”Jeg håber ikke, ministeren kommer til at skuffe lærerne, for det har de ikke fortjent.”
Sådan lød Marlene Harpsøes afsluttede bemærkning til undervisningsminister Magnus Heunicke (S).
Som næstformand i Folketingets børne-, undervisnings og forskningsudvalg havde danmarksdemokraten benyttet sig af muligheden for at stille ministeren spørgsmål, som han skulle svare på i et såkaldt samråd torsdag.
Baggrunden for spørgsmålene var en artikel i Skolemonitor, hvor det fremgår, at andelen af lærere, som oplever vold og trusler, næsten er fordoblet fra 2021 til 2025. I artiklen fastslog to forskere, at lærerfaget nu er at betragte som et højrisikofag, ligesom for eksempel fængselsbetjent.
På samrådet fik Malene Harpsøe som den første ordet, hvor hun læste sine spørgsmål op:
Hvad mener ministeren om, at lærerfaget er blevet højrisiko? Hvad vil ministeren gøre for at give lærerne autoriteten tilbage i klasselokalet? Og hvordan vil ministeren tage et opgør med, at vold og trusler for mange skolelærere er blevet en del af arbejdsdagen?
Autoritet, autoritet, autoritet
Ministeren begyndte med at slå fast, det er en meget vigtig debat, og at det gør stærkt indtryk på ham, når der er historier om alvorlige voldsepisoder i folkeskolen.
”Det stiller helt fundamentalt spørgsmålstegn ved, om lærerne har et godt, trygt og ordentligt arbejdsmiljø, og om skolen er et godt og trygt sted at vokse, lære og modtage undervisningen. Derfor må vi konstatere, at vi ikke passer godt nok på lærerne, som passer på vores børn.”
Derfor er der brug for en markant kulturforandring, hvor lærernes autoritet bliver genopbygget, og der bliver stillet forventninger til eleverne, forklarede ministeren.
”Der skal være plads til alle børn i vores skoler, men ikke til al adfærd. Det er et helt centralt element,” sagde ministeren.
Og så har forældrene også et ansvar. De skal bakke op om lærerne som en naturlig autoritet i børnenes liv, mener ministeren. Det går altså ikke, at man som forælder synes, man skal rette en klage mod læreren på Aula med det samme, ens barn har klaget over noget, der var kedeligt eller urimeligt i skolen i dag.
”Vi skal værne om læreren som den pædagogiske autoritet, der sætter rammerne for et godt og trygt undervisningsmiljø,” sagde ministeren.
Ifølge ham er det godt for fællesskabet, men også for den elev, som reagerer voldsomt i fraværet af grænser, autoritet og konsekvens.
Ny lov på trapperne
Derudover nævnte ministeren også lovforslaget om fysisk indgriben, der 10. november skal behandles første gang i folketingssalen. Ministeren beskrev det på dagens samråd som ”stærkt”.
Hvis loven bliver vedtaget, får læreren hjemmel til at guide elever fysisk og anvende magt i specifikke tilfælde, for eksempel hvis en elev fysisk skader ting eller ejendom eller krænker andre fysisk.
Det er også en del af lovforslaget, at skolerne skal forebygge situationer, hvor det bliver nødvendigt at anvende magt.
”Det er udtryk for, at vi ikke kan leve med, at lærere oplever, at de er magtesløse og ikke har den nødvendige autoritet eller frygter konsekvenserne for deres arbejde, hvis de griber ind i en situation, der kan udvikle sig,” sagde undervisningsministeren.
Han understregede, at der er sat midler af til, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan udvikle materiale, som hurtigt kan give lærerne indblik i, hvordan de kan bruge beføjelserne i den nye lov, hvis den bliver vedtaget.
De fem millarder og treparten
Forebyggelse i det hele taget nævnte ministeren også som et svar på spørgsmålene fra Marlene Harpsøe og sendte en bredside mod inklusion, som ministeren ikke mener har fungeret.
”Det er tydeligt, at der er nogle børn, som ikke får den hjælp, de har brug for. Når børn slår og sparker især i indskolingen, kan det være tegn på, at et barn ikke kan være i de rammer, vi har skabt,” sagde ministeren og henviste til den nyeste Pisa-undersøgelse, der ifølge ministeren understreger alvoren. Her fik danske skoleelever de ringeste resultater i Pisa-målingens historie.
Det vil regeringen forsøge at gøre noget ved med deres kommende ændring af loven om støtte og specialundervisning, fremhævede ministeren.
Magnus Heunicke (S) Undervisningsminister
Det går i hvert fald ikke, at når man som lærer gør det, vi beder om – er en tydelig, klar autoritet – så får at vide, at det må man ikke, fordi det er imod børnesynet.
Og så nævnte han selvfølgelig også regeringens kronjuvel: De fem milliarder kroner, som de planlægger at bruge på det samlede børne- og skoleområde i løbet af valgperioden. Ved de finanslovsforhandlinger, der foregår i disse uger, er det regeringens mål at sende 900 millioner til folkeskolen, mens 300 millioner kroner skal gå til daginstitutionerne.
Ministeren gentog ambitionen om flere voksne og lærere i skolen og refererede til, at knap otte ud af ti lærere vurderer, at flere timer med to lærere vil kunne hjælpe dem med at håndtere situationer med vold og udadreagerende elever.
Ministeren fik selvfølgelig også nævnt de forestående forhandlinger om en trepartsaftale, hvor regeringen, KL, Danmarks Lærerforening - og andre parter på skoleområdet - blandt andet skal diskutere, hvordan de kan forbedre arbejdsmiljøet.
Børnesynet
Den efterfølgende debat varede ved, indtil den time, der var afsat til samrådet, var passeret.
Her stillede HP Beck fra Liberal Alliance et spørgsmål om det nye børnesyn. Han er også byrådsmedlem i Aalborg, hvor han har hørt om lærere, der får anmærkninger for at sige nej eller tysse på børn.
”Så forstår jeg godt, lærerne har problemer med at skabe ro. Det er helt grotesk, at barnets lov bliver brugt som styringsredskab. Det bør være folkeskoleloven,” fastslog han.
Hvornår kommer ministeren med et klart svar på, hvordan man vil styrke trivslen for lærerne og sikre, at folkeskolen ikke er et sted, man kommer og underviser og så skal risikere at blive pandet ned?
Marlene Harpsøe Undervisningsordfører, Danmarksdemokraterne
Den kritik erklærede ministeren sig enig i. Han beskrev det nye børnesyn som en del af socialområdet, der har invaderet undervisningsområdet.
”Jeg er stærkt kritisk og meget betænkelig over den måde, man har tolket opgaven på,” sagde ministeren, der sagtens kan forstå, at man har villet styrke udsatte børns rettigheder i socialsager.
Men:
”Det går i hvert fald ikke, at når man som lærer gør det, vi beder om – er en tydelig, klar autoritet – så får at vide, at det må man ikke, fordi det er imod børnesynet,” sagde ministeren.
En tryllestav
I spørgerunden kunne ministeren derudover forsikre Marlene Harpsøe om, at lærernes oplevelser med vold og trusler fremover vil blive fulgt i ministeriets Grundskolepanel for at skabe bedre dataindsamling fremover.
Hun efterlyste handling nu og her.
”Mange lærere sidder og lytter med. Jeg tror, de tænker, at det bare er mere af det samme: Løfter og løfter og løfter. Hvad bliver det til? Ingenting. Jeg synes, der står nogle alarmklokker og bimler og bamler,” sagde hun og gentog, at forskere kalder lærergerningen for et højrisikofag.
”Så hvornår kommer ministeren med et klart svar på, hvordan man vil styrke trivslen for lærerne og sikre, at folkeskolen ikke er et sted, man kommer og underviser og så skal risikere at blive pandet ned?”
Her måtte ministeren gentage alt det, han lige havde redegjort for, nu i en mere komprimeret version. Regeringen en tidsplan, de har tænkt sig at følge, skrift for skridt.
”Vi har ikke en magisk tryllestav, hvor vi kan sige, 'så har vi løst problemerne',” sagde han.
Heunicke har ikke en tryllestav, men en plan for at gøre op med volden i skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.