Hvis de tager en elev i at have en chatbot åben, er sagen klokkeklar. Men hvad nu, hvis en elev, der plejer at få 02, pludselig får et 12-tal?
I sådanne situationer gad Mia Kaas Nielsen godt have en rådgivende instans, hun kunne ringe til, og som kunne hjælpe hende med at beslutte konsekvenserne for den elev, der har snydt.
Hun er udskolingsleder på Herstedlund Skole i Albertslund og blandt de skoleledere, der har svaret på Folkeskolens rundspørge, om de oplevede elever, der snød med kunstig intelligens ved sommerens afgangsprøver.
Her har 203 skoleledere også taget stilling til, hvad de mener om den myndighed, der beslutter konsekvenserne for en elev, der har snydt.
Og der er blevet draget konsekvenser, viser rundspørgen. Skoleledere fra 25 folkeskoler svarer, at de bortviste mindst én elev ved sommerens prøver. På ni af skolerne blev mere end én elev bortvist.
En anden vægt
Mia Kaas Nielsen er ikke alene om at savne en instans, der kan rådgive skolelederen, for eksempel under Undervisningsministeriet. Det har i alt 69 skoleledere sat kryds ved i rundspørgen.
”Det er op til mig, og jeg har ikke nogen lovhjemmel eller andet, jeg kan hænge min beslutning op på, udover at læreren, der mener, en elev har snydt, skal argumentere godt for det,” forklarer Mia Kaas Nielsen.
Derfor kunne hun godt tænke sig en rådgiver, hun kunne tale sagen igennem med, og som kunne hjælpe hende med at finde de bedste argumenter for hendes afgørelse.
”Hvis vi træffer en afgørelse om, at det er snyd, og forældrene siger, at vi ikke kan bevise det, så vil vores afgørelse have en anden vægt, hvis vi kan sige, at vi har været i kontakt med en konsulent i ministeriet, som giver os ret.”
Vi er de professionelle. Det må forældrene også respektere.
Dorte Andreas Formand, Skolelederforeningen
Nogen skal træffe en afgørelse
Over halvdelen af skolelederne i rundspørgen svarer, at det fungerer godt, at afgørelsen om konsekvenser ligger hos dem.
En af dem er Jane Lehmann, som er viceleder på Ikast Nordre Skole i Midtjylland.
”Det er sådan, det bliver nødt til at være. Jeg kan ikke se, det skal være andre på nuværende tidspunkt.”
Men det kan 10 andre skoleledere i rundspørgen. De har svaret, at afgørelsen bør ligge et andet sted.
Ifølge Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, ligger beslutningsmyndigheden dog, hvor den bør.
”Jeg har svært ved at se, at det kan være anderledes. Det lyder meget forsvarligt,” siger han og fremhæver, at der altid er en medarbejder hos myndigheden, der træffer en afgørelse, og at det er sådan på stort set alle områder.
Snyd eller en god besvarelse?
Dorte Andreas, der er formand hos Skolelederforeningen, mener også, at beslutningen ligger det rette sted, selvom hun godt forstår, at nogle skoleledere savner en rådgivende instans, de kan sparre med.
Som hun siger, er det ikke noget nyt, at elever snyder til eksamen på den ene eller anden måde, og at lederen bagefter træffer en afgørelse.
”Sådan er lovgivningen. Vi har den øverste myndighed i forhold at kunne træffe sådanne afgørelser,” siger hun.
Også selvom nogle – for eksempel forældrene – forholder sig kritisk til det.
”Vi er de professionelle. Det må forældrene også respektere.”
Hun fortæller, at Skolelederforeningen ikke har modtaget mange henvendelser fra skoleledere om elevers AI-snyd, selvom det har fyldt op til afgangsprøven i sommer.
Hvis en elev har snydt, er det skolelederen Mia, som beslutter konsekvenserne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.