Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Vegetarisk

Lærer: Tre fjerdedele af min madkundskabs-undervisning er kødfri

Klimahensyn, økonomi og ønsket om at udvide elevernes horisonter. For madkundskabslærer Anne Nørby er det helt naturligt, at langt det meste af hendes undervisning er uden kød.

Ung elev kværner peber over en bageplade fuld af grofthakkede tomater

Er det i orden, hvis en folkeskole kun arbejder med vegansk eller vegetarisk mad i madkundskab, har Liberal Alliance spurgt undervisningsministeren.

Foto: Amparo Garcia
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
2 kommentarer
27. oktober 2025, kl. 19:55
2 kommentarer

I dag havde 7.c besøg af Dansk Vegetarisk Forening for at blive klogere på fremtidens mad.

Eleverne på Vestergårdsskolen i Viby J hørte om bælgfrugter og linser og fandt ud af, at flere af dem faktisk spiser fremtidens fødevarer flere gange om ugen. Særligt, da de gik op for dem, at hummus er lavet af kikærter.

Oplæg fra Vegetarisk Forening

Mie Ward Jensen fra Dansk Vegetarisk Forening holdt oplæg for eleverne om fremtidens mad.

Foto: Anne Nørby

Liberal Alliances ordfører Carl Andersen har spurgt undervisningsministeren, om han mener, at det kan være i orden, hvis folkeskoler udelukkende laver vegetariske eller veganske retter i madkundskabsundervisningen.

7.c’s madkundskabslærer Anne Nørby kan ikke se, at det skulle være et problem med vegetarisk mad i faget.

“Jeg kommer ikke til at lave undervisningen rent vegetarisk, for der ligger også noget i at smage på kød. Men jeg vil tro, at 75 procent af min undervisning er uden kød”, fortæller hun.

Det er der flere grunde til.

“Allerførst må jeg sige, at kød er megadyrt. Selv om vi har en ledelse, der prioriterer faget også budgetmæssigt, så har vi altså ikke råd til østers og oksekød”, understreger hun.

Læs også

Photo of Christian Svane
Faglig rådgiver

Min mærkesag som madkundskabslærer er udfordret

Christian Svane Madkundskabsrådgiver

Grøntsager er altid halal

Når hun sætter kød på årsplanen, så er det typisk kylling. Både på grund af prisen, klimabelastningen og af hensyn til de mange elever på skolen, som ikke spiser svinekød.

“Vi laver sjældent svinekød, og laver vi oksekød, er det halalslagtet. Så det er også på mange måde nemmere at lave mad uden kød.”

Bagning fylder en del i madkundskab, og der giver det jo sig selv, at det normalt ikke er med kød. Men helt grundlæggende mener Anne Nørby også, at det vegetariske flugter med den opgave, hun har som madkundskabslærer.

Anne Nørby

Anne Nørby har ikke taget et valg om, at hendes undervisning skal være vegetarisk, men når hun tager hensyn til økonomi og bæredygtighed, så bliver retterne oftest uden kød.

Foto: Privat

Hun forholder sig aktivt til de nye officielle kostråd, og de siger ‘spis mindre kød – vælg bælgfrugter – spis mere planterigt’.

“Det handler jo både om at tale med dem om klimavenlig kost og om, hvor du får dine proteiner fra rent sundhedsmæssigt. Men vores opgave er også at åbne elevernes øjne for, at mad kan være mange ting, og at der er mange alternativer til den mad, de får derhjemme,” siger hun.

Hvad siger ministeren?

Undervisningsminister Mattias Tesfaye har svaret på spørgsmålet fra Liberal Alliance, og han giver madkundskabslærere som Anne Nørby grønt lys.

“Lad mig starte med at slå fast, at der ikke er krav om, at der skal være kød på menuen i madkundskab. Det er i øvrigt min overbevisning, at det er lokalt engagement og frihed til skolerne, der skaber god og motiverende undervisning. Ikke utallige krav og detailregulering”, svarer Mattias Tesfaye.

Så længe lærerne lever op til de formelle krav til faget, så er det op til dem og skolerne, hvilke fødevarer der skal indgå i undervisningen, mener ministeren.

Forældrene kommer med i køkkenet

Anne Nørby underviser fem hold i madkundskab både på mellemtrinnet og på valghold i almenrække og specialrækken, og hun har aldrig oplevet, at forældrene reagerer på, at der ikke ofte er kød på skemaet.

“De er godt tilfreds, bare ungerne er glade for at komme i køkkenet, og det er de.”

Hun har flere gange inviteret forældre med til at lave mad. Der er mange nationaliteter repræsenteret i klasserne, og eleverne kommer gerne og fortæller om mad, deres forældre er gode til at lave.

“Det er jo en oplagt mulighed for at invitere forældrene ind og være med i undervisningen eller til afslutninger”.

Og hvad med eleverne selv?

“Vi har lige lavet rødbedeburgere, og det syntes de som udgangspunkt ikke lød lækkert, men da de så fik smagt på dem, kunne de godt lide det. Sådan var det også, da vi lavede bolognese af linser. Når først de smager, kan de godt lide det”.

Det gjaldt også efter workshoppen med Dansk Vegetarisk Forening i dag.

Madkundskab

Få Folkeskolens nyhedsbrev om madkundskab. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 3-4 gange om måneden)

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

“De syntes, at de var blevet klogere på, at de faktisk kan gøre en forskel i deres hverdag i forhold til klimaet, og at de valg, de træffer, er mere end blot lige nu, men også for fremtiden”, fortæller Anne Nørby.

Hun synes altid, det er dejligt at få besøg udefra eller at tage på besøg ude.

“De er eksperter i deres felt, og vi tager gerne imod gratis indspark i undervisningen”.

Så tager hun en diskussion med eleverne om det, de har hørt og set efterfølgende, og sætter det ind i en kontekst i undervisningen.

“Jeg spurgte eleverne bagefter, og de syntes, det havde været godt og lærerigt. Og selv om de havde hørt oplægget i dag, var ingen af dem klar til at blive vegetarer.”

2 kommentarer

Læs også

  • Parti vil have krav om kødretter i madkundskabs-undervisningen
    Madkundskab

    Parti vil have krav om kødretter i madkundskabs-undervisningen

  • Vegetarforløb – Roden til uvidenhed, rigiditet og alskens former for frustrationer
    Blog

    Vegetarforløb – Roden til uvidenhed, rigiditet og alskens former for frustrationer

    Christian Svane Madkundskabsrådgiver
2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærer: Tre fjerdedele af min madkundskabs-undervisning er kødfri

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS