Den nye nationale sprogvurderingstest er egentlig en udmærket test, men resultaterne er tæt på umulige at tolke for almindelige mennesker.
Sådan lyder det fra Marina Norling, der er lærer og læsevejleder på en skole i Nordjylland.
Problemet gik op for hende, da hun selv skulle bruge talene i sit arbejde.
”Testen i sig selv fejler ikke noget. Det er en rigtig god prøve med opgaver, der passer godt til børnehaveklassen. Men resultaterne er ubrugelige og skaber forvirring og misforståelser”, siger hun.
Den nye test er et digitalt sprogvurderingsredskab, som blev indført ved skoleårets begyndelse og er obligatorisk at bruge i alle børnehaveklasser. Formålet med testen er, at resultaterne skal bruges i det løbende arbejde med at styrke sprogindsatsen i elevernes første skoleår.
Men Marina Norling frygter, at de enten slet ikke vil blive brugt eller i værste fald kan føre til forkerte indsatser.
Problemet er, at de opgøres som percentilscore, forklarer hun. Det er der i sig selv formentlig mange, der ikke rigtig ved, hvad er, påpeger hun, og derudover kan tallene ifølge hende ikke bruges til ret meget, hvis man ikke ved, hvad de dækker over.
”Hver elev får et resultat mellem 1 og 100, der viser, hvor eleven ville stå i en række med 100 elever. Hvis man får percentil 9, så står man blandt de usikre elever i rækken. Hvis man får percentil 72 eller 74 så står man blandt de dygtige elever i rækken", fortæller hun og fortsætter:
"Det lyder jo umiddelbart fint, men desværre fortæller det os ikke noget konkret om, hvor meget eleverne faktisk ved om bogstaver, sprog og lyde”.
Den relevante viden ligger i statistikken bag testen, og de oplysninger har hverken børnehaveklasseledere eller lærere adgang til, fortæller hun.
Jeg ville da føle mig til grin, hvis jeg havde fortalt nogle forældre, at deres barn stort set ikke kendte bogstaverne, når eleven kendte næsten alle sammen. Det er dybt utroværdigt forældresamarbejde
Marina Norling Lærer og læsevejleder
Elevernes fremgang er også skjult
Men det har Marina Norling fået, fordi hun specifikt har bedt Børne- og Undervisningsministeriet om det.
Mere præcist har hun fået lov at se fordelingen af resultater i de såkaldte normerings-afprøvninger på landsplan. Det er afprøvninger af sprogvurderingstesten blandt et repræsentativt udsnit af børnehaveklasseelever, som giver et billede af, hvordan et gennemsnitligt børnehaveklassebarn klarer sig.
Her kan Marina Norling fx se, at resultatet 9 i bogstavkendskab i starten af skoleåret betyder, at en elev kender 13 bogstaver i alfabetet.
Men da oplysningen som nævnt er skjult, er det op til børnehaveklasselederen at forstå, hvad 9 helt præcis dækker over.
”Mange vil måske tænke, at eleven kender 9 procent af de bogstaver, der er. Det vil sige lidt under tre bogstaver, hvilket jo er ret langt fra virkeligheden”, siger Marina Norling.
Hun har desuden fundet ud af, at når testen bliver gentaget i foråret, betyder resultatet 9, at eleven kender 23 bogstaver. Eleven kan altså øge sit bogstavkendskab med 10 bogstaver – en fremgang på næsten 77 procent – men resultatet er uændret, fordi de andre elever har rykket sig tilsvarende, så elevens placering i rækken bliver bibeholdt.
”Det gør det ikke bare umuligt at forstå og fortolke resultaterne. Det er også umuligt at se elevernes fremskridt, som jo egentlig er formålet med testen”, siger hun.
Og problemet er det samme for de dygtige elever, der ligger i den modsatte ende af skalaen, påpeger hun og kommer med et eksempel fra testen om forlyd.
”Det er for eksempel sådan noget som, at man bliver spurgt, hvilket ord der begynder med samme lyd som måne, og så skal man kunne pege på ét af fire ord. Så det er svære opgaver, som kræver, at man er godt på vej til at læse. Statistikken viser, at hvis man fik 74 i den første test, kunne man løse 10 ud af 22 opgaver. Hvis man så fik 72 i testen om foråret, kunne man 18 ud af 22 opgaver", siger Marina Norling og tilføjer:
"Så en elev kan altså næsten have fordoblet sin præstation, men i det resultat, som lærerne kan se, ser det ud som om, eleven er gået tilbage”.
Ifølge hende er det ikke bare et problem i forhold til den efterfølgende sprogindsats. Det er også et problem i forhold til forældresamarbejdet.
”Jeg ville da føle mig til grin, hvis jeg havde fortalt nogle forældre, at deres barn stort set ikke kendte bogstaverne, når eleven kendte næsten alle sammen. Det er dybt utroværdigt forældresamarbejde”, siger hun.
Har skrevet brev til Tesfaye
Hun har i et brev gjort undervisningsminister Mattias Tesfaye opmærksom på udfordringerne.
Her peger hun på, hvad hun som lærer og læsevejleder efterspørger for, at resultaterne bliver brugbare.
”Jeg tænker, at det kunne være værd at kigge på, hvordan vi kan gøre resultaterne mere konkrete og brugbare – både for os og forældrene. Er det på nogen måde muligt at skrive antallet af rigtige opgaver (råscore) i resultatoversigten?”
Det har Folkeskolen spurgt Børne- og Undervisningsministeriet om.
I et svar fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) og Styrelsen for It og Læring (Stil) lyder det, at det "ikke er en del af de aktuelle planer for opdatering af sprogvurdering.dk at inkludere råscore i resultatvisningen". (læs hele svaret i boksen nedenfor).
Ved redaktionens deadline var der ikke kommet svar fra undervisningsminister Mattias Tesfaye på Marina Norlings henvendelse.
Læsevejleder: Nye sprogvurderinger giver helt ubrugelige resultater
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.