“Der er nogle meget stærke holdninger, når vi diskuterer køn og identitetspolitik, og det er vigtigt for mig, at folkeskolen ikke gøres til en arena for de diskussioner.”
Sådan lød undervisningsminister Mattias Tesfayes afvisende kommentar i Berlingske, da han sidste år blev præsenteret for en rapport med anbefalinger fra en ekspertgruppe nedsat af hans forgænger Pernille Rosenkrantz-Theil.
En analyse bestilt af Undervisningsministeriet havde vist, at drenge klarer sig meget dårligere end piger i uddannelsessystemet. Hvor drenge og piger i 2008 klarede sig næsten lige godt ved folkeskolens afgangsprøver, havde pigerne på de følgende 15 år fået et betydeligt forspring. Ved seneste prøver var forskellen i 9. klasse på 0,8 karakterpoint.
Derfor blev ekspertgruppen nedsat, og den kom bl.a. med syv anbefalinger specifikt om folkeskolen (se faktaboks). Den eneste af de syv, Mattias Tesfaye fandt det værd at gå videre med, var den, der handlede om øget praksisfaglighed. Han mente nemlig, at forligskredsen med indførelsen af juniormesterlære og de praktiske valgfag allerede havde taget drengene alvorligt.
Praksisfaglighed kan ikke løse problemet alene
Men nu viser en ny analyse foretaget af fagbladet Folkeskolen, at de praktisk-musiske fag ikke ser ud til at hjælpe. Pigerne lægger nemlig endnu større afstand til drengene ved de nye afgangsprøver i de praktiske fag.
“Praksisfaglighed er en god ide, og jeg kan kun bakke op om den. Men det kan ikke stå alene. Vi kan ikke løfte drengens karakterer ved at stikke dem et tærtefad i hånden i madkundskab eller en hammer i sløjdværkstedet. Det kræver en helhedsindsats, som vi anbefalede”, siger lærer Anne Hammer, som var en del af ekspertgruppen.
Læs også
Anne Hammer er ærgerlig over, at der ikke kom mere ud af ekspertgruppens arbejde, for hun ser et klart behov for en indsats i folkeskolen på det her område. Hun havde ikke forventet, at de praktiske valgfag ville løse udfordringerne for drengene.
“Men jeg havde nok heller ikke forventet, at pigerne ligefrem ville klare sig endnu bedre her.”
Lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi Steen Baagøe Nielsen deler Anne Hammers frustration over, hvor lidt politikerne tog ekspertgruppens anbefalinger til sig. Han forsker i køn og uddannelse, og han starter med at understrege, at tallene jo ikke betyder, at alle drenge klarer sig dårligt i skolen. Der er fortsat fag – matematik uden hjælpemidler – hvor drengene gennemsnitligt klarer sig bedre. Og der er masser af drenge, der klarer sig lige så godt eller bedre end piger i skolen. Elevernes socioøkonomiske baggrund vejer fortsat tungere end køn.
Når det er sagt, så undrer det ham ikke, at praksisfaglighed i sig selv ikke løser problemet.
“Det er værd at se på, hvordan eleverne bliver udprøvet i forhold til deres reelkompetencer, for vi ved, at pigerne generelt klarer sig bedre i bestemt typer af prøver. Og så tror jeg det handler meget om, hvorvidt det er legitimt for drenge at præstere i skolen,” siger Steen Baagøe Nielsen.
Han mener, at udfordringerne ligger i samfundets forventninger til drenge og piger, og i den kultur der bliver skabt blandt drenge i skolen.
“Både i familierne og i skolen ligger det i forlængelse af den stereotype opfattelse af piger at være grundig, forberede sig ordentligt og præstere. En del af drengene forventes omvendt at slagge og udvise ligegyldighed”.
Det er sejere at spille fodbold end at bage
Kønsskævheden ligger allerede i valget af de praktiske valgfag, hvor pigerne i langt højere grad vælger billedkunst, mens drengene er i overtal i håndværk og design, madkundskab og billedkunst. Nogle steder resulterer det i rene pige- eller drengehold.
Det kan være problematisk, mener både Anne Hammer og Steen Baagøe Nielsen.
“Hvis tallene er udtryk for at nogle føler sig presset til at vælge noget bestemt eller gøre det på en bestemt måde, er det et problem. Vi ved, at kønsopdelinger generelt virker ind på, hvad børnene ser som legitimt , og kan føre til at de begynder at regulere hinanden. Det er selvforstærkende på uheldige måde, fordi det kan gøre, at de ikke får prøvet de fag, de egentlig gerne ville sig,” siger Steen Baggøe Nielsen.
Det kan også påvirke deres tilstedeværelse i fagene. Hvis man for eksempel er endt på et fag, som man havde som andenprioritet, så vil man ikke gøre en indsats for at klare sig godt der.
“Eller det kan være en måde at være på i madkundskab som dreng, at man siger, det bare handler om at få noget at spise, så kan pigerne interessere sig for det teoretiske. Det ser vi også med kokkefaget, hvor man som man kun kan være enten superkok eller bare en far, der skal have overstået weekendkyllingen hurtigst muligt”.
“Det kan være svært som dreng at sige højt, at man gerne ville være mester i bagedysten, hvis kammeraterne er enige om, at det da er meget sejere at spille fodbold”.
Det slår også igennem i billedkunst, hvor det helt ned i børnehaven er illegitimt for drenge at lave perleplader eller tegne, og hvor der også i samfundet generelt er langt flere kvinder, der beskæftiger sig kreativt med håndværk.
Mere praksis i de praktiske fag
Lærernes køn i sig selv ser ikke ud til at have betydning for elevernes præstationer i fagene, viser forskningen. Men det er væsentligt, at begge køn er synlige, og i håndværk og design mener Steen Baagøe Nielsen, at det kan have en betydning, at træværksteder med store maskiner er blevet nedlagt på mange skoler.
Anne Hammer sidder i rådgivningsgruppen for fagfornyelsen, og her har køn ikke været på dagsordenen. Hun er nu også kommet med i skrivegruppen for håndværk og design.
“Men der er ingen tvivl om, at designdelen er kommet til at fylde for meget i håndværk og design. Det er blevet et meget teoretisk fag, hvor man arbejder for meget på papir i stedet for ved symaskine.”
Det håber hun, at skrivegruppen får lavet om på med den nye plan, og det mener hun vil gavne både drenge og piger.
“Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi holder fast i rødderne fra de traditionelle håndværksfag, og at der er lærere, der repræsenterer det hele. Hvis man er en elev, der gerne vil gøre en masse med hænderne, så er det ærgerligt, hvis man skal sidde og læse lange tekster i de her fag også,” siger hun.
I musik er forskellen mellem piger og drenge ikke så markant som i de andre fag. Her peger Steen Baagøe på, at den kraftige repræsentation af mænd i musikbranchen, hvilket kan gøre det legitimt for drenge at gå op i faget.
Hvad bør politikerne så gøre?
Anne Hammer og Steen Baagøe Nielsen håber, at politikerne vil læse deres anbefalinger igen og gå videre med dem.
“Mange af de anbefalinger, vi kom med, handlede om at klæde lærerne godt nok på til at være bevidste om vores forventninger til eleverne. Så vi holder op med at sige, at vi slet ikke ser køn. Ingen lærere gør jo noget af ond vilje, men vi bærer alle sammen rundt på kønsstereotype forventninger, som vi skal være bevidste om, så vi kan skabe de bedste muligheder for alle børn.”
Steen Baagøe håber, at politikerne vil sætte en undersøgelse i gang af elevernes præstationer og hvordan undervisningens kan tilrettelægges, så den bliver mere interessant for alle elever og også kan fange drengenes interesse.
“I øjeblikket bliver hele den kulturelle sfære formet efter, at det kun er kvinder går på museer og i teatret. Vi taber drengen alt for tidligt, og dermed får vi ikke øje på de kvaliteter drengene bære ind i rummet og de interesser, som lærerne skal kunne gribe for at ramme børnene, hvor de er”.
“Det kræver mere viden om, hvad god undervisning er. Det kræver, at vi bryder med de kønsstereotype forestiller og fordomsfuld forventninger. Og en mere varieret undervisning kræver nok også to eller tre lærere, hvis man skal fange alle elevers interesser.”
Lærer og ekspert om drenge, der sakker bagud: Praksisfaglighed var kun én af vores syv anbefalinger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.