Niels Christian Sauer er en af lærerne, som er medunderskriver på det opråb, skoleforsker Louise Klinge for nylig sendte til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der advarer mod at give lærerne flere beføjelser til at gribe fysisk overfor elever.
Niels Christian Sauer er i dag pensioneret og flittig debattør og har skrevet indlæg både hos Politiken og Folkeskolen om emnet.
Han roser Mattias Tesfaye for at fat i problemet med stigende uro i skolen. Men han er enig med Louise Klinge i, at større magtbeføjelser til alle lærere faktisk vil føre til mere uro.
Og han er helt på linje med skoleforskeren, når hun som en del af alternativet til flere beføjelser anbefaler at indføre systemer til at håndtere akutte situationer.
I en kommentar til en artikel på folkeskolen.dk anbefaler han, at lærerne skal have en rød knap, som omgående udløser assistance.
“Der findes ikke nogen anden anstændig løsning på de her problemer. Hvornår går det op for folk?,” skriver han.
Et minut efter en episode skal de overtage den elev eller de elever, som læreren ikke længere kan have en pædagogisk interaktion med
Niels Christian Sauer Pensioneret lærer og nu skoledebattør
Hvad skal et konflikthåndteringsteam kunne?
Folkeskolen har bedt ham uddybe, hvordan han forestiller sig et konflikthåndteringsteam skal fungere.
Hvordan forestiller du dig et meningsfyldt akutsystem?
”Først og fremmest er det noget den enkelte skole selv skal finde ud af. Men det kunne være, at der sad to højtkvalificerede lærere et sted på skolen, hvor de havde et lokale eller en afdeling med en masse aktivitetsmuligheder, hvor de kunne samle de elever, der ikke kunne være i klasserne.”
“Det er afgørende, at ordningen bliver let at bruge for lærerne. Hvis de skal ud i en større afrapportering, hver gang de bruger den og skal involvere ledelse, forældre, team og hvad ved jeg, så kommer det aldrig op at køre. Ordningen skal være en del af hverdagen, udramatisk og ikke-opsigtsvækkende”.
Hvordan skal det adskille sig fra AKT (adfærd, kontakt og trivsel, red.)-funktionen, som den ser ud i dag?
”AKT er mest af alt en forebyggende foranstaltning. Det her tænker jeg som en indgribende foranstaltning. Læreren skal have en mulighed for at tilkalde de her personer, og så skal de komme omgående. Et minut efter en episode skal de overtage den elev eller de elever, som læreren ikke længere kan have en pædagogisk interaktion med.”
“Lærerne i konflikthåndteringsteamet skal være uddannet til nødvendig minimal magtanvendelse og low arousal.”
Almindelige lærere magter ikke den opgave. Mange lærere er fysisk ude af stand til at tumle de her konflikter
Niels Christian Sauer Pensioneret lærer og nu skoledebattør
Hvorfor er det ikke bedre, at klassens lærer håndterer det selv?
”Det er illusorisk at forestille sig, at alle lærere kan tumle det her. For 25 år siden skete det sjældent, at læreren blev bragt ud i situationer, hvor børn var uden for pædagogisk rækkevidde. Men nu er det dagligdag for mange lærere. Læreren skal simpelthen kunne koncentrere sig om sin opgave, som er at undervise i klassen og ikke kastes ud i situationer, hvor undervisningen bliver suspenderet i længere tidsrum, fordi læreren er nødt til at tackle et eller flere børn, som er helt uden for pædagogisk rækkevidde.”
”Almindelige lærere magter ikke den opgave. Mange lærere er fysisk ude af stand til at tumle de her konflikter, og det er under alle omstændigheder en sindsoprivende oplevelse som lærer at vælte ud i.”
“Efter sådan en episode kan man ikke bare gå tilbage til klassen, som om intet var hændt. Læreren bliver hylet fuldstændig ud af den. For det andet bliver klassen utryg og kan slet ikke rumme det, de er vidne til. Derfor er det nødvendigt at få skilt indgriben og undervisning ad.”
Efterlyser steder at føre eleven hen
Hvor skal eleverne føres hen?
”Lige nu er der ingen steder at føre dem hen. Nogle går op på skolelederens kontor, men skolelederen ved ikke, hvad der er sket og har ingen faglighed på området.”
Et velfungerende akutberedskab vil kunne spare mange tolærerordninger
Niels Christian Sauer Pensioneret lærer og nu skoledebattør
“Det er en tåbelig måde at tackle det på. Ofte er skolelederen ikke på kontoret, og eleven ender med at være sammen med skolesekretæren. Derfor skal der være et sted på skolen, hvor de professionelle lærere, der har den her opgave i et konfliktteam, kan være med børnene.”
Hvor skal pengene til et sådan konfliktteam komme fra?
”Det er et spørgsmål om prioritering. Tilbage før årtusindskiftet havde masser af skoler råd til konstant bemandede OBS-klinikker, som blev nedlagt – ikke officielt af økonomiske grunde, men for at gøre skolen rummelig. Skolen er kun blevet dyrere siden da, og nu taler man ligefrem om at sætte to lærere ind i alle klasser. Det lyder ikke just som om, der mangler penge, vel? Et velfungerende akutberedskab vil kunne spare mange tolærerordninger.”
”Man kan også nedsætte timetallet og skære í eksempelvis møder, kurser, projekter og bureaukratiet. En velfungerende, fredelig skole med færre børn i mistrivsel vil altid være billigere for samfundet end en skole, der slæber et spor af konflikter efter sig. Forældre, der må blive hjemme med deres barn, koster samfundet omkring 2,5 mia. i tabt arbejdsfortjeneste. En stor del af disse børn magter ikke skolen, fordi den er så fuld af konflikter.”
Men hvad skal skæres væk for at have et beredskab?
“Man kan nedsætte timetallet, skære í møder, kurser, projekter og bureaukratiet. Under alle omstændigheder vil en velfungerende, fredelig skole med færre børn i mistrivsel altid være billigere for samfundet end en skole, der slæber et spor af konflikter efter sig. Børn i skolevægring koster samfundet omkring 2,5 milliarder i tabt arbejdsfortjeneste. En stor del af disse børn magter ikke skolen, fordi den er så fuld af konflikter.”
Hvorfor valgte du at skrive under på Louise Klinges åbne brev?
”Hun har ret i sine centrale betragtninger omkring relationer og betydningen af varieret og vedkommende undervisning. Det, Louise Klinge siger, er bare det, vi har forsøgt på at gøre i 50 år. Vi har forsøgt det siden vi omkring slutningen af 60’erne forstod, at det med at slå børnene var en dårlig ide”.
“Derfor er vi gået efter at have en skole, der bygger på motivation og lyst, snarere end en skole, der bygger på pligt og frygt. Det burde ikke være til diskussion.”
Lærer skal kunne lægge en venlig hånd på skulderen
Forstår du, hvorfor nogle lærere synes, at de nuværende regler ikke beskytter dem?
”Der skal ske noget. Rammerne er ikke gode nok, som de er i dag. En lærer skal naturligvis kunne lægge en venlig hånd på en skulder af et barn. Det gør de fleste lærere også ofte. Men det kan også få en situation til at eskalere, især hvis der så tages hårdt fat.
“Det er uacceptabelt, at der er så uklare rammer. Men det eneste, man løser ved Mattias Tesfayes forslag, er problemet med lærernes retssikkerhed. Det virkelige problem er, at der er elever, som lærere ikke kan få med på den måde. Man må gøre noget for at hjælpe lærerne og eleverne i de situationer.”
Lærerdebattør: Indfør et alarmsystem, så læreren kan få hjælp på et minut
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.