Ny rapport: Idrætsfaget bliver mere og mere ensporet

Ressourcemangel, omklædning og faldende opbakning er nogle af de allerstørste udfordringer idrætslærerne oplever.

Det viser den nye rapport Status på idrætsfaget 2026 fra professionshøjskolen UC Syd.

Samtidig er undervisningen blevet mindre alsidig og en ting fylder mere og mere: Boldspil.

Julie Dalgaard Guldager, der er medforfatter til rapporten, bider netop mærke i den bekymrende tendens med at idrætsundervisningen i stigende grad koncentrerer sig om færre indholdsområder og aktiviteter.

”Eleverne oplever simpelthen, at de spiller mere og mere med en bold. Og det kan jo være rigtig fint. Men det gør også idrætsfaget mere ensporet,” siger Julie Dalgaard Guldager, der er docent i sundhedsfremme og forebyggelse på UC Syd.

Rapporten følger op på tilsvarende undersøgelser fra 2018 og 2022 og giver dermed et billede af, hvordan idrætsfaget har udviklet sig de seneste otte år.

Et fag i opbrud

Allerede i 2018 fyldte boldspil meget, men eleverne mødte samtidig en bredere vifte af aktiviteter som dans, atletik, natur og udeliv. Fire år senere blev fordelingen skævere, og i 2026 er tendensen endnu tydeligere. Boldspil fylder nu markant mere i undervisningen end de øvrige indholdsområder.

Problemet er ikke boldspillet i sig selv, men alt det, der risikerer at forsvinde, fordi tiden bruges på de samme få aktiviteter. En af idrætsfagets største styrker er netop alsidigheden, og det er afgørende for fagets dannelsespotentiale, mener idrætsforskeren.

Hun frygter nu, at udviklingen vil fortsætte, efter at idrætsprøven er blevet afskaffet. Her kan det nemlig være fristende for lærerne at gribe til de aktiviteter, de kender, og let kan få til at fungere.

Det genkender idrætslærer Malene Vissing Tønder, som er forperson for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg. Hun ser det voksende fokus på boldspil som et symptom på et fag i opbrud.

”Når boldspil fylder mere og mere, tror jeg, det er et udtryk for, at idrætsfaget er under pres. Vi står pludselig med et prøveløst fag, der bliver underprioriteret. Så kan boldspil være en safe zone for nogle idrætslærere,” siger hun.

Opbakningen falder

Den nye rapport viser, at over halvdelen af underviserne mener, at forældrenes opbakning er mindre til idræt end til andre fag. Og omkring tre ud af ti oplever mindre opbakning fra kommunen, skolebestyrelsen og skolens ledelse.

Det kan få betydning for, hvad der faktisk bliver muligt i undervisningen. For når faget ikke prioriteres, risikerer lærerne ifølge Julie Dalgaard Guldager at falde tilbage på det velkendte frem for at udnytte hele den bredde, idrætsfaget rummer.

Det er dog ikke alt, der er negativt. Fra 2022 til 2026 er underviserne blevet mere positive, når de vurderer deres muligheder for at inkludere elever med særlige behov i idrætsundervisningen. Lærerne oplever i højere grad, at de har kompetencerne til at få eleverne med, men når det kommer til ressourcerne, ser billedet helt anderledes ud. Kun 17 procent vurderer nemlig, at der er tilstrækkeligt med ressourcer til at løfte opgaven.

Det er ikke nogen hemmelighed, at omklædning og bad efter idræt kan give store udfordringer. Faktisk oplever syv ud af ti undervisere oplever, at badet efter idræt er problemfyldt.

Den problemfyldte omklædning

Elevernes egne svar nuancerer dog billedet. For problemerne virker til at være allerstørst i udskolingen, men mange elever på mellemtrinnet fortæller, at badet efter idræt ganske enkelt er noget, de gør som en selvfølgelighed.

Her ser Julie Dalgaard Guldager et potentiale for at forebygge udfordringerne. Hvis omklædningen fungerer godt i de yngre klasser, kan skolerne for eksempel undersøge, hvad der virker, og forsøge at fastholde den gode kultur, inden bad og omklædning bliver en udfordring.

”Lad os inkludere omklædningen og kulturen i omklædningsrummet i idrætsfaget. Idræt er nemlig også alt det, der sker omkring hallen,” siger hun.

Det betyder dog ikke, at badet skal være en betingelse for at deltage i undervisningen:

”Vi skal have respekt for, at der sker mange ting både fysisk og psykisk hos eleverne, når de kommer i udskolingen.”

Der er dog også en anden mulighed for at komme problemet til livs, som idrætsforskeren er begejstret for. Flere skoler vælger nemlig at placere idrætstimerne sidst på dagen, så eleverne selv kan vælge, om de går i bad eller tager hjem bagefter.

En ny retning

Netop nu er rammerne omkring idrætsfaget på vej til at ændre sig igen. Med afskaffelsen af prøven og de nye fagplaner befinder faget sig ifølge Malene Vissing Tønder i en opbrudstid.

Hun håber derfor også, at de nye fagplaner kan være med til at skubbe udviklingen i en anden retning. For det nytter ikke noget, at det hele kommer til at handle om boldspil.

Nu er håbet, at fagplanerne kan give plads til den bredde, som der er blevet mindre af de seneste år.

Lærere kan stadig nå at komme med feedback på fagplanen inden 15. september. Alle fagplaner træder endeligt i kraft i skoleåret 2027/2028.