Mai Mercado mener, at kristendomskundskab i folkeskolen skal styrkes med flere timer.

Konservative vil styrke kristendomskundskab i folkeskolen

Nok har vi religionsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed, lyder det fra de Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, som derfor lægger op til at styrke kristendomskundskaben i folkeskolen – gerne med en time mere om ugen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kristendommen bør have en mere fremtrædende og prominent plads i folkeskolen, end den har i dag, for det er den religion, danskerne historisk har deres udgangspunkt og identitet i. Og derfor skal faget styrkes med flere timer, ligesom kristendomskundskab skal styrkes i læreruddannelsen.

Sådan lyder budskabet fra de Konservatives undervisningsordfører, tidligere børne- og socialminister Mai Mercado, i kølvandet på den afsluttende rapport om folkeskolereformen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der forleden konkluderede, at reformen ikke har haft nogen mærkbare effekter.

Find timer i den understøttende undervisning

Og netop derfor peger Mai Mercado på, at en styrkelse af kristendomskundskab eksempelvis kan finde sted ved at tage timer fra reformens understøttende undervisning. Den skulle hjælpe de fagligt svageste elever, men det er ikke sket, påpeger den konservative ordfører.

"Vi er åbne over for hvordan, men helt generelt er det et kæmpe ja tak herfra til en styrkelse af faget. Kristendomsfaget betyder rigtig meget for os, og jeg synes, at vi står i en situation, hvor vi har behov for at styrke faget - og ikke svække det. Det kunne fx være ved at give det en time mere om ugen, ligesom det kunne være ved at gå ind og kigge på selve indholdet i faget og se, om det er tidssvarende", siger hun til folkeskolen.dk/religion.

Hvorfor er der behov for at styrke det?

"Det er jo et fantastisk fag. Det er et dannelsesfag, der åbner op for store moralske spørgsmål og etiske spørgsmål, så i en tid, hvor mange peger på, at dannelse er rigtig presset, synes jeg, at det er et fremragende fag, som vi bør styrke."

Hun peger også på, at en styrkelse af faget er mere relevant end tidligere for at markere, at kristendommen skal prioriteres højere herhjemme end fx islam.

"Kristendommen skal have en særlig rolle, for vi er nødt til at værne om vores danske værdier. Vi har jo religionsfrihed herhjemme, men det er jo ikke ensbetydende med religionslighed. Folkekirken står højere end andre religioner, og det skal vi holde fast i. Man på tro fuldstændig, hvad man har lyst til - det blander vi os ikke i, men folkekirken har en særlig status gennem vores historie, og det skal den blive ved med at have", siger Mai Mercado.

De Konservative mener også, at faget bør være obligatorisk, så det ikke længere vil være muligt for elever at blive fritaget for det.

Kristendom: Religionslærere vil undervise om flere religioner

 "Det bør absolut være obligatorisk, og man skal heller ikke lave det om og begynde at kalde det religion og alt muligt. Faget har jo ikke været forkyndende i rigtig mange år. Det starter i folkeskolen med kristendomsundervisning, og så breder det sig i de ældste klasser ud til også at omfatte alle andre religioner, og det har alle rigtig god gavn af at høre - især dem, der måske ikke lige har de danske værdier inde under huden. Det er godt for dem at vide, hvad det er for nogle værdier, der har haft betydning i Danmark i århundreder", siger Mai Mercado.

"Det kommer ikke til at ske"

Diskussionen om at gøre kristendomskundskab til et obligatorisk fag er ikke ny, og senest fra det religionslærernes formand, John Rydahl, der slog et slag for den her i folkeskolen.dk/religion - samtidig med, at han foreslog, at faget skulle skifte navn fra kristendomskundskab til den bredere betegnelse, religion. Det mødte opbakning fra bl.a. SF, mens Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen prompte slog fast, at "det kommer ikke til at ske"

"Det er jo kun et lille mindretal i befolkningen, der vil det der. De fleste er tilfredse, som det foregår nu. Det er et bredt forlig, der skaber frihed. Vil man ikke have sit barn undervist, så kan barnet blive fritaget. Det tilgodeser alle," lød det fra Alex Ahrendtsen.

Religionsforsker: Kristendom fylder for meget i faget