I Sverige har spillet været til debat: ”Helt ude i hampen” at droppe rundbold

Fire tasker markerer banens hjørner. En gul tennisbold flyver gennem luften, og ved en improviseret hjemmebase har en elev netop smidt det aflange træbat for at sætte i spring mod første taskehjørne.

Scenen er ikke et ualmindeligt syn på danske skolers græsplæner, når vejret tillader det. For rundbold kræver ikke meget mere end en bold, et bat og noget, der kan gøre det ud for fire baser.

På overfladen ser alt måske helt normalt ud, men ser man lidt nærmere på de elever, der spiller vikarklassikeren over dem alle, står nogle og tripper for at komme frem i køen og få battet i hånden, mens andre placerer sig strategisk langt ude i marken, hvor sandsynligheden for at skulle gribe bolden er mindst.

Rundbold er nemlig ikke lige sjovt for alle.

I Sverige har spillet ligefrem været genstand for heftig debat, efter idrætslærere øjensynligt har valgt at droppe det i undervisningen af hensyn til elever, der kan opleve rundbold som grænseoverskridende og psykisk belastende, som Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet.

Men er det et problem, at en elev, der kun kan slå huller i luften, bliver sendt op til battet foran hele klassen? Eller er det netop vigtigt i at blive udfordret på det, man ikke allerede mestrer?

Usynlig strategi

I rundbold er det svært at skjule sin præstation. Alle ser, om man rammer bolden eller ej. Når bolden flyver ud i marken, er det tydeligt, hvem der taber bolden på jorden. Og sætter man i løb mellem baserne, kan hele holdet følge med i, om man når hjem eller ej.

Det er en del af spillets natur. Men det er også dét, der kan gøre rundbold svært for nogle elever.

Malene Vissing Tønder, der er folkeskolelærer i Assens Kommune og forperson for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg, har på nærmeste hold oplevet, hvordan nogle elever forsøger at undgå opmærksomhed i spillet.

Da hun talte med sin egen søn, som aldrig har været særlig glad for sport, fortalte han hende, at han lynhurtigt havde regnet ud, hvor han skulle stå i rundbold for at være sikker på, at bolden aldrig kom hen til ham.

”Det kan man også se, at mange elever gør, når de spiller rundbold,” siger den erfarne idrætslærer.

Hele holdet råber

Jette Brostrup Jensen, der er idrætslærer på Vemmelev Skole i Slagelse Kommune, har også bidt mærke i, at rundbold kan udstille den enkelte elev. Særligt når bolden pludselig hænger i luften, og hele holdets opmærksomhed samler sig om den elev, der er tættest på bolden.

”Hvis hele holdet står og råber: ”Grib, grib!”, og du så taber bolden, så er du jo straks udstillet,” siger hun.

For idrætslæreren er risikoen for at fejle foran de andre dog ikke et argument for at skille sig af med spillet. Tværtimod kalder hun tanken om at forbyde rundbold ”helt ude i hampen”.

Problemet opstår, når vi bare hiver battet frem

Problemet med rundbold opstår, når elever forventes at præstere i noget, de aldrig har fået mulighed for at lære ordentligt, påpeger Malene Vissing Tønder.

Det gør sig især gældende for rundbold, fordi det oftest bliver spillet langt væk fra idrætsundervisningen.

Det kan være samfundsfagslæreren, der på en varm sommerdag har 20 minutter tilbage af skoledagen og tager klassen med ud eller vikaren, der mangler en aktivitet til en ilter skoleklasse.

I udgangspunktet er der ikke noget galt med, at boldspillet bruges som afbræk fra undervisningen, understreger Malene Vissing Tønder. Men når rundbold bliver en aktivitet, man lige hurtigt hiver op af hatten, følger de pædagogiske og didaktiske overvejelser ikke altid med.

”Ondt i maven”

”Hvis vi igen og igen udsætter elever for noget, de ikke kan finde ud af, kan jeg godt forstå, at nogle får ondt i maven,” siger Malene Vissing Tønder.

Rundbold kan snildt splitte en klasse i to. Den ene halvdel består af de elever, der i forvejen kan kaste, gribe og ramme en bold, som kan brillere uden egentlig at have øvet sig. Den anden består af dem, der gemmer sig i marken og håber på ikke at blive set og frygter det øjeblik, hvor de skal gribe om battet.

Begynd helt simpelt

Selv om rundbold er enkelt at sætte i gang, kræver spillet en lang række færdigheder. Man skal for eksempel kunne kaste en tennisbold nogenlunde præcist, gribe den lille bold i fart og ramme den med et bat.

På Vemmelev Skole i Slagelse Kommune arbejder Jette Brostrup Jensen og hendes kolleger netop med de færdigheder, der ligger bag spillet. Skolen er certificeret idrætsskole, og eleverne møder forskellige slagboldspil i idrætsundervisningen. Her er det ikke nødvendigvis rundbold i sig selv, der fylder, men det at slå, kaste og gribe.

Det kan begynde helt simpelt. To elever kan stille sig over for hinanden og øve sig i at kaste og gribe en bold, før den ene pludselig står i marken med resten af holdets øjne rettet mod sig. Og hvis det klassiske rundboldbat gør det svært overhovedet at få kontakt med bolden, kan det skiftes ud med en tennisketcher eller et andet slagredskab.

Selv om læreren anerkender, at rundbold kan udstille den enkelte elev, mener hun ikke, at løsningen er at fjerne de situationer, hvor eleverne risikerer at mislykkes foran hinanden.

”Det er okay at lære i folkeskolen, at vi er gode til forskellige ting. Der er nogle, som er gode til at læse, nogle som er gode til matematik, og nogle som er gode til at gribe en bold. Sådan er det bare,” siger hun.

Og rundbold rummer ifølge hende også noget af det, idrætsfaget skal lære eleverne. På banen er de afhængige af hinanden. De skal indgå i et samspil, kæmpe sammen om et fælles mål og håndtere, at både deres egen og holdkammeraternes præstation får betydning for resten af holdet.

Dermed bliver opgaven ikke at sikre, at ingen nogensinde taber bolden. Den bliver at give eleverne mulighed for først at øve sig og siden erfare, at det godt må gå galt, når de prøver.