Det kan være svært at forstå formålet med en akvædukt, hvis man kun ser den på et billede eller læser om den i en historiebog.
Men hvad nu, hvis man selv skal få vandet til at løbe?
Det var en af de opgaver, eleverne på Nivå Skole blev stillet over for, da lærerne lod Romerriget brede sig ud over skoleskemaet i et ni uger langt storylineforløb.
Med en haveslange skulle eleverne forsøge at skabe den rette hældning, så vandet kunne løbe fra den ene ende til den anden. Bagefter skulle oplevelsen nedfældes i deres logbøger.
Og her lagde lærerne mærke til noget særligt.
Flere af de elever, der normalt havde svært ved at komme i gang med at skrive, fik pludselig langt mere fra hånden. For nu havde de en konkret oplevelse at tage udgangspunkt i.
Den erfaring gik igen gennem hele forløbet, fortæller Zella Grøndahl Brink-Nybye, der er lærer og læsevejleder på Nivå Skole. På baggrund af forløbet har hun siden skrevet bogen ’En genvej til Romerriget – et storylineforløb’ til mellemtrinnet, hvor erfaringerne fra undervisningen er blevet omsat til et forløb, andre lærere kan tage udgangspunkt i.
Og erfaringerne kommer på et tidspunkt, hvor historiefaget står foran store forandringer.
Som en del af Fagfornyelsen skal de nuværende Fælles Mål fra skoleåret 2027/28 erstattes af nye fagplaner. I historie er en af ambitionerne at gøre undervisningen mere konkret og mindre abstrakt.
Og her lagde lærerne mærke til noget særligt.
Flere af de elever, der normalt havde svært ved at komme i gang med at skrive, fik pludselig langt mere fra hånden. For nu havde de en konkret oplevelse at tage udgangspunkt i.
Den erfaring gik igen gennem hele forløbet, fortæller Zella Grøndahl Brink-Nybye, der er lærer og læsevejleder på Nivå Skole. På baggrund af forløbet har hun siden skrevet bogen ’En genvej til Romerriget – et storylineforløb til mellemtrinnet’, hvor erfaringerne fra undervisningen er blevet omsat til et forløb, andre lærere kan tage udgangspunkt i.
Og erfaringerne kommer på et tidspunkt, hvor historiefaget står foran store forandringer.
Som en del af Fagfornyelsen skal de nuværende Fælles Mål fra skoleåret 2027/28 erstattes af nye fagplaner. I historie er en af ambitionerne at gøre undervisningen mere konkret og mindre abstrakt.
For Zella Grøndahl Brink-Nybye er det netop en af styrkerne ved storylinemetoden. Her får eleverne mulighed for at opleve og handle i den historie, de arbejder med. På den måde bliver det faglige stof mindre abstrakt.
Et godt match
Storylinemetoden går helt grundlæggende ud på at bygge undervisningen op omkring en fortælling, som eleverne selv er med til at skabe med læreren som guide.
På Nivå Skole begyndte forløbet om Romerriget med, at eleverne fik tildelt forskellige roller som legionær, patricier, plebejer, gladiator og præstinde.
Herfra udviklede fortællingen sig løbende, mens eleverne blev stillet over for nye problemer, som de skulle løse ud fra deres forskellige roller.
”Når vi arbejder med storylinemetoden, vækkes historien til live,” siger Zella Grøndahl Brink-Nybye. Og Romerriget viste sig ifølge hende at være særligt velegnet til den form.
”Storylinemetoden og historieundervisning om Romerriget er et rigtig godt match. Min erfaring er, at eleverne oplever Romerriget som både spændende og fascinerende, og perioden rummer et væld af muligheder for levende fortællinger, kreative projekter og aktiviteter, der kan bringe historien tættere på eleverne.”
Og Romerriget har tilsyneladende også en særlig evne til at blive ved med at rumstere i vores bevidsthed. I en britisk YouGov-undersøgelse fra 2022 svarede fire procent af mændene, at de tænkte på Romerriget hver eneste dag, mens hver femte gjorde det flere gange om måneden.
Romerriget er med andre ord ikke kun fjern fortid. Perioden bliver ved med at dukke op i nutiden – ikke kun i mænds bevidsthed, men også i arkitektur, planløsninger og fortællinger – og netop den forbindelse er ifølge Zella Grøndahl Brink-Nybye en af grundene til, at emnet fungerer så godt som ramme om et storylineforløb.
Eleverne skal bruge det, de læser
Eleverne får dog ikke frit spil til at digte deres eget Romerrige.
Fortællingen omkring deres karakterer er opdigtet, men rollerne og de historiske rammer bygger på faglig viden. Eleverne kan for eksempel være gladiatorer og møde historiske monumenter og begivenheder, og det kræver, at de undervejs tilegner sig viden om den tid, de befinder sig i.
Netop dér bliver fortællingen motor for den mere traditionelle del af undervisningen.
For lærer Dorte Larsen har arbejdet med storyline ikke bare givet eleverne en anden vej ind i historiefaget, hun oplevede også, at de engagerede sig på en anden måde i undervisningen. Hun er matematik- og billedkunstlærer på Nivå Skole og var med til at gennemføre det ni uger lange forløb.
”Dét, som storylinemetoden kan, er, at den forstærker børnenes optagethed,” siger Dorte Larsen.
Hvor nogle elever normalt kan hænge lidt på uden helt at forstå, hvad undervisningen faktisk drejer sig om, oplevede hun, at flere tog aktivt del i fortællingen. De havde holdninger til det, der skete, tog initiativ og måtte selv træffe valg for at komme videre.
”Det er som om, eleverne får en mere grundlæggende forståelse for, hvad vi faktisk laver, og essensen af det historiske, vi gennemgår. De er meget mere med, mere initiativrige og har meninger om tingene,” siger hun.
Og her får læsningen en særlig funktion. For hvis eleverne skal handle i deres roller, træffe valg og være med til at føre storylinen videre, får de brug for viden om den historiske verden, deres roller befinder sig i. Det skaber ifølge Zella Grøndahl Brink-Nybye en motivation for at opsøge den historiske viden, fordi eleverne oplever, at de faktisk skal bruge den til noget.
”Læsningen er et centralt element, og jeg bruger den legende og frie historie, som vi konstruerer i fællesskab, som motor for alt det, vi skal lære i forløbet. På den måde bliver det nødvendigt at læse og lære om for eksempel Romulus og Remus og de puniske krige for at komme videre i fortællingen. Det kan eleverne også mærke,” siger hun.
Læsningen er altså ikke et afbræk fra den mere legende del af forløbet. Den bliver en forudsætning for den.
Det kræver forberedelse og samarbejde
Ni ugers Romerrige kan lyde som lidt af et projekt. Og det er det også, erkender de to lærere.
Et storylineforløb kræver både forberedelse, samarbejde og lærere, der tør give lidt af kontrollen fra sig. For selv om den historiske og faglige ramme er lagt på forhånd, kan lærerne ikke vide præcis, hvor eleverne fører fortællingen hen.
”Man skal også være omstillingsparat og gå med på det, der opstår i klasseværelset. Men mit bedste råd er at tage det i det små. Lav så meget af det, som man kan overskue, og når man samarbejder og strukturerer forløbet, viser det sig ofte som mere overskueligt end først tænkt,” siger Zella Grøndahl Brink-Nybye.
Dorte Larsen har virkelig oplevet at metoden er eminent til at motivere eleverne og gøre dem nysgerrige. Og den motivation gælder også på den anden side af katederet, fortæller hun:
”Det er bare skideskægt at arbejde med som lærer.”
Haveslanger og gladiatorer: ”Det er bare skideskægt at arbejde med som lærer”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.