Her arbejder to vidt forskellige vejledere sammen om at hjælpe eleverne: ”Det er en kæmpe fordel”

”Hvad skal du efter 9. klasse?”

For nogle elever ligger svaret lige for. For andre kræver det tid og kyndig vejledning at finde ud af, hvilke muligheder der findes, og hvilket liv de egentlig forestiller sig på den anden side af folkeskolen.

Også selv om de passer deres skole og får gode karakterer.

Det er blandt andet den gruppe, Ballerup Kommune har forsøgt at inkludere i vejledningen. For omkring otte år siden valgte kommunen nemlig at supplere UU-vejlederne med skolevejledere, efter elever havde udtrykt frustration over, at vejledningen primært var rettet mod dem, der ikke blev vurderet uddannelsesparate.

En af dem, der i dag står med den opgave, er Mette Rosenberg, der er skolevejleder på Måløvhøj Skole. Her har hun fem lektioner om ugen til vejledningsarbejdet og arbejder tæt sammen med skolens UU-vejleder.

”Jeg er tæt på eleverne og lærerne på en anden måde, fordi jeg er en del af skolen hver dag. Samtidig fungerer jeg som bindeled til UU-vejlederen. Det er en kæmpe fordel ved den her konstellation,” siger Mette Rosenberg.

Lærer og skolevejleder Mette Rosenberg.

Foto: Privat

Som magasinet Vejlederen tidligere har beskrevet i et portræt af Mette Rosenberg, der i begyndelsen af 2026 blev kåret som årets vejleder, var ønsket med modellen netop at give flere elever adgang til vejledning.

I dag har alle unge i Ballerup mulighed for en vejledningssamtale, og behovet for vejledning bliver ikke alene vurderet ud fra karakterer eller fravær. En elev kan sagtens klare sig godt fagligt og samtidig være i tvivl om, hvilken vej der skal vælges efter skolen.

På Måløvhøj Skole bruger Mette Rosenberg sine fem ugentlige lektioner på både selve vejledningen, forberedelse og koordinering med UU-vejlederen.

De to deles altså om vejledningen, men møder eleverne fra forskellige positioner. Og det er netop pointen.

Tættere på eleverne

Når Mette Rosenberg møder ind på Måløvhøj Skole, kommer hun ikke på besøg, for hun er der allerede.

Hun er dansk- og historielærer på skolen og kender derfor eleverne og andre af deres lærere. Det giver hende et andet udgangspunkt for at få øje på, hvem der går og tumler med spørgsmål om fremtiden.

Det gør samtidig tærsklen til vejledningen lavere. Eleverne behøver ikke nødvendigvis vente på en planlagt vejledningssamtale, før spørgsmål om uddannelse og fremtid kan komme på banen.

For UU-vejlederen kan skolevejlederens nærhed samtidig være en genvej ind i en skolehverdag, som kan være svær at få samme føling med, når man kun er til stede en begrænset del af ugen.

Det oplever Anne Rosenkjær Koppel, der er UU-vejleder på Skovlunde Skole i Ballerup Kommune. Hun er på skolen én gang om ugen og kan gennem skolevejlederen få et kendskab til eleverne, som hun ellers ikke nødvendigvis selv ville nå at opbygge.

Det kan indblik i elevens interesser, familie eller hvordan eleven fungerer i klassen. Viden, der kan være vigtig, når hun skal forstå, hvad der ligger bag en elevs overvejelser om fremtiden.

”Skolevejlederen er tættere på eleverne, og samarbejdet giver derfor en indgang til eleverne for os som UU-vejledere, når vi kommer en gang om ugen,” siger Anne Rosenkjær Koppel og fortsætter:

”Det gør meget for mit arbejde, at eleverne ved, hvem jeg er. Der er skolevejlederen bindeleddet,” siger hun.

For Mette Rosenberg er det derfor ikke et spørgsmål om at overtage UU-vejlederens opgave og heller ikke at give eleverne to udgaver af samme vejleder.

Hendes funktion er snarere at være den vejleder, der står med begge ben i elevernes skolehverdag.

”Vi supplerer hinanden godt og kan løfte hinandens opgaver. Vi fungerer som en form for team,” siger hun og tilføjer:

”Og så gør konstellationen, at jeg har mulighed for at tænke vejledning på en helt anden måde.”

Vejledningen flytter ind i undervisningen

En anden gevinst ved modellen viser sig, når uddannelsesvejledningen rykker ind i klasseværelset.

De fem øremærkede, ugentlige lektioner til vejledning giver nemlig Mette Rosenberg et frirum til at inkludere vejledningen i sin øvrige undervisning, hvor hun blandt andet forsøger at arbejde med spørgsmål om uddannelse, arbejde og fremtid.

Hun arbejder dermed med karrierelæring som en integreret del af udskolingens kollektive undervisning.

Målet er ikke kun at hjælpe eleverne med at sætte kryds ved den rigtige ungdomsuddannelse, men at få dem til at reflektere over, hvad de interesserer sig for og hvilke forskellige liv, der kan ligge foran dem.

Den tilgang mener Anne Rosenkjær Koppel er en vigtig forlængelse af UU-vejledningen.

”Det er enormt givende, at skolevejlederne i deres rolle som lærere tænker uddannelsesvejledning ind i undervisningen,” siger hun.

Det kan eksempelvis være ved at arbejde med kunstnere, musikere og andre mennesker, der har valgt forskellige veje gennem uddannelses- og arbejdslivet.

For Mette Rosenberg er det en måde at udfordre det blik, nogle elever har på deres muligheder. Hun oplever, at det i 9. klasse kan være svært at få eleverne til at se andre veje end gymnasiet, og derfor forsøger hun at åbne samtalen mod et større spørgsmål: Hvad er et meningsfuldt liv?

”Det giver eleverne et dybere refleksionsrum i forhold til, hvad de gerne vil med deres liv. Verden åbner sig mere for dem,” siger hun.

Kræver en klar rollefordeling

To vejledere om de samme elever kan dog også skabe udfordringer.

Mette Rosenberg fortæller, at der særligt i begyndelsen kunne opstå dobbeltarbejde og misforståelser, fordi det ikke var klart nok defineret, hvilke opgaver skolevejlederen skulle løse, og hvilke der hørte til hos UU-vejlederen.

”Det første år med konstellationen var virkelig svært. Der var ikke styr på rollefordelingen,” siger hun.

De to funktioner kommer med forskellige fagligheder og ansvarsområder. Skolevejlederen har den tætte relation til eleverne og hverdagen på skolen, mens UU-vejlederen arbejder under en anden lovgivning og har myndighedsansvar for bestemte dele af vejledningen.

Derfor er koordineringen helt afgørende, understreger Mette Rosenberg. Ellers kan der både opstå dobbeltarbejde og situationer, hvor den ene oplever, at den anden overtager vedkommendes opgaver.

I Ballerup er der derfor lavet retningslinjer for, hvilke opgaver der ligger hos henholdsvis skolevejlederen og UU-vejlederen.

”Det er vigtigt, at der er klare retningslinjer for, hvem der har ansvar for hvad. Ellers kan man komme til at føle, at noget bliver taget fra en,” siger hun.

Når rollefordelingen fungerer, oplever Anne Rosenkjær Koppel til gengæld ikke skolevejlederen som en konkurrent om vejledningsopgaven. Tværtimod giver samarbejdet hende et bedre udgangspunkt for at bruge sin egen faglighed, når hun er på skolen.

”Det løfter kvaliteten i mit arbejde.”