Egentlig troede Niels Bøhnke på 63 år, at han som civiløkonom skulle blive gammel inden for bankverdenen, hvor han i flere år var leder. Men i 2001 tog han beslutningen om at skifte spor, da han begyndte på læreruddannelsen.
”På det tidspunkt begyndte der at ske en koncentration i pengeinstitutverdenen. Man tænkte ikke så meget i individer, men mere i indtjening. Det blev automatiseret og centraliseret, og der kom store fusioner,” siger Niels Bøhnke.
Niels Bøhnke vil arbejde med mennesker, og han har en stor appetit på naturvidenskab, så derfor var det oplagt, at han tog en læreruddannelse med et naturvidenskabeligt sigte.
”Jeg har fire linjefag. Men matematik tog jeg ingen undervisning i – der gik jeg bare til eksamen,” siger han.
20 års erfaring
Han fik hurtigt job på en skole, som dog lå lidt langt væk fra hans bolig, så derfor skiftede han efter to år til en skole, som lå tættere på. Hans sidste faste lærerjob var på Præstegårdsskolen i Odense. Her blev han dog fyret i 2018, da han måtte ud i en lang sygemelding efter en motorcykelulykke.
”Det tog lidt tid at komme ovenpå igen. Jeg kom faktisk først ud i et vikariat i 2020 på Tåsingeskolen.”
Men så kom corona, og så blev det sværere at få både faste lærerjob og vikariater. Siden 2021 har han dog haft flere vikariater.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at 14,5 procent af de årsværk, der undervises i folkeskolen, varetages af ansatte uden en læreruddannelse. Niels Bøhnke har fundet sine vikariater gennem Lærernes a-kasse og er glad for, at muligheden eksisterer.
Han har for det meste længerevarende vikariater og bliver hasteindkaldt, når der opstår sygdom på skolerne.
”For mig er det alletiders, fordi jeg har 20 års erfaring. Jeg har været mange steder, og jeg plejer at tage al det gode med mig rundt. På den måde kan jeg være med til at dele viden fra skole til skole,” siger han.
Han har ikke afskrevet muligheden for at få et fast lærerjob, men han er ikke klar til at tage hvad som helst.
”Det er tit SOS, når jeg kommer. Det er hårdt, men det er også givende at gå ind og få et nyt skema. Jeg er nysgerrig, og jeg har ofte en ide til, hvordan tingene skal løses, men når jeg kommer, så skal jeg være åben for, at det kan gøres på andre måder.”
Han har som vikar ført 72 elever på til eksamen i naturfag, og han har også flere gange oplevet, at vikarjobbet han har haft, siden blev slået op.
Han har dog ikke fundet lige det faste lærerjob, som han har haft lyst til.
”Men det er heller ikke helt nødvendigt for mig, for ved siden af arbejder jeg med regnskab og bogholderi, så det er ikke et must for at tjene penge på lærerjobbet. Det afhænger meget af jobbet, om jeg vil have det. Jeg vil hellere have to gode vikariater – end et dårligt job.”
Det, han holder allermest af ved lærerjobbet, er at fange elevernes opmærksomhed.”
”Det er lige meget, hvor meget jeg har forberedt mig, hvis jeg ikke kan fange dem. Alderen taget i betragtning er jeg den søde rare, fagligt velfunderede bedstefar . Men jeg kan godt lide at de får mere ejerskab til det, de laver, og jeg kan godt lide at hjælpe med at videndele og blande forskellige lærerkulturer. Det passer mig rigtig godt,” siger han.
Ønsker flere læreruddannede vikarer
Sidste år formidlede Lærernes a-kasses vikarmatch 141 vikariater. De fandt et match til 104 af dem.
Formand for a-kassen Morten Refskov håber, at Lærernes a-kasse kan blive endnu bedre til at bygge bro mellem ledige lærere og de skoler, der har brug for ekstra hænder.
“Vi har vikarerne klar: uddannede lærere, der gerne vil ud og bidrage. Når skolerne melder ind til os, lykkes vi i omkring 70 procent af tilfældene med at finde det rigtige match. Når det ikke lykkes, skyldes det typisk meget specifikke linjefagsønsker eller ganske få timer i vikariatet,” fortæller Morten Refskov.
Niels Bøhnke er glad for, at Lærernes a-kasse formidler kontakten mellem ham og skolerne og ville ønske, at der var flere af hans vikarkolleger på skolerne, som var læreruddannede ligesom ham.
”Det undrer mig, at der går en del arbejdsløse lærere rundt, men kommunerne vælger at ansætte billigere løsninger”, siger han og peger på Folkeskolelovens §28, som handler om, at lærere i folkeskolen skal have en læreruddannelse. “Loven skal overholdes og dårlig økonomi fritager ikke kommunerne,” siger han.
Morten Refskov fortæller, at Lærernes a-kasse har mange læreruddannede, der er klar til at tage vikariater.
”Vores udfordring er derfor ikke at finde vikarer, men at få flere skoler til at bruge vores service. Når de gør det, får de hurtigt adgang til en uddannet lærer, der kan træde til med kvalitet og tryghed for eleverne,” siger Morten Refskov.
Lærer er vikar: “Jeg vil hellere have to gode vikariater end et dårligt job”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.