Det er tydeligt, at han synes, det er både vigtigt og spændende at finde ud af, hvordan eleverne lærer bedst.
Flere studerende rækker hånden op for at bidrage til diskussionen. ”Hvordan sikrer du, at eleverne ikke føler det som et nederlag, når de begår en fejl oppe ved tavlen?” spørger en.
”Min tilgang er, at de fejl, eleverne begår, er med til, at vi sammen kan udvikle en forståelse for matematik. Det håber jeg, de tager med, når de kommer op til tavlen,” siger Peter Stege Havsager.
Lærerstuderende bliver bedre lærere af at kigge på
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.