Kommune indførte et 'nyt børnesyn': Nu vil ny udvalgsformand af med det igen

I 2024 vedtog Thisted Kommune en ny strategi for børne- og ungeområdet, og i den forbindelse udviklede kommunen også et ’børnesyn’ på tværs af skoler, daginstitutioner, fritidstilbud og socialområdet.

Børnesynet bygger blandt andet på en opfattelse af, at børn altid gør det, så godt de kan og har som ambition, at skyld aldrig placeres hos barnet.

Men det børnesyn får måske ikke lov til at overleve ret længe. For efter kommunalvalget i november har Casper Søe-Larsen fra Liberal Alliance overtaget posten som formand for børne- og familieudvalget, og han er mere end almindeligt skeptisk over for kommunens børnesyn.

Det gjorde han klart i sin første udmelding som udvalgsformand, da han på sociale medier skrev, at ”når et børnesyn ensidigt lægger ansvaret for relationen, adfærden og udviklingen over på de voksne – og samtidig fritager barnet for ansvar for egne handlinger – risikerer vi at ende i et spor, der hverken styrker dannelse, fællesskab eller ansvarsfølelse.”

Så det helst afskaffet

Casper Søe-Larsen vil derfor gå i gang med at moderere kommunens børnesyn. Hans drøm er, at børnesynet, uanset hvordan det ender med at se ud, kommer til at fylde meget lidt i det daglige pædagogiske arbejde.

For hans skyld kunne man helt droppe et kommunalt børnesyn.

”Tankerne bag børnesynet er sympatiske, men det fritager børn og deres forældre for ansvar. Jeg vil hellere have indflydelsen tilbage til lærerne. Det er dem, der er fagligt kompetente til at arbejde pædagogisk, og jeg stoler på deres dømmekraft,” siger han til Folkeskolen og understreger, at det ikke handler om at vende tilbage til den sorte skole.

Det tror han heller ikke, "at der er nogen risiko for", tilføjer han.

”For mig handler det om respekt for lærere, skoleledelse og skolebestyrelser. Og om at ansvar nogle gange skal placeres hos barnet, fordi det er dér, det hører til.”

Kommunaldirektør: Debatten er blevet polariseret

Det er direktør for Thisteds børne- og familieforvaltning Lars Sloth, der har stået i spidsen for udviklingen og implementeringen af kommunens børnesyn.

Han peger på, at Social- og Boligstyrelsen har en anbefaling om, at man i kommunerne bør have et fælles børnesyn, og at man har taget udgangspunkt i Barnets lov fra 2023.

Han forklarer, at det handler det om at have et fælles værdisæt som fundament, der gælder for alle de medarbejdere, som arbejder med børn.

”Det er vigtigt at få sagt, at det ikke betyder, at der ikke er rammer, struktur og respekt omkring situationen, som barnet skal indgå i. Men vi prøver at kigge bag den adfærd, som barnet har, fordi det også er en forudsætning for, at vi kan stille nogle krav til barnet," siger Lars Sloth, som også er formand for Børne- og kulturchefforeningen, som repræsenterer landets skolechefer.

Ifølge kommunaldirektør er der sket en beklagelig polarisering af debatten. Ikke nødvendigvis i hans egen kommune, men på landsplan.

”Der er nogle, der taler om børnesyn som vores, som om det handler om, at vi ikke skal stille krav, og der ikke skal være respekt for lærergerningen, og at man dermed siger, at børnene kan opføre sig, som de vil," siger han. 

"Hvis man hiver nogle formuleringer ud - også af vores børnesyn - så kan man godt få den opfattelse, men man jo nødt til at læse konteksten. Det handler lige så meget om, at der skal være ro i klassen, og børnene skal respektere hinanden og læreren. Men vi er nødt til at mødes i den her fælles forståelse, hvor man tager perspektiver fra begge lejre ind i debatten,” forklarer han.

Gammel eller ny skuffe?

Formand for Thy-Mors Lærerkreds Philip Lehn Brand er glad for, at den nye udvalgsformand lægger op til en revision af kommunens børnesyn.

”Min holdning er, at børnesynet i dén grad udfordrer klassefællesskabet og klassen som et fælles læringsrum. Der er i børnesynet sådan et iboende ønske om hele tiden at tilgodese den enkelte elevs individuelle behov. Og når du så har elever, der af den ene eller anden årsag har en, lad os kalde det uhensigtmæssig adfærd, i forhold til klasserummet og læringsfællesskabet, står læreren i et svært dilemma. Nogle gange faktisk føler de sig magtesløse, fordi hvad skal de lige stille op?”

Kredsformanden oplever meldingen til kommunens lærere sådan, at hvis man som lærer forsøger at skabe undervisningsmiljø i klassen med respekt for klassefælleskabet, så tilhører man det, der i kommunens børnesyns-pjece kaldes ’den gamle skuffe’.

”Det er sådan et nærmest semiautoritært menneskesyn, man beskyldes for at have. Og det er jo helt vildt stigmatiserende for lærerne,” siger han.

I Thisted Kommunes børne- og ungestrategi er forskellige syn på børn opdelt i hhv. 'den gamle skuffe' og 'den nye skuffe'.

Kilde: Strategi Børne- og Ungeliv Thy 2024-2027

Tjenstlige samtaler begrundes med børnesyn

Han er ligesom Casper Søe-Larsen helst fri for at have et fælles kommunalt børnesyn, fortæller han.

"Lærerne skal kunne rumme større forskellighed og så videre. Vi har deltaget i tjenstlige samtaler, hvor lærere på baggrund af børnesynet bliver klandret for, at de ikke er i stand til at udvise en tilstrækkelig fleksibel pædagogisk tilgang, og at deres pædagogiske spænd ikke er tilstrækkeligt, og det bliver de nødt til at lave om på.”

Philip Lehn Brand oplever, at børnesynet i virkeligheden er en form for spareøvelse.

”Det handler jo om, at vi for enhver pris skal inkludere flere elever i folkeskolen og om det stigende udgiftspres, der er forhold til specialdelen i folkeskolen. Hvis ikke du kan gøre noget ved elevgrundlaget, så kan du jo gøre noget ved dem, der underviser”.

Direktør afviser: Vi gør det ud fra forskning

Folkeskolen har forelagt kritikken for direktør for børne- og familieforvaltningen Lars Sloth.

Han fortæller, at forvaltningen ikke kender til indholdet af alle tjenstlige samtaler i kommunen, men han har ikke modtaget henvendelser fra Thy-Mors Lærerkreds om tjenstlige samtaler, hvor spørgsmålet om børnesyn er et bærende element.

Hverken Lars Sloth eller Casper Søe-Larsen mener, at kommunes børnesyn er udtryk for et ønske om at spare penge på specialområdet.

"Vi (inkluderer) jo, fordi vi fra forskningen ved, at de børn som ekskluderes får færre chancer i livet i forhold til blandt andet job og uddannelse," svarer Lars Sloth blandt andet på Philip Lehn Brands kritik.