Jobbet som lærervikar skaffede Jeppe en stilling, andre har svært ved at få fat i

I 2019 blev Jeppe Refsbæk Poulsen ansat som lærervikar på Asgård Skole i Køge.

I dag er han 25 år gammel og er i gang med sit fjerde semester på den skolebaserede læreruddannelse på Professionshøjskolen Absalon. Vikarstillingen er dermed vekslet til en uddannelsesstilling på selvsamme skole, hvor han underviser i idræt og samfundsfag.

Gennem alle uddannelsens fire år er Jeppe Refsbæk Poulsen tre dage om ugen på studiet, mens han de øvrige to dage arbejder som lærer. På skolen er han tilknyttet en mentor, han kan spare med, og som han blandt andet også har lavet sine årsplaner sammen med.

Men derudover er han ansat på præcis samme vilkår som sine færdiguddannede kollegaer.

“Jeg har mine egne klasser, og jeg står også fuldstændig for at tilrettelægge, forberede og udføre min egen undervisning. Der er ikke nogen lærer, som på den måde skal kigge mig over skulderen,” fortæller han.

Hvis hans 9. klasse trækker samfundsfag til sommerens afsluttende eksamener, skal han også føre dem op til afgangsprøve.

Får løn og fuld SU

Men Jeppe Refsbæk Poulsen er lidt af et særtilfælde i Køge.

Køge Kommune er nemlig ikke en af de kommuner, der har indgået en aftale med en professionshøjskole om skolebaseret læreruddannelse. I Jeppe Refsbæk Poulsens tilfælde var det skolelederen på Asgård Skole, der opfordrede ham til at søge uddannelsesstillingen.

Det forslag faldt i god jord. Jeppe Refsbæk Poulsen havde nemlig forinden overvejet, hvordan han skulle komme bedst muligt videre fra jobbet som lærervikar, når han på et tidspunkt skulle studere.

“Jeg vidste godt, at jeg ikke ville komme igennem et fuldtidsstudie kun med SU,” fortæller Jeppe Refsbæk Poulsen, der både havde kigget i retning af erhvervsuddannelserne og overvejet meritlæreruddannelsen.

Økonomien endte med at afgøre valget for ham, fortæller han. For på den skolebaserede læreruddannelse får han en tredjedel af en fuldtidsløn oveni sin SU.

Ser det som rigtige måde at blive lærer på

Selvom økonomien havde betydning for Jeppe Refsbæk Poulsen, er det også muligheden for at prøve teorierne af i praksis, som gør den skolebaserede læreruddannelse tiltalende for ham.

“Vi har jo en unik mulighed for at tage det, vi taler om på studiet og så gå direkte ud på skolen næste dag og prøve det af i klassen. Man får også et stort netværk af lærere ude på skolerne, man kan spare direkte med, og så kan vi også komme tilbage med feedback til vores undervisere på studiet, om hvad der fungerer, og hvad der ikke gør,” siger Jeppe Refsbæk Poulsen.

“I virkeligheden vil jeg mene, at det her er den rigtige måde at tage læreruddannelsen på.”

"Fedt at kunne koble lidt af mellem de to ting"

Han har fx haft gode erfaringer med at prøve stationsundervisning af i sine udskolingsklasser i de timer, hvor de har været to lærere på, efter de har gennemgået teorierne på studiet.

For Jeppe Refsbæk Poulsen betyder kendskabet til de andre lærere, eleverne og forældrene desuden rigtig meget, især når han kun er på skolen et par gange om ugen.

For man kan risikere at komme bagud på informationer, og hvad der rører sig på skolen eller blive ‘ugens gæst’, når man har begrænset med undervisningstimer, peger han på.

Selv har han dog ikke oplevet det som et problem.

“Det kan være en stor mundfuld til tider, og jeg skulle også lige selv lære at finde rundt i det i starten. Men jeg synes faktisk, at det er rigtig positivt, at vi får noget afveksling mellem studie og undervisning ude på skolen. Det er fedt at kunne koble lidt af mellem de to ting, så det ikke kun bliver enten det ene eller det andet.”

Har ordentlig tid til at prøve ting af

På den skolebaserede læreruddannelse er de studerende i praktik det første år med enten dansk, matematik eller engelsk som fag, ligesom det er tilfældet for lærerstuderende på den ordinære læreruddannelse.

Nogle kan springe dele af praktikken over, fordi de får merit, men det er en individuel vurdering.

Jeppe Refsbæk Poulsen synes også, at den skolebaserede læreruddannelse kan noget andet end praktikken, som alle skal igennem på den ordinære læreruddannelse. Bl.a. fordi praktikken er en blanding mellem observation og undervisning, hvor det i hans tilfælde udelukkende er undervisning.

“Jeg føler rent faktisk, at jeg har tid til at prøve ting af og være lidt mere eksperimenterende i min tilgang til det. Når du kun er i praktik, får du heller ikke nødvendigvis opbygget den samme relation til eleverne, og det betyder også bare rigtig meget,” siger han.

Svært at få fat i

Mens Jeppe Refsbæk Poulsen lykkedes med selv at finde sin uddannelsesstilling, har han oplevet blandt sine medstuderende, at de kan være svære at opstøve.

“Som uuddannet har man ikke altid det helt store netværk eller kendskab til skolerne. Og så har jeg også hørt fra flere, at skolerne heller ikke har nok kendskab til uddannelsen. De har svært ved at se, hvordan det kan fungere helt lavpraktisk, når vi kun er ansat på to dage om ugen.”