”At blive kaldt dum, sure kost og lignende har i mit foregående skoleår været hverdagskost. Kun med et godt team at kunne sparre med og en nærværende ledelse, som tog os alvorligt, var det muligt at komme gennem.”
Sådan lyder en kommentar fra en af de 1.901 lærere og børnehaveklasseledere i Folkeskolens spørgeskemaundersøgelse om elevernes sprogbrug.
Her er hvad lærerne skal lægge øre til på jobbet...
Hørt i dag: “Du er den dårligste lærer”
Hørt i mit første år som lærer: “Neger” ( jeg har sri lankansk-tamilsk baggrund) Hørt sidste skoledag: “Fucking luder”, “du burde dræbe dig selv”
“Du bestemmer ikke over mig”, “du er fandme en idiot” eller “hold kæft” har jeg hørt flere gange. Er én gang blevet kaldt “fede kælling”.
"Fucking bøsselærer, du er tyk, luder."
Jeg kan blive kaldt "fed", "en fucking idiot", "skrid", "fuck af", "jeg smadrer dig". Det er en-to elever, som jeg hjælper i mit læringscenter, der ud over faglige vanskeligheder også har svært ved at regulere sig.
P.t. har jeg tre-fem elever som på daglig basis kalder mig "bitch", "fucking luder", "nigger" og "abe". Jeg får rakt fuckfinger, er blevet sparket i skridtet i dag og fik en lammer på skulderen i sidste uge.
Det er både "luk røven" og "fuck dig" sagt i vrede. "Hvis ikke du var lærer ville jeg slå dig" (sagt af udiagnosticeret elev - det skriger til himlen, but what can you do?). "Jeg dræber dig" sagt i frustration fra elev, der mangler et sprog at sætte på sine følelser. "Racist" fra en elev. der fyrer masser af BS af uden rigtig at vide, hvad han siger (endnu en ubehandlet diagnose).
At blive kaldt "dum", "sure kost "og lignende har i mit foregående skoleår været hverdagskost. Kun med et godt team at kunne sparre med, og en nærværende ledelse, som tog os alvorligt, var det muligt at komme gennem.
Jeg bliver på daglig basis kaldt for en lortelærer, får at vide at jeg "burde dø", de ville ønske jeg "skred", samt flere nedladende bemærkninger og attituder.
Eleverne i 5. klasse kalder mig et øgenavn, som ligger tæt på mit eget navn. Jeg har ikke lavet en 'hård' konfrontation med den samlede klasse, men nævnt det individuelt for de elever, der benytter øgenavnet. Det hjælper ikke. (...) Jeg synes, at det er nedværdigende.
"Møgluder", "kælling", "du bestemmer ikke over mig", "mine forældre siger, at du er en dårlig lærer og, at jeg ikke skal lytte til dig", "hold din kæft”.
"Jeg gider ikke høre på dig, "Jeg gør det ikke", "det skal du ikke bestemme", "det kan du selv gøre", "gå væk", "skrid", "du lugter", "min far skal nok sørge for, at du bliver fyret".
"din idiot, er du dum?" "hold din mund!", "du irriterer mig", "jeg flækker dig", "skrid med dig".
Jeg er helt nyuddannet, homoseksuel lærer og har den første måned oplevet homofobiske kommentarer, som fx at eleverne til en vikar siger “ud med bøssen”. Ledelsen har et kæmpe ansvar for at slå hårdt ned på dette.
Homofobi lever meget i især drengenes sprogbrug. Det er ofte af homofobisk eller racistisk karakter: "bøsse", "svans", "jøde", "neger".
Der er blevet kommenteret på min vægt, mit udseende, min kropsholdning, hvordan jeg udtaler ord, og eleverne siger generelt grimme ting til mig som "fuck dig", "kælling" og "luder".
“Vil du stikkes med en kniv?” “I fucking sutter hans pik” (sagt til lærerne om en anden elev).
"Hold din kæft, din fucking rødhårede kælling"
"Luder", "bøsse", "svin", "pedo" er nok de mest brugte ord, jeg hører i løbet af en dag.
Nogle elever laver ansigter, nægter at samarbejde, har truende adfærd, retter ikke ind og siger "dumme kælling".
Jeg blev bedt om at stoppe med at fløjte, og hvis jeg ikke gjorde, ville eleven hænge mig.
Bag tallene
Eksemplerne stammer fra en undersøgelse blandt 1.901 lærere og børnehaveklasseledere, der er medlem af Danmarks Lærerforening, og er foretaget i september 2026.
Kommentaren er bare én af flere hundrede af slagsen og rummer to af de sandheder, som undersøgelsen kaster lys på.
For det første at krænkende sprog fra elever er blevet en del af mange læreres hverdag. I undersøgelsen svarer godt hver tredje lærer, at de hver uge oplever, at elever taler til dem i et krænkende sprog. 14 procent af alle lærere oplever det dagligt eller flere gange dagligt, imens lidt mere end hver anden lærer oplever det hver måned.
”Hold din kæft, din luder”: Her er, hvad lærerne lægger øre til på jobbet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.