Hvilken slags mennesker skal skolen danne og sende ud i samfundet? Det savner Sidse et svar på. Sidse er udskolingslærer og hovedperson i bogen ”Jeg er kommet for at ryste jer” med den lange undertitel ”Den årtusinder lange historie om, hvordan læreren udvirker mirakler, ændrer vores liv og alligevel mistede sin autoritet.”
Forfatteren har gennem tre måneder fulgt Sidse og hendes kolleger ude i klasseværelset på Tagensbo Skole i København. Indledningsvist præsenterer forfatteren sit projekt: At finde lærernes stolthed frem igen. Vi møder Sidse, Helene og deres kolleger i ugen før skolestart. Vi kommer med ud i undervisningen og møder eleverne i 8.x og 7.y. Vi er med ved teammødet, på lejrskole og ved forældremødet.
I bogen forbindes skildringerne af Sidses lærerpraksis med nedslag fra lærerens verdenshistorie, litteraturens kendte lærere, krydret med forfatterens egne oplevelser som lærervikar.
”Jeg er kommet for at ryste jer” er en velskrevet og tankevækkende bog. Som læser er jeg helt tæt på, helt med inde i klasseværelset, hvor Sidse og hendes kolleger kæmper for at danne relationer til deres elever, opbygge et klassefællesskab og insistere på bare et minimum af undervisning. Det er råt og ærligt skildret. Som lærer hepper jeg på Sidse og hendes kolleger. Jeg mærker det fysiske ubehag. Genkender følelsen af magtesløshed. Sårbarheden. Jeg holder vejret og krydser fingre. Epilogen giver mig våde øjne.
Mellem praksisskildringerne puster jeg ud med lærerne gennem historien, der forbindes med Sidse og hendes praksis. Jeg sluger bogen og reflekterer over min egen lærerpraksis.
”Samfundet vil aldrig forstå lærerne godt nok til at give lærerne det, de har brug for”, og ”derfor er frihedskampen nødt til at komme fra lærerne selv”: Dette er lettere forenklet forfatterens budskab i en bog, der varmt kan anbefales. Tak til Sidse, hendes kolleger og de unge for gavmildt at dele og invitere os indenfor.
Og til dig, der tager beslutninger på folkeskolens vegne: Ud i klassen eller læs bogen. Måske tør du begge dele?
Jeg heppede, holdt vejret og fik våde øjne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.