Skole gør oprør mod nyt børnesyn og laver sit eget: ”Vi vil ikke glide med på nogen bølge”

Er det skolen, der skal tilpasse sig den enkelte elev, eller er det eleverne, der skal tilpasse sig skolens rammer?

Det spørgsmål rammer igen og igen lærere på Syvstjerneskolen i Furesø Kommune.

”Vi oplever, at flere forældre i dag er usikre på, hvordan de støtter deres barns skolegang bedst muligt og lærer deres barn at indgå hensynsfuldt og forpligtet i skolens fællesskab,” siger Mette Frederiksen, der er lærer på skolen og kendt skoledebattør.

Derfor er de blevet enige på skolen om, at der var brug for at styrke det pædagogiske sprog over for forældrene.

”Så vi kan hjælpe dem til at forstå, hvad der er forskellen på en elev og et barn i en familie, og hvad skolens egentlige opgave er. Vi gør det for at slå værn om skolens opgave. Det nye børnesyn truer skolens kerne, og det vil vi gerne dæmme op for,” siger Mette Frederiksen.

Vil gøre forældrene mere trygge

Det hele startede med, at en gruppe af lærerne drømte om at skabe mere tryghed hos forældrene, og de stillede sig selv spørgsmålet: Hvad har forældre brug for at vide om deres barns skolegang?

I deres arbejde for at finde frem til svaret fandt de ud af, at der også var brug for at fortælle om, hvad en folkeskole overhovedet er.

Derfor formulerede ledelse, lærere og skolebestyrelse i samarbejde syv principper, der er grundpiller for skolens arbejde med overskriften: ”Forældres medværtskab på Syvstjerneskolen”.

Lærerne ønsker tydelighed om skolens opgave

Skoleleder på skolen i Værløse Emmeline Trautner forklarer, at det i begyndelsen ikke handlede om børnesyn.

Det var for at få større forståelse for forældrenes hensigter og at blive tydeligere i kommunikationen om skolens identitet.

"Det er vigtigt for os som professionelle at have gode svar, når forældrene spørger. Det er en måde at skærpe vores professionelle sprog. Vi øver os også hele tiden i forhold til at forstå børnene og forældrene," siger hun og tilføjer, at det ikke er sådan, at de syv punkter nu gør, at kommunikationen med forældrene nu kører helt gnidningsfrit.

"Det er et fundament, vi øver os i," siger hun.

Både lærere og leder oplever, at der gennem de seneste år har været stort fokus på individet i samfundet, og at det udfordrer skolens fællesskab. De syv principper er en måde at bremse op og ikke bare følge med udviklingen.

"Vi er nødt til hele tiden at vurdere, hvornår og hvordan hensynet til individets behov fylder i forhold til fællesskabet i skolen," siger Mette Frederiksen og tilføjer: "De individuelle behov kan ikke udgøre autoriteten i et klasseværelse, hvor man primært må arbejde på, at fællesskabet fungerer."

"Det er vigtigt at tale om, hvad skolens pædagogiske hensigt er, og så er der nogle børn, der har brug for mere guidning end andre. Men vi har en formålsparagraf, vi skal komme i mål med. Der vil forekomme regulering af børnene i skolen. Vi regulerer eleverne kærligt og med guidning og alternativer og deri ligger børnesynet," siger Emmeline Trautner.  

De vigtigste koder vi kan give forældrene

Mange stemmer omkring skolen forsøger i denne tid at definere skolens børnesyn.

Det er typisk blevet til et børnesyn om, at skolens opgave er at tilpasse sig det enkelte barn med et udgangspunkt om, at alle børn, gør det så godt, de kan.

"Børn kan være trætte og frække. Som udgangspunkt tror vi på, at børn ønsker at samarbejde med os. Men det kræver, at de kender koderne. Det kan være svært at være elev, når man har været barn i en familie i mange år, inden man starter i skole. Eleverne kender ikke de koder, der gælder her. De ved ikke, hvilken 'fest' de er inviteret til. Det er et ansvar, vi må tage på os," siger Emmeline Trautner og forklarer, hvorfor det er vigtigt at skolens værdier er tydelige.

"Vi vil ikke glide med på nogen bølge. Vi vil gerne have lov til at tænke os om. De her punkter er kommet ved, at alle lærerne har talt om, hvad der er de vigtigste koder, vi kan give for at hjælpe forældrene til at få det bedste udgangspunkt som skoleforældre," siger Emmeline Trautner.

Punkterne giver forældre et bedre blik for deres børns skole og identitet, mener de begge.

”Forældre kommer med kærlighed, og det skal altid mødes med respekt, men vi ved også, at forældre er blevet mere usikre på forældrerollen. Der er ingen facitliste på forældrerollen. Opdragelse er i dag styret af værdier. Skal det være økologisk, skal barnet sove alene eller i mors og fars værelse. Det er vigtigt, at forældreværdierne ikke bliver grundlaget for skolens virke. Vi kan ikke drive skole på individuelle betingelser og behov,” siger Emmeline Trautner.

"Vores pointer over for forældrene bliver mere ens"

Arbejdet med de syv grundpiller er først og fremmest et arbejde med sproget. Et bevidst forsøg på at præcisere, hvad skolen er - og ikke er - i kommunikationen med forældrene.

”Der kunne jo have været mange flere punkter, men vi blev nødt til at skære det til. Men det er et godt udgangspunkt for at have et fælles sprog om, hvad vi gerne vil som skole,” siger Emmeline Trautner.

”Vi har fået et fælles sprog. Når vi læser om, at flere og flere kommuner formulerer deres eget børnesyn, så er det vigtigt, at skolerne er part i den samtale. Det er vi rustet til nu.”

Mette Frederiksen fortæller, at flere lærere har hængt de syv grundpiller op.

”Vi kan støtte os op ad dem, når vi skal skrive til og tale med forældre. Vores pointer over for forældrene bliver mere ens,” siger hun.

Mette Frederiksen tror, at andre skoler kan have glæde af at have de samme diskussioner som lærere og ledelse har haft på Syvstjerneskolen.

”Jeg tror ikke nødvendigvis, at andre skoler kan have glæde af vores punkter, men jeg tror, at andre skoler kan have glæde af at tage den samme samtale."

"Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad er en skole, hvad betyder det at være elev og hvad betyder det at være lærer på vores skole,” siger hun.