Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

”Jeg har mere overskud i min undervisning, fordi jeg er helt hjemme i sproget”

Man kan levere en bedre undervisning, når man føler sig hjemme i sproget. Sådan lyder det fra tysk- og engelsklærer Bjarne Czelot, der selv er født og opvokset i Tyskland.

Foto: Privat
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
2 kommentarer
18. februar 2020, kl. 11:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Eleverne på Skovvangskolen i Aarhus får en rigtigt god sprogundervisning. Det mener engelsk- og tysklærer på skolen Bjarne Czelot.

Både folkeskolen.dk/engelsk og folkeskolen.dk/tyskfransk har iden senere tid haft fokus på Skovvangskolens foreløbigesprogstrategi.

Læs mere om skolens overordnede tanker om tilblivelsenaf sprogstrategien.

Læs om skolens visioner for engelsk.

Læs om skolens visioner for tysk.

Læs om skolens visioner fra fransk.

Skovvangskolens foreløbige udkast til ensprogstrategi

En væsentlig årsag er, at skolen vægter sprogfagene højere end gennemsnittet, og så føler rigtigt mange af sproglærerne på skolen sig meget hjemme i de sprog, de underviser i.

Aarhus-skole har lavet sin egen sprogstrategi - og vil gerne dele den med andre

"Jeg er selv fra Tyskland, så tysk er mit modersmål. Det betyder rigtigt meget for mit overskud i undervisningen. Jeg tror, at alle engelsklærere føler sig hjemme i engelsk, men jeg ved, at det ikke er sådan for alle tysk- og fransklærere", siger han.

Flere af lærerne har brugt sprogene til hverdag

Han fortæller, at skolens anden tysklærer kommer fra Sønderborg i Sønderjylland, "og der har man et helt andet forhold til Tyskland og tysk, end man eksempelvis har på Sjælland eller i Nordjylland".

"Jeg er helt sikker på, at det har en helt afgørende betydning for den undervisning, man kan levere. Tysklærere fra København har lært sproget på en helt anden måde. Det giver en vigtig frihed og overskud som lærer", siger han og tilføjer, at flere af skolens sproglærere i fransk og spansk har boet i henholdsvis Frankrig og spansktalende lande.

På læreruddannelsen har censorkorpset gennem flere år i den årlige censorrapport - der bygger på indberetninger fra censorernes oplevelser ved eksaminerne på uddannelsen - påpeget, at det sproglige niveau hos landets kommende lærere lader noget tilbage at ønske.

Undersøgelse: Se hvordan tysklærerne vurderer eget tysk-niveau

Samtidig viste en undersøgelse sidste år af tysklærere i blandt andet folkeskolen, at hver tredje af landets tysklærere i grundskolen oplever at have et meget stort eller stort behov for at få opgraderet deres tysksproglige kompetencer.

Tysk og fransk får eget lokale

Som beskrevet på folkeskolen.dk/tyskfransk og folkeskolen.dk/engelsk har Skovvangskolen i år udviklet en lokal sprogstrategi for skolens sprogfag engelsk, tysk, fransk og spansk.

Som en del af opprioriteringen af fremmedsprogene skal tysk og fransk efter planen have sit helt eget faglokale på skolen. Det tror Bjarne Czelot vil have en stor effekt på eleverne.

"Eleverne er helt naturligt omgivet af engelsk i deres hverdag. Det er de ikke med tysk. Med vores eget lokale kan vi hænge plakater med tyske fodboldhold, berømtheder og citater. På den måde bliver sproget levendegjort, og det bliver gjort tydeligt, hvor meget Tyskland har at tilbyde".

Har oprettet talenthold i tysk

Sprogstrategien fører også til, at skolens elever fra næste skoleår allerede skal vælge mellem tysk og fransk fra 3. klasse.

Og så har skolen fra indeværende skoleår indført et frivilligt talenthold for elever i 8. og 9. klasse, der gerne vil have ekstra meget tysk.

Undersøgelse vil sætte fokus på de ældste elevers meninger om tysk

Holdet kaldes Goethe-hold med reference til, at eleverne undervises til at kunne opnå et Goethe-diplom. Året igennem bruger eleverne én lektion af den understøttende undervisning på ekstra tysk - og udover det har eleverne også en gang imellem hele fagdage kun med tysk.

"Det løfter virkelig meget. Alene det, at de vælger det frivilligt, gør, at de kommer op på et højere niveau, fordi de er mere motiverede. Generelt oplever jeg faktisk ikke, at tysk og fransk er hadefag hos os. Det tror jeg især skyldes, at de har mulighed for at vælge mellem de to sprog. Mange skoler tilbyder jo ikke eleverne andet end tysk".

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

”Jeg har mere overskud i min undervisning, fordi jeg er helt hjemme i sproget”

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS