Helt nye nationale test skal igen bruges til at se, om skoler underpræsterer

Danmark var foregangslandet, som andre lande kiggede på, da vi i 2007 lancerede de ambitiøse adaptive nationale test i folkeskolen.

Test, der automatisk tilpassede sig den enkelte elevs faglige niveau.

Men efter mange år med massive tekniske udfordringer og stadig mere vedholdende kritik af både testenes kvalitet og målesikkerhed samt af deres brugbarhed i den daglige undervisning, blev de adaptive test skrottet af et bredt flertal i Folketinget i 2021.

Og mandag den 31. august 2026 er der så en mere stilfærdig premiere på meget mere klassiske færdighedstest, som eleverne i samtlige danske folkeskoler skal gennemføre over de kommende uger. Først i læsning og så i matematiske færdigheder.

Men én ting er der ikke gjort op med – nemlig ambitionen om, at testene skal tjene et dobbelt formål.

De skal give læreren et brugbart indblik i, hvor hver enkelt elev har udfordringer, så læreren kan understøtte elevens faglige udvikling i tiden efter testen. Og de skal give politikere og alle andre indsigt i, hvordan den danske folkeskole performer på henholdsvis skoleniveau, på kommuneniveau og nationalt, sådan at skoler med ’kvalitetsudfordringer’ opdages hurtigt. Det er også fortsat testene, der skal danne udgangspunkt for det årlige tjek af, om folkeskolen når de nationale mål om fx, at mindst 80 procent af eleverne skal være 'gode' til at læse og regne.

”Så længe testene er et måleinstrument, der bliver brugt til at udpege, hvem der ikke gør det godt nok, vil skolelederne presse lærerne til at forsøge at optimere testresultaterne. Og så får vi teaching to the test,” forudser professor i danskfagets pædagogik Jeppe Bundsgaard.

Han er en af dem, der over flere år påviste problemer med testene. Bl.a. at de over tid målte mere og mere forkert, og at der netop fandt teaching to the test sted. Udtrykket bruges, når lærere træner eleverne i specifikke færdigheder med henblik på at score højt i testen. I de nu skrottede læsetest var der for eksempel et meget stort antal såkaldte ordkædeopgaver:

ilandsætninghøjbrynetvingær - sæt to streger, så der står tre ord

Forlagene udgav ordkædetræningsmaterialer, og lærerne satte ordkæder på skemaet. Selvom det aldrig har været et formål med danskundervisningen i folkeskolen at blive hurtig til at sætte streger mellem ord. Og nu frygter professor Jeppe Bundsgaard altså, at elever og lærere igen kommer til at bruge kostbar undervisningstid på at testtræne.

På den nye testportal fnft.dk kan man se eksempler på, hvordan opgaverne i de nye færdighedstest er bygget op.

”Gode folk har gjort et godt stykke arbejde for at lave nogle test, der er bedre end de gamle,” siger Jeppe Bundsgaard efter sit kig på demoopgaverne.

Håber, jeg bliver overrasket

Men selve rammerne for de nationale test er efter hans vurdering ikke tilstrækkeligt forandret.

”Jeg håber virkelig, jeg bliver positivt overrasket,” siger han.

”Men umiddelbart oplever jeg ikke, at der er blevet lyttet i videre omfang til input fra de to forskellige ekspertgrupper, der har givet anbefalinger forud.”

Mange af de testtekniske problemer, som prægede de tidligere nationale test, vil være elimineret i kraft af, at testene ikke længere er adaptive. Men dermed ryger også de fordele, der i hvert fald i teorien er ved adaptive test, nemlig at de dygtigste får mange svære opgaver, og de svageste elever får mange lette opgaver, så man burde kunne bedømme deres niveau mere præcist.

Nu får alle elever de samme opgaver, og det vil være forskelligt, hvor mange opgaver, den enkelte elev når. På baggrund af elevernes besvarelser bliver de automatisk indplaceret på nogle fastlagte trin.

Ph.d. og docent på professionshøjskolen Absalon Bettina Buch er forperson for den testkommission, der har udformet læsetesten, og hun har tidligere understreget over for Folkeskolen, at der selvfølgelig er en risiko for, at elever kommer i en gruppe, som de ikke hører til.

Men hun understreger, at testen er blevet afprøvet, og at inddelingerne ser ud til at være rimelig præcise.

”Der vil være større sikkerhed i målingen for midtergruppen,” mener Jeppe Bundsgaard. ”Og jeg håber virkelig, at ministeriet giver information til lærerne om det konfidensinterval,” siger han med det statistikord for den usikkerhed, der er ved elevernes indplacering.

Som noget nyt kan forældrene 14 dage efter testen se deres eget barns testresultat online. Meningen er, at læreren kan sende forældrene et link og formidle resultatet i sammenhæng med sin øvrige viden om eleven.