Lærer-overenskomst godkendt med markant ja-flertal

Med 79,14 procent ja-stemmer har et flertal af Danmarks Lærerforenings medlemmer godkendt det kommunale og det regionale overenskomstforlig.

20,86 procent af stemmerne var nej-stemmer, og stemmeprocenten var 72,5, oplyser Danmarks Lærerforening.

Dermed kan det indgåede overenskomstforlig træde i kraft, og det betyder bl.a., at lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen kan se frem til et lønløft på 2,4 procent med tilbagevirkende kraft fra 1. april.

Samlet over overenskomstperioden til og med marts 2029 stiger månedslønnen for en gennemsnitlig lærer med 3600 kr. og indbetalingen til pension med 700 kr. Dertil kommer forbedringer for børnefamilier i form af bl.a. mulighed for flere dage hjemme hos syge børn, mulighed for at søge flere kurser om året i Den Kommunale Kompetencefond, fokus på nyuddannede læreres start i jobbet og nogle forbedringer af arbejdstidsaftalen fra 2020.

Deler frustration hos medlemmerne

Det var en samlet hovedstyrelse, der anbefalede et ja, og derfor er formand Gordon Ørskov Madsen selvfølgelig glad for, at et flertal har godkendt forliget. Men:

”Hvert femte medlem har stemt nej. Og selv blandt dem, der har stemt ja, hører jeg en frustration over, at vi ikke er kommet igennem med de krav, der handler om at få skabt et bedre arbejdsmiljø. Det er en frustration, jeg deler til fulde, og det er et spor, vi kommer til at have skarpt fokus på de kommende år,” understreger Gordon Ørskov og fortæller, at foreningen har mødt en arbejdsgiver i KL, der står helt stejlt, når det kommer til arbejdstid.

"Det er noget, vi tager meget alvorligt, og som vi bl.a. tager op med formændene for Lærerforeningens kredse på mandag - hvordan bærer vi os, når vi ikke lykkes tilstrækkeligt i overenskomstsporet".

Lærerformanden understreger, at DLF selvfølgelig også ved kommende overenskomstfornyelser holder fokus på arbejdstid og sammenhængen mellem forberedelsestid og undervisningskvalitet.

Men derudover vil foreningen også skrue op for fokus på arbejdsmiljølovgivningen og bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, hvor det er beskrevet, at man ledelsesmæssigt skal tage nogle forholdsregler, når lærere står med udfordrende klasser, hvor der er større risiko for konflikter, vold og trusler.

"Et andet spor er, at vi håber på, at de investeringer i folkeskolen, som mange partier har peget på nødvendigheden af, også bliver en realitet, og der har vi jo spillet ind med et forslag til, hvad vi kalder en fempart. Her er et vigtigt element at sikre lærernes vilkår og arbejdsmiljø, hvis man både skal tiltrække folk til læreruddannelsen og holde på lærerne i folkeskolen," siger Gordon Ørskov Madsen.

Økonomi er forudsætningen

Han peger på, at alt for mange forlader og søger andre steder hen, fordi arbejdsmiljøet er for hårdt, og de ikke kan lykkes med undervisningen, bl.a. fordi alt får mange elever ikke befinder sig godt i folkeskolen og ikke lærer det, de skal.

"Vi kan ikke lykkes med det vigtigste, hvis vi ikke har tilstrækkeligt mange læreruddannede," siger han og peger på, at grundlaget for to-lærerordninger, for at have tilstrækkelig forberedelsestid og tilstrækkelig tid til inklusionsopgaven er en bedre økonomi under folkeskolen.

35.987 medlemmer af Danmarks Lærerforening har deltaget i urafstemningen om det kommunale resultat, hvilket er 72,54 procent af de stemmeberettigede. Dermed er deltagelsen noget højere end ved de to foregående urafstemninger i 2021 og 2024.