Mere tid, mindre stress og mere humor: Ny national test er klar

De nye nationale test skal først og fremmest være et pædagogisk værktøj for lærerne, og ikke bare et styringsredskab til at evaluere skolerne og lærernes præstation.

Sådan lød én af de klare opfordringer fra den ekspertgruppe, der for tre år siden gav deres bud på, hvordan man kunne forbedre de længe udskældte nationale test.

Og den mission ser nu ud til at være fuldført.

Det vurderer ph.d. og docent på Professionshøjskolen Absalon Bettina Buch, der er forperson for den testkommission, der har udviklet de nye nationale test i læsning.

”Lærerne har som oftest et stort kendskab til elevernes niveau i forvejen, men den måde, vi har lavet testen på, skulle gerne give dem et lidt mere konkret indblik i, hvilket læseniveau, den enkelte elev har,” siger Bettina Buch.

Testen er inspireret af den forståelse af læsning, der ligger til grund for internationale test som for eksempel Pisa og Pirls, hvilket kort fortalt betyder, at den vurderer eleverne læsefærdigheder på fire niveauer, forklarer hun.

Når testen er fuldført, vil lærerne derfor kunne få et billede af, hvor god den enkelte elev er til 1) at kunne identificere information i teksten, 2) at kunne forstå- og  fortolke information (læse mellem linjerne), 3) at forstå den overordnede mening med teksten og 4) at reflektere over- og vurdere tekstens form og indhold.

”Ud fra elevernes besvarelser bliver de inddelt i nogle bestemte grupper. Vi kommer både med et bud på, hvilke udfordringer eleverne kan have i de specifikke grupper, og vi kommer også til at udvikle noget inspirationsmateriale, der beskriver, hvad lærerne kan stille op med de her elever fremadrettet,” siger Bettina Buch.

Hun understreger, at der selvfølgelig altid er en risiko for, at elever kommer i en gruppe, som de ikke hører til.

”Nogle udfald kan skyldes held eller tilfældigheder. Sådan vil det altid være,” siger Bettina Buch, men understreger, at testen er blevet afprøvet, og at inddelingerne ser ud til at være rimelig præcise.

Bedre og flottere tekster

I arbejdet med den nye nationale læsetest har Bettina Buch og hendes kommissionsfæller lagt stor vægt på, at finde ”gode tekster,” som hun siger.

”Noget af det nye ved denne her test er, at den har længere tekster, og nogle gode tekster, synes vi selv”, siger hun.

Der er blandt andet blevet brugt ressourcer på at få skrevet nogle nye skønlitterære tekster af ”rigtig gode fiktionsforfattere” som for eksempel Jesper Wung-Sung. Og Bettina Buch og hendes kollegaer har også brugt tid på at finde ”autentiske tekster, som eleverne kan møde i deres hverdagsliv”, fortæller hun. Det er fagtekster eller brugstekster, som artikler eller brugsanvisninger, som faktisk eksisterer i virkeligheden.

”Jeg synes, at det er virkelig vigtigt, at man kan forstå de tekster, man møder, uanset, hvor man møder dem. God tekstforståelse har jo en betydning i mange situationer i hverdagen,” siger forpersonen.

Med gode tekster, mener Bettina Buch også tekster, som eleverne kan engagere sig i.

”Vi har valgt nogle tekster, som vi tror, at eleverne synes, er spændende og inspirerende. Eleverne har jo ikke selv valgt teksterne, så det er måske at sætte ambitionerne højt, men vi håber, at vi får ramt nogle af deres interesser og nogle emner, der er oppe i tiden, så eleverne kan engagere sig i teksterne og måske bliver inspireret til at læse mere af den forfatter eller om et emne,” siger hun.

Der er desuden arbejdet med prøvens visuelle udtryk, så rent grafisk er testen gjort mere indbydende end sin forgænger.

Opgaverne til de mindste elever har fået inspirerende og humoristiske tegninger for at øge læselysten, og de ældre elever vil opleve, at brugsteksterne for eksempel ligner sin originale form, så vidt som muligt. En nyhedsartikel har for eksempel en farvestrålende overskrift og en brugsanvisning kan være sat op i punktform. Det er vigtigt, fordi layout og form kan hjælpe eleven med at placere tekstens genre.

Test lægger op til fordybelse og mindre stress

De tidligere nationale test er flere gange blevet kritiseret for at være en presset oplevelse for eleverne. Men sådan skal det ikke være med de nye, forklarer Bettina Buch.

”Der er sat god tid af til at løse opgaverne, så eleverne oplever, at læsning er noget med at fordybe sig og engagere sig i teksten. Hvis man beder eleverne om at fortolke en tekst, så skal de jo også have tid til at kunne tænke sig om, inden de svarer”, siger hun.

Rigtige skoleklasser har afprøvet de nye test flere gange, og ud fra elevernes præstationer er det blevet fastlagt, hvor lang tid prøven skal vare, så tidsgrænsen er realistisk, forklarer hun.

Den nye læseprøve er dog ikke helt uden tidspres. Den indledes nemlig med en afkodningstest, hvor eleverne skal afkode så mange ord de kan på fire minutter, og Bettina Buch vurderer, at de færreste elever vil kunne nå at svare på alle spørgsmål.

Den del er på tid, fordi afkodningshastighed trods alt spiller en rolle, forklarer Bettina Buch.

”Vi har da talt om, om denne del kunne skræmme nogle elever, og jeg kan heller ikke afvise, at nogle elever vil føle et præstationspres på grund af testsituationen i sig selv. Men jeg håber, at lærerne kan være med til at afdramatisere det hele lidt og minde eleverne om, at testen ikke handler om at få en høj score, men om at få en retvisende score, som lærerne kan bruge fremadrettet,” siger hun og tilføjer:

”Det kan være noget af det, vi får noget respons på fra lærerne.”

Vil gerne have feedback fra lærere: ”Intet er perfekt”

Bettina Buch og kommissionskammeraterne er allerede i gang med det næste prøvesæt, og håber derfor på, at få meget feedback fra lærerne, når testen bliver rullet ud i løbet af efteråret.

For testen er ikke perfekt, understreger hun.

”De perfekte løsninger findes ikke, så det vil jeg meget nødig gå ud og påstå. Men jeg synes, at vi har lavet en god færdighedstest, som vi håber, at lærerne kan bruge, og at vi har fundet nogle af de teksttyper, som eleverne plejer at læse, og som, de synes, er gode,” siger hun.

Læsetesten er blevet afprøvet løbende, men når cirka 250.000 elever skal gennemføre den for første gang, får holdet bag en meget mere detaljeret viden om, hvordan prøven fungerer i virkeligheden, forklarer Bettina Buch, og fortæller, at der desuden altid er mulighed for, at lærerne kan komme med feedback på testen.

Og den feedback er Bettina Buch spændt på.

”Det er meget spændende for os i kommissionen. Vi har jo arbejdet med det her i to år”, siger kommissionsforpersonen, der selv er læreruddannet.

”Jeg har masser af gamle studiekammerater, der stadig er lærere, så det betyder noget for mig personligt, at de fleste lærere synes, at vi faktisk er lykkedes.”