Når uddannelsesvejlederen tidligere lagde vejen forbi Holluf Pile Skole og trådte ind i lærer Mathias Viuff Davidsens klasse, følte han ikke rigtig, at det der skulle ske, havde særlig meget med ham at gøre.
”Vores samarbejde var nok præget af, at jeg skulle holde eleverne rolige, mens hun gennemførte det, hun havde planlagt. Jeg har ikke haft ejerskab til det”, siger han.
Men det har ændret sig markant i dette skoleår. Her har Mathias Viuff Davidsen fået titel af ’karrierelærer’, en funktion han har fået en ikke skemalagt lektion om ugen til at udfylde.
Det betyder, at han har tid til at samarbejde med uddannelsesvejlederen Kirstine Brorsen, der typisk er på skolen en eller to dage om ugen.
”Nu har vi mere fokus på, at vi skal forberede, udføre og evaluere undervisningen sammen. Det er et ligeværdigt samarbejde”.
Besøger virksomheder inden praktikken
Funktionen som karrierelærer er etableret i forbindelse med, at Holluf Pile Skole i dette skoleår har deltaget i projektet SamVej, der har til formål at styrke samarbejdet mellem lærere i udskolingen og uddannelsesvejledere.
Seks kommuner deltager i projektet, som gennemføres af DPU, Aarhus Universitet og professionshøjskolen Via. Finansieringen kommer fra Fremfærd, der er et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked, herunder Danmarks Lærerforening. Desuden bidrager Vive med ekspertviden.
Det er banebrydende, at tværprofessionelle på den måde har et co-teaching-samarbejde om undervisningen, og det har vi også skulle lære.
Marie Søndergaard Souschef på Holluf Pile Skole
I projektet har Mathias Viuff Davidsen og Kirstine Brorson arbejdet med at udvikle erhvervspraktikken på 8. årgang ved, at eleverne forinden kommer på besøg på lokale virksomheder.
”Vi har blandt andet besøgt en ingeniørvirksomhed til ikke bare en rundvisning, men også en god snak med HR-chefen om, hvilke forskellige typer fagligheder deres ansatte har”, siger læreren.
Trækker tråde til undervisningen
Målet på længere sigt er, at eleverne kommer på to eller tre af den type besøg allerede i løbet af 7. klasse, som forhåbentlig fører til, at de har en større pallette, når de skal søge praktiksted i 8. klasse.
”Vi har typisk oplevet, at de ikke kender så mange typer af erhverv ud over deres forældres, og hvad de mere eller mindre tilfældigt støder på i medier. Vores overskrift for konceptet er ’Drømmepraktik’. De skal turde drømme stort”, siger Mathias Viuff Davidsen.
En anden ambition på Holluf Pile Skole er, at der trækkes tråde fra virksomhedsbesøg og praktik til den daglige, fagfaglige undervisning. Selv underviser Mathias Viuff Davidsen i dansk, engelsk og kulturfag på 8. årgang.
Her har han trukket besøget på ingeniørvirksomheden ind i et forløb om klimaforandringer i engelsk.
”Klimakrisen kræver innovative løsninger, og det er blandt andet noget af det, man arbejder med som ingeniør. Jeg oplever, det hjælper elevernes forståelse på vej, når undervisningen på den måde peger på noget konkret og virkelighedsnært”, siger han.
Skal bredes ud til hele udskolingen
Selv om Holluf Pile Skoles deltagelse i SamVej-projektet kun løber dette skoleår, fortsætter indsatsen. Målet er nu at få bredt den ud. Og her spiller Mathias Viuff Davidsens rolle som karrierelærer en nøglerolle.
”Lige nu er viden samlet hos mig og uddannelsesvejlederen. Vi skal skabe en struktur, så indsatsen løber som en rød tråd gennem hele udskolingen. Så jeg er koblet på den nuværende 7. årgang, hvor vi har fundet ud af, hvad deres ønsker og behov er, så vi kan gå i gang med at lave de konkrete aftaler med virksomheder”, siger han og fortæller, at lærerne på årgangen blandt andet har ønsket, at få forældregruppen i spil.
Den slags samarbejde og inddragelse er givende, men er svær at prioritere i en travl hverdag, mener Mathias Viuff Davidsen.
”Derfor ender lærere, pædagoger og uddannelsesvejledere med at have nok at gøre med at passe deres eget. Det bliver hurtigt fragmenteret. Det var en øjenåbner for mig ved at deltage i projektet, hvor meget man faktisk kan rykke ved at tage sig tiden til sammen at reflektere over, hvad vi hver især kan bidrage med, der kan berige en fælles praksis”, siger han og tilføjer:
”Den tid har vi fået ved at være en del af projektet. Hvis jeg kan bidrage til, at vi bruger det momentum til at fastholde og videreudvikle en kultur på skolen, hvor det samarbejde trives, så er jeg meget glad”.
Skal sikre den røde tråd
Det, lærerne kan bidrage med i det samarbejde, er særligt ”fødder i klasseværelset”, som Mathias Viuff Davidsen siger.
”Jeg har kontakten med eleverne, og kan mærke dem i dagligdagen”, siger han og fortæller, at han har kunnet mærke en markant ændring i elevernes tilgang til erhvervspraktikken.
”De har været meget motiverede. Det er i høj grad dem, der har startet samtalerne, og virkelig har villet ud at prøve forskellige ting i deres praktik. Der er stadig nogen, der tager med deres forældre på arbejde. Men det håber vi at kunne komme helt væk fra”.
Ét helt konkret og permanent aftryk har SamVej i hvert fald sat på Holluf Pile Skole. Skolen har nu en karrierelærer. Den rolle får Mathias Viuff Davidsen nemlig fortsat timer til at varetage.
Adspurgt hvordan han vil opsummere, hvad der ligger i funktionen, lyder svaret:
”Jeg hjælper eleverne til at få øjnene op for flere karriereveje og deres eget perspektiv ind i dem. Og jeg har det overordnede ansvar for, at der kommer en rød tråd i deres uddannelsesvejledning og i deres karrierelæring”.
Om det fører til det ene eller andet valg af ungdomsuddannelse, har Mathias Viuff Davidsen ingen aktie i, understreger han:
”Mit succeskriterie er, at de oplever, de er godt klædt på til at foretage det valg”.
Eleverne må ikke føle pres
Souschef på Holluf Pile Skole Marie Søndergaard var ikke i tvivl om, at funktionen som karrierelærer skulle fortsætte, efter SamVej-projektet var slut.
”Det er banebrydende, at tværprofessionelle på den måde har et co-teaching-samarbejde om undervisningen, og det har vi også skulle lære. Men vi har set resultater allerede første år, og det synes jeg sjældent, at man gør i den slags udviklingsprojekter”; siger hun.
Skolens evaluering peger på, at eleverne i 7. og 8. klasse er blevet markant mere nysgerrige og motiverede i forhold til vejledningsaktiviteter.
”Tidligere oplevede vi, at UU-vejlederen kom og fortalte eleverne om noget, de anså for at høre til efter folkeskolen – ikke som en del af den. Det var først i løbet af 9. klasse, det gav mening for dem at begynde at orientere sig imod, hvad de vil efter skolen. Vores ambition med at deltage i projektet var, at eleverne tidligere skulle have et bredere udsyn. Det, synes vi, er lykkedes, og det vil vi gerne bygge videre på”, siger Marie Søndergaard.
Kan man ikke også gå for tidligt i gang med at tænke over, hvad man skal efter skolen?
”Ikke hvis det bliver gjort på en måde, hvor eleverne ikke føler et pres. Man skal gøre det i deres tempo og på en måde, hvor man som en naturlig del af skolen skaber en nysgerrighed”, siger souschefen.
”Vi har blandt andet arbejdet med, at 8. klasse har fortalt om deres praktikoplevelser i 7. klasse. Så det handler om at få dem til at se frem til og være nysgerrige omkring noget, de har i vente. Og det synes jeg, de er klar til”.
Mathias er 'karrierelærer': "Nu har jeg et ligeværdigt samarbejde med UU-vejlederen"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.