En elev forstyrrer undervisningen voldsomt. Læreren må ikke føre eleven ud. Derfor sker det, at læreren i stedet fører alle de andre elever ud.
Det er ikke et ualmindeligt syn på danske skoler. For herhjemme må lærerne kun gribe fysisk ind, når en elev er til fare for sig selv, andre eller inventar.
Sådan er det ikke i Norge.
Her har lærerne siden august også haft lov til at gribe ind fysisk for at standse ”forstyrrelser og verbale angreb”.
Den lov håber lærernes formand Gordon Ørskov Madsen, at Mattias Tefaye vil lade sig inspirere af, når det endelige lovforslag om yderligere magtbeføjelser til lærerne efter planen skal fremsættes til februar.
”I Norge er der et begreb om, at alle elever har ret til undervisning. Den ret bliver taget fra dem, hvis der er nogle, der forstyrrer undervisningen og læreren, så meget, at undervisningen ikke kan finde sted,” siger Gordon Ørskov Madsen.
”Jeg er ikke tilhænger af, at man skal tage elever i armene og slæbe dem hen over linoleumsgulvene. Men jeg ønsker, vi finder nogle løsninger, hvor læreren kan bruge deres professionelle dømmekraft, og det kan de ikke i dag.”
Lærerformand: En lærer har ikke tid til at vente på et akutteam
Lærerformanden er ikke blandt de over 500 medunderskrivere af et åbent brev, som skoleforsker Louise Klinge har taget initiativ til for at stoppe regeringens planer om at give lærerne flere magtbeføjelser.
For ifølge skoleforskeren vil regeringens planer faktisk øge skolens problemer med vold og uro.
I stedet mener hun, at skolen har brug for flere ressourcer til at ansætte flere lærere og til at kunne oprette konflikthåndterings - og forebyggelsesteams på skolerne, lyder nogle af anbefalingerne i brevet.
”Jeg er langt hen ad vejen enig med Louise Klinge, men jeg synes, hun mangler et blik på virkeligheden,” siger Gordon Ørskov Madsen og peger på, at han er enig i, at flere lærere, mere tid til forberedelse og akutteams på skoler vil have stor betydning for konfliktniveauet i skolerne.
”Men når en elev pludselig begynder at råbe skældsord direkte i hovedet på en anden elev, så kan læreren ikke vente på akutteamet,” siger han.
”99 procent af det arbejde, der skal finde sted skal være forebyggelse, men når du har samlet mange børn på en skole, så opstår der konflikter. Lærerne er nødt til at have nogle redskaber i de situationer. Der er nødt til at være et regelgrundlag at stå på, der sikrer både elevernes og lærernes retssikkerhed”.
Skolelederne efterspørger tydeligere regler
Heller ikke skoleledernes formand Dorte Andreas er at finde blandt medunderskriverne.
”Det er en vigtig debat. Det handler om, hvad det er for en pædagogik, man vil fremme, og hvordan vi hjælper eleverne og skolerne med at leve op til skolens formål. Når det er sagt, så bakker jeg op om, at der er brug for tydeligere rammer,” siger formanden for Skolelederforeningen.
Hun understreger, at hun mener, at en god relation mellem lærer og elev er den bedste konfliktforebyggelse, men at retssikkerheden for både lærere og elever er udfordret, som reglerne er i dag.
”Vi har brug for tydeligere rammer og regler, men vi vil aldrig komme ud over, at der skal foretages et skøn af en situation. Lederne på skolerne ville ønske, at rammerne var tydeligere, så der ikke er nogen, der kommer i klemme,” siger hun.
Forældre: Stor forskel på, om ministeren vil give grønt lyst til indgriben eller guidning
Formand for Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy er langt hen ad vejen enig med Louise Klinge.
”Jeg bakker 100 procent op om Louise Klinges budskab om, at flere magtbeføjelser til lærerne kan skabe mere uro i skolerne,” siger hun.
Alligevel har hun ikke skrevet under på skoleforskerens brev. For hun vil først have mulighed for at forholde sig til det endelige lovforslag fra regeringen, så hun ved, hvad det konkret indeholder.
”Vi venter spændt på ministerens udmelding. For vi ved ikke, hvad der kommer til at stå,” siger Regitze Spenner Ishøy og forklarer, at det især handler om, hvorvidt undervisningsministeren vil give lov til fysisk indgriben eller fysisk guidning.
"Vi er væsentligt mere kritiske over for fysisk indgriben end over for fysisk guidning," siger hun.
Regitze Spenner Ishøy henviser til magtbeføjelserne for plejeforældre og personale med ansvar for børn og unge som ifølge voksenansvarsloven gerne fysisk må guide et barn væk fra situationen. Men man skal slippe, hvis barnet gør modstand.
Til forskel lyder det i Norge, at lærerne må bruge fysisk indgriben, ”når andre tiltag ikke er tilstrækkelige.”
”Det store spring er, hvordan holder vi øje med det, hvordan samler vi op på de situationer, der forekommer, og hvordan sikrer vi, at skolerne undgår sådanne situationer. Man kan ikke undgå, at der indimellem lægges en hånd på en skulder, og det kan sagtens have sin berettigelse som pædagogisk redskab, men man skal ikke hive et barn ud af klassen i 2025,” siger Regitze Spenner Ishøy.
"Jeg er langt hen ad vejen enig med Klinge, men hun mangler et blik på virkeligheden”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.