Hvert år i marts er 6.-klasserne samlet på Virupskolens fortælletrappe for at høre om de praktisk-musiske fag, de kan vælge i 8. og 9. klasse. Madkundskab, håndværk og design, billedkunst og nogle år også musik.
Hvert år står madkundskabslærer Johanne Sturis Ustrup med en si og en grydeske i hånden og fortæller om alt det fede, eksperimenterende og sjove i madkundskab og om, hvor meget teori, der også er i faget. Hendes kolleger i de andre fag gør det samme - men uden at understrege de hårde sider helt så meget.
Ikke desto mindre må lærerne hvert år fortælle 5, 10 eller 15 elever, at de ikke får deres førsteprioritet madkundskab, men i stedet skal have deres andenprioritet, håndværk og design.
"Vi har mange, både piger og drenge, der interesserer sig for madlavning. Nogle har været med i køkkenet hjemme siden de var små, nogle er vilde med at eksperimentere med mad. Og så er der også en del, der bare godt kan lide at spise," fortæller hun.
Lærerne gør sig umage med, at det er de elever for hvem, det betyder mindst, der bliver henvist til håndværk og design.
Og fordi der altid er kæmpe overvægt af drenge, der vælger madkundskab, er det altid drenge, der ikke får deres førsteprioritet.
"Men nogle gange vælger vi forkert. Sidste år havde vi en dreng, der var grædefærdig. Han ville bare så gerne have madkundskab. Så var der en pissesød pige fra hans klasse, der forbarmede sig over ham og sagde: 'Jeg kan ligeså godt tage håndværk og design'. Han var lykkelig," fortæller hun.
Overvægt af drenge i madkundskab
På landsplan har fire ud af ti elever madkundskab, knap en fjerdedel har henholdsvis håndværk og design og billedkunst, og de sidste 13 procent har musik.
Det billede passer også på Virupskolen i forhold til madkundskab. De andre fag svinger år for år efter, om skolen udbyder musik. Men lærerne understreger, at det ville være endnu skævere, hvis alle fik deres førsteprioritet.
"Ét år oprettede vi to madkundskabshold, men det er virkelig svært at få til at hænge sammen i forhold til lokale og lærere," siger Johanne Sturis Ustrup.
Der er på landsplan stor kønsmæssig forskel på, hvad eleverne vælger. Der er overvægt af drenge på madkundskab, håndværk og design og musik, mens meget få drenge vælger billedkunst.
Det billede går også igen på Virupskolen.
"Der er en sjov tendens til, at virkelig mange drenge synes, at madkundskab er det fedeste i verden. De får mad, og det er bare dejligt. Men når det er sagt, så oplever jeg ikke, at de drenge, der bliver flyttet over til mig i værkstedet, ikke er motiverede. De kan starte året med at have det som andenprioritet, men når vi så kommer i gang ved maskinerne, så bliver de engagerede i det," fortæller Jonas Breivik, som underviser i håndværk og design på Virupskolen.
Han er dog godt tilfreds med, at værkstedet ikke ligger klos op af madkundskab, for han ved godt, hvad duften af mad gør ved 8.-klassedrenge om eftermiddagen.
Hårdt med store drengehold som nyuddannet
Nogle år har madkundskabsholdet været meget skævt fordelt, og Johanne Sturis Ustrup fortæller, at hun så har ladet de få piger, der var, have deres egen køkkengruppe, for at skærme dem lidt af.
"Jeg har de passionerede drenge, som går meget op i mad, og så har jeg også mange af de drenge, der har særlige behov, så der kan være meget liv og larm i madkundskab. Jeg driller nogle gange min kollega i billedkunst med, at hun hygger sig med sine 12 stille, søde piger, der sidder roligt og tegner."
Da hun var helt nyuddannet, var det hårdt med så mange drenge, syntes hun.
"Det kræver virkelig nogle strategier, hvis man ikke skal blive overvældet som nyuddannet, når man står med så mange drenge med udfordringer, som samtidig kommer fra forskellige klasser, så de pepper hinanden op og skal finde sig til rette".
"Det var virkelig hårdt de første år at få greb om. Der var meget larm og kaos også fordi jeg ville for meget. Nu er jeg bedre rustet," siger hun.
Det betyder, at hun tager det roligt med teorien i 7 .klasse og mere lader eleverne koncentrere sig om at eksperimentere. Så putter hun mere teori og lektier på i 8. klasse.
Samtidig sørger hun for at få timerne lagt i klumper, så hun kan køre teori og praksis samme gang. Nogle gange med teori i klassen først med et ur på, så eleverne ved, hvornår de skal ned i køkkenet.
En sand fornøjelse med værkstedshumor
Jonas Breivik har det fint med at have mange drenge i håndværk og design. I år har han fået et rent drengehold på 12 elever, og det kalder han en "sand fornøjelse".
"Jeg synes, det er superfedt, for så kan jeg lave noget, som særligt drengene synes er sjovt. Vi startede med at lave knive og knivskeder. Vi skal også bygge højttalere og lave gokarts eller måske en flødebollekastemaskine."
Det betyder ikke, at han ikke arbejder i tekstil, og han er også selv meget glad for at sy på symaskine. Men på det her hold skal de helt sikkert ikke sy makeup-punge. Det bliver nok snarere hatte.
"Pigerne er også glade for at arbejde i træ og metal, og drengene er også glad for at sy på maskine. Det handler mere om, at pigerne generelt er bedre til det finmotoriske og har lyst til at lave smykker og små ting, mens drengene gerne vil arbejde med store grove ting."
Det rene drengehold har også en anden dynamik.
"Det er en flok med krudt i røven, så det er også kun fedt, fordi de er relativt få. Det var ikke gået med 21. Men der er god stemning, og der er en frihed til at være sig selv, når pigerne ikke er der. Der bliver plads til lidt værkstedshumor."
Vi har mange drenge med krudt i røven i madkundskab og håndværk og design
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.