Her er sprogvurderingen den røde tråd i arbejdet med børnenes sprogudvikling

Klik på S. Klik på trekanten over firkanten. Klik på bestik...

Sådan kan opgaverne i den nye obligatoriske sprogvurdering lyde. I de her uger gennemføres den for anden gang i alle landets børnehaveklasser.

Det kræver både tid og opmærksomhed at forberede, gennemføre og følge op på sprogvurderingen. Derfor er det vigtigt, at man ved, hvordan man bruger resultaterne både pædagogisk og didaktisk, lyder det fra Nina Mathilde Haselbach, sprogkonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. 

Her arbejder de "bevidst og systematisk" med sprogudvikling ud fra en fælles forståelse i både dagtilbud og skoler. For eksempel har alle relevante ansatte fået det samme kompetenceudviklingsforløb.

Derudover inviterer kommunen jævnligt børnehaveklasselederne til netværksmøder, hvor de får redskaber, ideer og input til at arbejdet med sprogudvikling - herunder, hvordan de bruger sprogvurderingens resultater.

”Vi ved fra forskning, at der er en stærk sammenhæng mellem størrelsen på det lille barns ordforråd og den karakter, barnet får, når det går ud af 9. klasse. Så når vi har fokus på sprogudviklingen, er det ud fra en betragtning om, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, og der er sprogvurderingen et godt redskab,” siger Nina Mathilde Haselbach, der samtidig understreger, at den ikke kan stå alene. Den skal ses som en del af et bredere pædagogisk arbejde. 

Det er Dorte Fredtoft Olesen enig i. Hun er ansat som tale-hørelærer på Højmeskolen i Odense og har et tæt samarbejde med skolens ledelse og børnehaveklasseledere omkring sprogvurderingen. 

”Den giver et rigtig godt grundlag for at iværksætte en indsats for de elever, der er sprogligt udfordret, fordi man får noget konkret data, man kan læne sig op ad, frem for at det bare er synsninger og mavefornemmelse. Men man skal huske på, at en sprogvurdering er et øjebliksbillede og dermed blot en brik i helhedsbilledet af barnet, hvor man også inddrager forældre og selvfølgelig lærerne og pædagogerne,” siger hun.

Sprogvurderingen leverer 'gulddata'

I Odense Kommune får alle forældre tilbudt en sprogvurdering af deres børn i treårsalderen. 

”Det betyder ikke, at vi sprogvurderer alle treårige. Forældrene kan takke nej, medmindre pædagogerne har en bekymring for barnets sprogudvikling, for så skal vi sprogvurdere,” siger Nina Mathilde Haselbach.

Hvis børnene vurderes til særlig eller fokuseret indsats, bliver der fulgt op med en fireårsvurdering og eventuelt en femårsvurdering, forklarer hun. 

”Så når børnene starter i skole, kan det være et meget sammensat sprogdatabillede, vi har. På den måde er resultaterne af sprogvurderingerne vores ’gulddata’, som vi sender med børnene videre i overgangen fra dagtilbud til skole. De kommer ikke som et ubeskrevet blad. Vi ved, hvor de er henne i deres sproglige udvikling og kan lave en sprogindsats, der matcher det.” 

Læs Dorte Fredtoft Olesens 10 bedste råd til, hvordan du kan være med til at gøre sprogvurderingen til en succes:

Læs også

Guide

Sådan bliver sprogvurderingen en succes

Nina Mathilde Haselbach kalder på den baggrund sprogvurderingerne 'den røde tråd’ i sprogindsatsen indtil 1. klasse, hvor skolens øvrige ’testapparat’ træder i kraft, som hun siger. 

”Det næste, der er kommet fra ministeriet, er screening for læsevanskeligheder i første klasse, og den følger op på sprogvurderingen i børnehaveklassen, så dér får vi næste perle i rækken, kan man sige.”

Hvis der er noget, man ikke forstår, taler vi om det

Dorte Fredtoft Olesen understreger, at det interessante ikke er selve sprogvurderingen. Det er det, man vælger at bruge den til. 

”Det er der, vi skal ind og gøre en forskel og bruge resultaterne i planlægningen af målrettet undervisning,” siger hun.

Nina Mathilde Haselbach supplerer: 

”I Odense kan vi for eksempel se af resultaterne, at vi skal have fokus på det talesproglige, altså det at arbejde med ordforråd og sprogforståelse. Så kigger vi på, hvordan kan vi understøtte det? Og det er blandt andet det, vi gør, når vi har netværksmøder, hvor børnehaveklasselederne får ny inspiration, og er der noget ny forskning, sørger vi for, at de får kendskab til det.”

I en artikel, som Folkeskolen bragte før sommerferien, blev der rejst kritik af, at sprogvurderingens resultater opgøres i såkaldt percentilscores, som ifølge kritikken nemt kan misforstås og derfor risikerer at give et skævt billede af virkeligheden. 

Men det kan hverken Dorte Fredtoft Olesen eller Nina Mathilde Haselbach genkende, og de er heller ikke stødt på problemet i deres netværk.

”Men det er jo der, hvor den fælles forståelse og de fælles retningslinjer er helt afgørende. For hvis der er noget, man ikke forstår, taler vi om, hvordan det hænger sammen,” siger Nina Mathilde Haselbach.

Forberedelsen er afgørende

Men et er resultaterne. Noget andet er forberedelsen og gennemførelsen af sprogvurderingen, som spiller en vigtig rolle for udfaldet, mener både hun og Dorte Fredtoft Olesen.

”Hvordan laver vi den gode sprogvurderingssituation? Det er ikke fredag klokken to,” lyder det fra Nina Mathilde Haselbach og fortsætter:

”Der er lagt op til, at den skal kunne laves med en hel klasse ad gangen, men det tror jeg ikke, vi har nogen skoler i Odense, der gør. Man prioriterer at lave mindre grupper på tidspunkter, hvor læsvejlederen for eksempel har mulighed for at være med. Det handler om at give børnene den bedst mulige oplevelse, for hvis de er blevet forstyrret undervejs eller var megatrætte, kan vi ikke rigtig bruge resultaterne til noget.”

Derfor er det også en del af indsatsen at klæde afdelingslederne på.

”De skal stille en ramme til rådighed, så børnehaveklasselederne nemt kan lykkes med opgaven,” siger hun.

Dorte Fredtoft Olesen er helt enig. For hende er det afgørende, at eleverne føler sig trygge og synes, det er rart at blive sprogvurderet. 

”Det er virkelig en af mine kæpheste. Det skal være hyggeligt, når eleverne kommer ind, og man skal have helt styr på alt det praktiske,” siger hun.